Et roligt, klart sind
Onlineforløb i opmærksomhedstræning
med
11. august - 8. september 2026
Introduktion til opmærksomhedstræning
Online session #1: tirsdag den 11. august
Online session #2: tirsdag den 25. august
Online session #3: tirsdag den 8. september
Alle møder varer fra kl. 18:45 – 21:15
Vi inviterer til et online forløb over tre aftener, der udforsker klassiske meditationsteknikker fra den tibetanske tradition i mødet med nutidens hjerneforskning og psykologi.
Vi vil primært arbejde med to aspekter af meditation:
Ét, hvor sindet får lov at falde til ro.
Og et andet: at kultivere en klarere forståelse af tanker og følelser.
Samtidig vil vi invitere en tredje kvalitet ind, en venlig og åben opmærksomhed, hvor hjertet naturligt kan være med.
Disse aspekter supplerer og understøtter hinanden:
For at kunne undersøge sindet mere klart, er det nødvendigt, at det først finder en vis ro og samling.
Den ro og det naturlige fokus bruger vi så til også at undersøge sindets indhold — tanker, følelser, minder, planer og så videre.
Samtidig giver denne bevægelse plads til, at hjertekvaliteter som venlighed, omhu og omsorg kan folde sig naturligt ud.
Et anskueligt og traditionelt billede på dette er at sammenligne sindet med et glas med mudret vand. Hvis det får lov at stå stille, vil mudderet naturligt bundfælder sig, og vandet i sit eget naturlige tempo igen blive klart.
Program for hver session
Hver aften vil indeholde teori, guidede meditationer, bevægelse, øvelser og udveksling i gruppen.
Kurset er tilrettelagt sådan at hver session bygger på den foregående.
Session 1: Grundlaget — opmærksomhed og hvile
Den første aften lægger fundamentet. Vi begynder med en simpel meditationsteknik: åndedrættet som hvilested for opmærksomheden, og den helt grundlæggende øvelse i at vende tilbage, når opmærksomheden vandrer.
Vi vil berøre hvad forskningen fortæller os om opmærksomhedsnetværk i hjernen, om sindets tendens til at vandre, og om hvad der sker, når vi gentagne gange bringer opmærksomheden tilbage
Session 2: Fordybelse — fra koncentration til indsigt
Den anden aften bygger videre. Vi uddyber og forfiner vores praksis i at samle opmærksomheden, og begynder samtidig at invitere opmærksomheden til at undersøge sit øvrige indhold; tankemønstre, følelser og kropslige fornemmelser.
Vi vil se på hvad psykologisk forskning fortæller om vores forhold til tanker og følelser. Om automatiske reaktionsmønstre, om forskellen mellem at opleve en følelse eller andet indhold i sindet, og at identificere sig med det. Og om den mulighed for rum og valgfrihed som meditativ træning kan åbne.
Session 3: Integration — fra puden til hverdagen
Når vi begynder at finde en vis ro og derfor kan mærke vores sind mere klart, opdager vi ofte, hvor levende og også udfordrende vores indre landskaber kan være.
På det sted vil vi øve os i at møde også de udfordringer som kan dukke op, eksempelvis modstand, besvær, rastløshed og kendte – og måske monotone – tankemønstre.
Det er en del af bevidsthedens mirakel og mysterium at når vi, uden at vurdere, ser og giver plads til hvad der måtte møde os i nuet, begynder vores medfødte kvaliteter som kreativitet, naturlig intelligens, dedikation og venlighed spontant at vokse.
Mellem hver session
Mellem sessionerne vil der være hjemmearbejde i form af meditationer, som støtter opbygningen og forankringen af det, vi arbejder med.
Deltagerne opfordres til at afsætte mindst 20 minutter til egen praksis, gerne fire gange om ugen, med afsæt i de øvelser og meditationer, der præsenteres i forløbet.
Sessionerne kan give retning og forståelse, men det er i den daglige praksis, at erfaringerne og de kvaliteter, der følger med, får mulighed for at udvikle sig.
Deltagerne får adgang til lydoptagelser af guidede meditationer, som kan understøtte en regelmæssig praksis.
UNDERVISER:
PRAKTISK INFO
Kursuspris
Pris for forløbet: 1.850kr. inkl. moms
Reduceret pris: 1.400kr. inkl. moms for studerende og unge under 30, samt for deltagere bosat i Norge (af hensyn til valutakursen)
Beløbet kan indbetales over tre månedlige rater.
Kursusbeløbet inkluderer
Kursusprisen inkluderer undervisning samt mulighed for at bringe spørgsmål og erfaringer fra egen praksis ind i den fælles udveksling med underviseren i forbindelse med onlinesessionerne.
Mellem sessionerne inviteres du til at arbejde med øvelserne derhjemme som en støtte til din egen praksis.
Du får desuden adgang til Kontemplations communityportal, hvor vi deler ressourcer og referater fra sessionerne, og hvor du kan være i kontakt med de øvrige deltagere.
Efter hver session modtager du en ressourcemail med referat og lydoptagelser af de guidede øvelser.
Datoer
Online session #1: tirsdag den 11. august
Online session #2: tirsdag den 25. august
Online session #3: tirsdag den 8. september
Tidspunkt
Alle møder varer fra klokken 18.45 – 21.15
Praktisk om online møder
Forløbet foregår på Zoom – en brugervenlig platform til online møder.
Et par dage før hvert møde modtager du en mail med link og adgangskode til vores fælles møderum. På selve dagen klikker du blot på linket for at deltage.
Hvis du er ny i forhold til online undervisning, er programkoordinatorne klar til at hjælpe – også med det tekniske. Skriv gerne i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du ønsker denne støtte, så kontakter vi dig.
Du har brug for en computer, tablet eller telefon med kamera, en stabil internetforbindelse og lidt ro omkring dig.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til forløbet, er du hjertelig velkommen til at skrive til os på kontakt@kontemplation.dk
TILMELDING
Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din indbetaling.
I kommentarfeltet beder vi dig notere hvilken overnatningsform du ønsker.
Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.
Der tages forbehold for enkelte ændringer.