Halvårsstatus, afspænding og feriefordybelse

af | | 7. juli 2026

 

Kære venner og bekendte

Vi er halvvejs i året.

Et godt tidspunkt at stoppe op og gøre en slags midtvejsstatus. Både over, hvordan tingene går – og hvordan du har det.

Hvordan har første halvdel af 2026 været? Har du givet plads til det, der betyder mest for dig? Har du været i gang og produktiv? Har du kørt for hårdt på? Har der været stunder du blev glad for, eller taknemlig over? 

Måske er noget gået anderledes end planlagt. Sådan er det jo tit. At en fordybelsesproces tegner en rute ned i mørket, før vi kan komme op i lyset igen. Og måske er det netop i villigheden til at møde det, som er, at indsigterne modnes.

Måske kan man tænke sådan en midtvejsstatus som et sted at stoppe op, trække vejret, og mærke efter om man bevæger sig gennem livet på den måde man ønsker. Og en påmindelse om at vi altid har muligheden for at begynde påny.

Jeg skriver til jer fra loftet over gårdspladsen i Nørre Snede, netop hjemvendt fra vores årlige forårsretreat, hvor vi selv går i fordybelse.

Lige om lidt tager Peter, Charlotte, Mikkel, Lotte og jeg ud til Rødegaard på Mols for at byde velkommen til sommerretrehttps://www.kontemplation.dk/wp-admin/post.php?post=41105&action=edit#atet, som begynder på tirsdag. Jeg er spændt. Det er første gang, vi er derude.

Rødegaard er et skønt sted, med biodiversitet og permakultur, lige ud til Mols Bjerge. Et landskab jeg glæder mig til at vi skal meditere i.

Vi skal nok give lyd fra os, når vi er landet.

Men for nu er der tre nye muligheder, jeg gerne vil dele med jer.

Den første er, at Søren Munk, som I måske har mødt i Praksisbibliotekets guidninger, nu også står i kursusprogrammet. Et onlineforløb over tre gange med titlen Et roligt klart sind. Hans hjertelige og klare tilgang til buddhistisk opmærksomhedstræning har jeg selv stor glæde af, når sindet hvirvles op og har brug for støtte til at lande et roligere sted.

Den anden er, at vi i august åbner for årets I Bob Moores fodspor med Martin. Som hvert år introducerer han nye øvelser og fordybelsespraktikker fra sine mange år hos læremesteren Bob Moore.

Og til sidst vil jeg dele en ny guidning i Praksisbiblioteket med jer. Efter manges ønsker har vi nu en kropsskanning med Peter.

Den hedder Frihed.

Her dykker vi ind i den frihed, der kommer, når vi spænder af i projektløshed. Hvor valgfrihed som regel betyder friheden til at vælge, findes der også en frihed fra at skulle vælge. Denne form for frihed viser sig, når vi i dyb afspænding mærker, at intet lige nu behøver at ændres eller omgøres.

Frihed. Måske et godt ord at gå ind i sommeren med.

Mange varme hilsner
på vegne af Kontemplations team, 

Hanneli

 


er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor hun er en del af centerets faste undervisningsgruppe.

Hun er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab og har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

Efterlad en kommentar





FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg på Instagram
Følg på Instagram