Når vi bruger ordet ‘frihed’, når vi siger vi er fri, mener vi som regel at vi har valgfrihed. At vores vilje er fri. Men der er også en anden slags frihed. En anden betydning af ordet valgfrihed.
Den betydning kommer til syne når vi med en meditativ indstilling spænder dybt af. Den ytrer sig ved en følelse af at lige nu måske slet ikke behøver at bruge viljen til at vælge. Fordi det som foregår lige nu, er som det skal være.

Dette er ikke friheden til valg – det er  friheden fra at skulle vælge. Det er på en måde en banal eller selvfølgelig tilstand. Vi kender den alle i glimt eller stræk.
Her forsøger vi at kontakte den gennem en kropsskannings dybe afspænding.

Ved, i denne afspænding, at mærke ind i hvor velgørende det kan være ikke at skulle ændre noget. Ikke at skulle omgøre noget. Ikke, som Jes Bertelsen siger, at skulle rette i kosmos med en rød blyant. Det åbner til enn anden betydning af ordet ‘valgfrihed’. Ikke den frie viljes ubegrænsede muligheder for at træffe valg –  i stedet  den frie viljes mulighed for at spænde af ind i friheden fra at skulle vælge.

Guidningen er optaget på supervisionsforløbet i Indre praksis og arbejdsliv.