Hybenrosesirup
af | SMAG | 12. juni 2026
Når hybenroserne blomstrer, er det sommer i Danmark.
De fine blade dufter helt særligt af sødme og sommer, og jeg elsker at plukke et par af rosens kulørte farvede blade – både hvide og lyserøde – og gå med dem under næsen. Mens jeg tilbagelægger en tur ved strand, hav eller i et naturskønt område.
Bladene kan plukkes og bruges til for eksempel sirup – eller lægges i vindueskarmen og tørre. De kan også snittes fint og bruges som topping på en salat, isdesserter eller spises rå.
Ingredienser til hybenrosesirup
200 g hybenroseblade
100 gram sukker
3 dl vand
Fremgangsmåde
Plukning af bladene: Find et sted hvor hybenroserne er nemme at komme til og ikke står tæt på trafikeret vej. Tag et stort tørklæde med som du kan lægge de smukke blade i. Der vil være lidt dyr, sand eller andre urenheder i bladene, men de sigtes fra når siruppen er blevet kogt.
I et rart tempo plukkes bladene, og lægges på tørklædet. Når du har samlet den mængde du har brug for, så saml enderne på tørklædet og ryst bladene, så vil de fleste dyr, sand med videre slipper bladene og lægge sig i tørklædet.
Derefter opløser du sukkeret i det kogende vand, kommer bladene i og koger langsomt.
Og hælder så siruppen på glas. Varm glasset op i forvejen så det ikke sprænger ved mødet med den kogende varme sirup. Når der som her er et højt sukkerindhold i en væske, holder den varme længe.

Foto: Hanneli og Ilker Ozmen, Unsplash
er udannet kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Hun underviser børn og unge i madkundskab i folkeskolen og afholder kurser i madlavning.
Vibeke har gennem flere år deltaget på Kontemplations kurser og retreats og har en nysgerrighed, interesse og passion for arbejdet med kreativitet og relationskompetence. Hun har siden 2022 været gæsteblogger på Kontemplations blog.
