MOUSSAKA

of | Aftensmad | 3. September 2023

Britta serverer mousaka

Moussaka er en ret, der siges at stamme fra mellemøsten og særligt måske Grækenland. Et menneske som står mig nær, er særlig glad for Grækenland. Græsk mad. Græsk kultur. Tilbereder jeg denne ret til ham, bliver han nærmest lykkelig.

Det er også en ret, som mange af vores kursister i den grad sætter pris på. Jeg tænker, at det måske er dens tyngde og fylde, der virker groundende i en praksissammenhæng.

Denne moussaka består af tre elementer; en fyldig tomatsovs, mornaysovs og grøntsagslagene.

 

Til 4 personer skal du bruge:

 

Tomatsovsen

2 løg, finthakkede

2 fed hvidløg, finthakkede

250 g markchampignon, finthakkede

2 dåser hakkede tomater

1 dl soltørrede tomater, finthakkede

1 spsk. rørsukker

1 tsk. tørret basilikum

Friskkværnet sort peber og groft havsalt efter smag

 

Mornaysovsen

1 stor spsk. smør

2 spsk. hvedemel

3 dl mælk

150 g revet hvid ost

Et stort nip revet muskatnød

Friskkværnet sort peber og havsalt efter smag

 

Grønsagerne

1 aubergine, skåret i tynde skiver

1 mellem squash, skåret i tynde skiver

4 store kartofler, letkogte og skåret i skiver

 

How to do it:

Start med at tilberede de tre elementer.

Tomatsovsen tilberedes ved at stege champignonternene i lidt olivenolie. Når vandet er næsten fordampet, tilsættes løg og hvidløg. Efter et par minutters stegning tilsættes de hakkede tomater, soltørrede tomater, rørsukker, basilikum, peber og salt. Kog sovsen ind uden låg.

Mornaysovsen tilberedes ved at smelte smørret i en gryde og piske hvedemel i det smeltede smør. Tilsæt mælken lidt efter lidt og kog igennem til den tykner. Sluk for kogepladen, tilsæt revet ost, muskatnød, peber og salt.

Moussakaen kan nu samles.

Smør et ovnfast fad.

Læg lidt tomatsovs i bunden. Derefter halvdelen af aubergine, squash og kartoffelskiver.

Tilføj halvdelen af den tomatsovs, du. har tilbage.

Tilføj halvdelen af mornaysovsen.

Gentag grønsager, tomatsovs og mornaysovs.

Tilsidst kan du drysse 150 g revet hvid ost øverst – det er ikke nødvendigt, men gør retten ekstra lækker.

Bag moussakaen ved 180 grader varmluft i 40 minutter.

Jeg serverer ofte moussaka med en grøn salat, de græske kalamataoliven og en friskbagt skive surdejsbrød.

 


is a Master of Education in Educational Psychology with a specialization in mindfulness from Aarhus University and a psychotherapist MPF from the Vedfelt Institute. She works daily as a private practicing psychotherapist and has a special interest in dream work in the therapeutic process.

Britta has been part of the Kontemplation team since 2019 and is a teacher on the Kontemplation platform. She also contributes with existential conversations, retreat conversations and therapeutic courses. You can find her guides in the practice library and read her written contributions on the blog.

She attends an annual long-term retreat and receives practical guidance from Hanneli Ågotsdatter and Peter Høeg.

Leave a Comment





FOLLOW US ON INSTAGRAM

Follow on Instagram
Follow on Instagram