Når verden bevæger sig – og vi med den

af | | 13. oktober 2025

Hanneli og Peter ved Louns bredning

Kære venner og bekendte af Kontemplation

Vi lever i en urolig tid.
Meget er i bevægelse – både i det ydre og i det indre.

Store forskydninger kan vække både uro og håb.
Vi kan ikke hver især løse verdens problemer.
Men vi kan hver især gøre noget for at bevare ligevægten og håbet, blandt andet ved at lade være med at kæmpe imod det, som er.

Som den amerikanske psykolog og meditationslærer Tara Brach minder os om:
“Når vi holder op med at kæmpe imod virkeligheden, bliver håbet en stille styrke i stedet for et desperat ønske.”

 

Her hos os i Kontemplation er efteråret ved at finde en vis ligevægt og rytme.

Vi er godt i gang med Indre praksis og arbejdsliv hold 3, og vi har netop åbnet for tilmeldinger til IPA4, som begynder i oktober 2026.

Hvert nyt IPA-hold har vist sig at åbne for andre perspektiver, erfaringer, og måder at forbinde indre praksis med liv og virke i verden på.
Det opleves som en bevægelse, der både fortsætter og begynder på ny – hver gang.

Vi glæder os også til nytårsretreatet på Louns, som i år er en del af Vækstcenterets program.

Her vil vi have fokus på årsskiftet som overgangsritual. Først og fremmest ved at være til stede her og nu med meditation, bevægelse og samvær, men også ved at se tilbage på året, der gik, og åbne os for det, der kommer.

Fremtiden kalder på både fortrøstning og realisme.
I den ånd deler vi Meditation ved angst og uro, en praksis til de øjeblikke, hvor nervesystemet spænder op,
og tankerne bliver lidt for mange.

Tak fordi du læser med, og fordi du er en del af det felt af mennesker, som – hver på deres måde – ønsker at være vågne og venlige i verden.

Med hjertelig hilsen
Hanneli
på vegne af Kontemplations team

 


er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor hun er en del af centerets faste undervisningsgruppe.

Hun er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab og har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

Efterlad en kommentar





FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg på Instagram
Følg på Instagram