Med hånden på træhåndtaget åbner jeg skuffen.
En duft af lufttørret uldtøj rækker ud mod mig.
Jeg vælger en sort bluse. Da jeg tager den op til ansigtet, bliver jeg ført ud i en frostklar morgen.
Knitrende frisk. Duften beruser mig.
Min hånd finder velkendt frem til en turkis sjælevarmer.
Jeg tager den på. Den finder hvile på mine sortklædte skuldre.
Jeg får en hjemlig rar følelse i kroppen.
Frisk duft.
Blødhed mod huden.
Jeg forbinder mig med materialet.
Omhuen i udvælgelsen af uld.
Bearbejdningen.
Indfarvningen.
Jeg er nænsom med blot at lufte mit uldtøj.
Helst i frostvejr.
En særlig følelse ankommer.
Jeg bliver ført tilbage til en tid før vaskemaskiner og tørretumblere var en realitet.
Jeg oplever en behagelig tyngde i kroppen og mærker forbundetheden med de mennesker, der var
der før mig.
Mennesker som også klippede får og anvendte ulden til at holde varmen.
Det bevæger mig at mærke tidens vingesus.
Som en vind af frostklar luft.
Foto: Charlotte Toft
Forbundethed – usynlige tråde
I mange kulturer og fortællinger findes billedet af den røde tråd – en skæbnetråd, der væver mennesker og begivenheder sammen. Ofte ser vi først trådene, når vi stopper op. Når vi lytter.
I en tid, hvor meget splitter os – politisk, socialt, miljømæssigt – har vi måske mere end nogensinde brug for at finde det, der binder os sammen. Den usynlige tråd, som ifølge et gammelt kinesisk ordsprog “kan strækkes, men ikke knækkes.”
På en skriveworkshop i Kontemplations blogteam inviterede vi skribenterne til at udforske netop dét.
Vi begyndte tæt på. Med et enkelt objekt – en sten, en fjer, en muslingeskal – noget vi kunne holde i hænderne. Med åbne sanser lyttede vi til genstandens historie, til minder, til naturen. Herfra skrev vi frit, undersøgende og lyttende.
Her kan du læse, hvordan vores skribenter har ladet de usynlige tråde tone frem gennem ord – som spor, som vidnesbyrd, som små glimt af den større sammenhæng, vi alle er vævet ind i.
er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet.Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en særlig interesse for drømmearbejde i den terapeutiske proces.
Britta har siden 2019 været med i teamet bag Kontemplation og er underviser på Kontemplations platform. Hun bidrager desuden med eksistentielle samtaler, retreatssamtaler samt terapeutiske forløb. Du kan finde hendes guidninger i praksisbiblioteket samt læse hendes skriftlige bidrag på bloggen.
Hun sidder årligt i længerevarende retreat og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
Tak Britta – historien om uldtøj vækker genklang.
Kh Jakob
Det glæder mig, Jakob.
Hjertelige hilsner
Britta