Hjertets vådområder
af | PRAXIS | 10. april 2026

Som del af januarpraksis her på Kontemplation var der et år en guidning af Hanneli Ågotsdatter, hvor hun taler om hjertets topografi, hun kalder den Hjertets nærområder.
I meditationen, som også kaldes hjertets mandala, guides man ind i hjertet:
Hjertets bagside, forside, under- og overside, højre og venstre side, midten, og til sidst, det indvendige hjerte.
Undervejs inviteres man til at lægge mærke til de fysiske fornemmelser og de billeder, associationer og følelser der dukker op.
Bare lægge mærke til, ikke forsøge at ændre. For “hjertet har sine gode grunde til at være som det er, gøre som det gør”, som det udtrykkes i guidningen.
Det er en meditation, jeg har lyttet til og udført mange gange.
En viser for mig meget tydeligt, hvordan meditationer hver gang kan opleves forskelligt – selv om ordene hver gang er de samme. Hjertets nærområder ser vidt forskellige ud, alt efter hvornår du går på opdagelse i dem.
Digtet herunder er skrevet efter en meditation på hjertets mandala, kort efter jeg stoppede amningen af mit yngste barn.
Mit håb er, at det vil vække resonans og røre nogle af jeres hjerter derude bag skærmen. Måske får I også lyst til at udforske jeres egne hjerteområder?
Hjertets vådområder
Hjertets nærområder er
topografiske kort
eksisterer idet vi tegner dem
Jordhavets øer og den yderste kyst
findes
ligesom lundens forgrenede netværk
af liv
findes
hjertets vådområder er
udlagt til mose i dag
det meste er hyllet
i bryg
vær varsom! Hvor du træder
træd kun
på tuerne eller svæv
over jorden
med hullet i ryggen
lysende
hver dag
findes kortet på ny
hver dag
kan det tegnes på ny
i frihånd og fri fantasi
eller
dybere
fra visheden om
at hjertet det findes og
af og til svæver
skyer på toppen mens bunden
er
et bundløst hul som ikke kan gribes
venstre side er længslen
efter at holde barnet tæt
sorgen over det der var findes til højre
mine bryster er
teposer
engang så fulde af livste
nu rækker dråberne til at skrive ordene:
barnet kravler væk
tilbage står hjertet og tegner cirkler i
sandet
Papirklipsmeditationer
Som et udtryk for det, der opstår i meditationerne, klipper jeg papirklip.
Efter Hannelis hjertemeditation har jeg klippet papirklippet herunder.
Nedenfor finder du klip fra andre meditationer.

Illustration: Jenny Vijayarankan Husted
Foto: Krishna Husted Vijayarankan
er uddannet antropolog og har skrevet speciale om hospicefrivilliges oplevelse af nærvær og tid på det buddhistisk inspirerede Zen Hospice Project i San Francisco.
Hun har været optaget af meditation og nærværspraksis siden 2011 og har fordybet sig i Gurdjieffs arbejde og musik, praktiseret yoga og deltaget i forskellige forløb og retreats i Kontemplations regi og på Vækstcentret.
Jenny er særligt interesseret i sammenhængen mellem meditation, spiritualitet og kreativitet. Hun arbejder med poesi og papirklip og udforsker disse kreative udtryk som en del af sin egen meditative praksis.


Helt ufatteligt smukt. Jeg husker – fra ipa – stadig dine oplæsninger og strimlerne af farvet papir, der viser de mest utrolige figurer. Tusinde tak for at bringe dem ud til os.