Grønkålssalat med Dijon-Mayocreme
af | SMAG | 12. september 2025
Vidste du, at grønkålen er én af de ældste kendte haveplanter i Danmark?
I dag betegnes den som en superfood på grund af sit rige indhold af vitaminer, mineraler og fibre.
Grønkålen er særdeles hårdfør, da den tåler ned til 20 graders frost. Dette har nok medvirket til, at den i 1800-tallet var den mest udbredte kåltype i haverne i Danmark (med undtagelse af på Falster, hvor hvidkålen var mest populær). Især blandt bønder indgik den som en vigtig del af hverdagskosten.
Kål som sådan blev dog indført af munkene i Danmark allerede i 1100-tallet. I 1300-1400-tallet nævnes kålhaver i skriftlige kilder. Haverne var indhegnede, og det var der god grund til. Tyveri af kål var nemlig en ikke ualmindelig forbrydelse. I Jyske Lov af 1241 straffes kåltyveri som indbrudstyveri!
Mange kan nok nikke genkendende til, at grønkålen kan være vanskelig at anvende i salater på grund af plantens seje tekstur, der i hvert fald i min mund let kommer til at virke tør og træagtig. Men for et par uger siden havde min kæreste i anledning af sin fødselsdag inviteret mig ud at spise på en restaurant her i Aarhus, hvor vi bor.
Én af de retter, vi fik, bestod af den mest gudeskønne grønkålssalat. Her havde bladene fået en let blanchering, før de var vendt i en vinaigrette og blandet med granatæblekerner. Og så lå bladene på en lækker bund af dijon-mayocreme. Til sidst var salaten toppet med ristede hasselnøddekerner. Med sine sure, søde, fede og crunchy elementer smagte salaten intet mindre end himmelsk.
De sidste par uger har jeg forsøgt at gøre salaten efter, da jeg forestiller mig, at den skal på julebordet. Resultatet er blevet virkelig godt. God fornøjelse!
Ingredienser (mængden passer til 3-4 personer som tilbehør)
Selve salaten
300 gram grønkål med stilk
½ granatæble
100 gram hasselnødder
Vinaigrette
5 spsk. æblecidereddike
4 tsk. ahornsirup
1 spsk. olivenolie
Dijon-mayocreme
4 spsk. god mayonnaise
3 tsk. grovkornet dijonsennep
3-4 tsk. ahornsirup
Friskkværnet peber
Salt til kogevandet
Første trin: hasselnødder og granatæbler
Start med at riste hasselnødderne på en tør pande ved medium-lav varme. ’Ryst’ indimellem panden, så nødderne får en jævn varmepåvirkning. Når skallerne begynder at slippe, og nødderne er let gyldne, hæld dem over i en skål til afkøling. Når de er tilstrækkeligt afkølede, nulr skallerne af og hak groft.
Imens du rister hasselnødderne, kan du begynde at udkerne det halve granatæble. Fjern nænsomt kernerne fra de hvide hinder, læg dem i en skål og stil til side.
Andet trin: vinaigrette og dijon-mayocreme
I to mindre skåle blandes ingredienserne til henholdsvis vinaigrette og mayo-dijoncreme sammen. Smag til, så den ønskede sur-sødbalance opnås.
Tredje trin: grønkålen
Grønkålen fjernes fra stilkene og plukkes i mindre stykker.
Vask grønkålen godt.
Tag nu en stor gryde og fyld den op, så 2 centimeter vand står i bunden. Salt vandet generøst. Bring vandet i kog.
Idet vandet spilkoger, blanchér grønkålen i vandet i 30-40 sekunder. Det er nok nødvendigt at vende kålen med en grydeske eller lignende, til alle stykker er let sammenfaldne. Sigt nu grydens indhold, så vandet kan løbe fra.
Hæld grønkålen tilbage i gryden, overhæld indholdet med vinaigretten og bland godt sammen.
Dernæst iblandes granatæblekernerne. Stil til side.
Fjerde trin: salaten samles
Inden servering sies grønkålsblandingen igen, så resterende vand og vinaigrette kan løbe fra. På en stor tallerken, et fad eller lignende anrettes nu salaten.
Smør først mayo-dijoncremen ud på fadet i en jævnt lag.
Fordel derefter grønkålsblandingen oven på cremen.
Top med de hakkede hasselnødder.
Informationen om grønkålens historie stammer fra Det grønne museum.
Foto: Charlotte Toft
er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og billedkunst og visuel kultur og nu ph.d.-studerende i kunsthistorie ved Universitetet i Bergen, hvor hun er tilknyttet forskningsprojektet The Feminist Legacy in Art Museums. Hun skriver ph.d.-afhandling om kunstpraksissen til den norske kunstner Sidsel Paaske (1937-1980), der var én af hovedaktørerne på den norske feministiske kunstscene i 1970’erne. Hun har i en årrække deltaget i Kontemplations undervisning og er en del af vores faste team.



