Kærlighed til materialet

af | | 7. november 2025

Med hånden på træhåndtaget åbner jeg skuffen.
En duft af lufttørret uldtøj rækker ud mod mig.

Jeg vælger en sort bluse. Da jeg tager den op til ansigtet, bliver jeg ført ud i en frostklar morgen.
Knitrende frisk. Duften beruser mig.

Min hånd finder velkendt frem til en turkis sjælevarmer.
Jeg tager den på. Den finder hvile på mine sortklædte skuldre.

Jeg får en hjemlig rar følelse i kroppen.
Frisk duft.
Blødhed mod huden.
Jeg forbinder mig med materialet.
Omhuen i udvælgelsen af uld.
Bearbejdningen.
Indfarvningen.
Jeg er nænsom med blot at lufte mit uldtøj.
Helst i frostvejr.

En særlig følelse ankommer.
Jeg bliver ført tilbage til en tid før vaskemaskiner og tørretumblere var en realitet. 

Jeg oplever en behagelig tyngde i kroppen og mærker forbundetheden med de mennesker, der var
der før mig.
Mennesker som også klippede får og anvendte ulden til at holde varmen.

Det bevæger mig at mærke tidens vingesus.

Som en vind af frostklar luft.

 

 

Foto: Charlotte Toft

 

Forbundethed – usynlige tråde

I mange kulturer og fortællinger findes billedet af den røde tråd – en skæbnetråd, der væver mennesker og begivenheder sammen. Ofte ser vi først trådene, når vi stopper op. Når vi lytter.

I en tid, hvor meget splitter os – politisk, socialt, miljømæssigt – har vi måske mere end nogensinde brug for at finde det, der binder os sammen. Den usynlige tråd, som ifølge et gammelt kinesisk ordsprog “kan strækkes, men ikke knækkes.”

På en skriveworkshop i Kontemplations blogteam inviterede vi skribenterne til at udforske netop dét.

Vi begyndte tæt på. Med et enkelt objekt – en sten, en fjer, en muslingeskal – noget vi kunne holde i hænderne. Med åbne sanser lyttede vi til genstandens historie, til minder, til naturen. Herfra skrev vi frit, undersøgende og lyttende.

Her kan du læse, hvordan vores skribenter har ladet de usynlige tråde tone frem gennem ord – som spor, som vidnesbyrd, som små glimt af den større sammenhæng, vi alle er vævet ind i.


er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet.Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en særlig interesse for drømmearbejde i den terapeutiske proces.

Britta har desuden en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider.

Britta er med i teamet bag Kontemplation og er underviser på Kontemplations platform. Desuden er Britta køkkenchef ved vores retreats.

Hun sidder årligt i retreat og modtager praksisvejledning af Peter Høeg.

2 Comments

  1. Jakob den 8. november 2025 kl. 23:08

    Tak Britta – historien om uldtøj vækker genklang.
    Kh Jakob

    • Britta Karlshøj den 9. november 2025 kl. 12:15

      Det glæder mig, Jakob.
      Hjertelige hilsner
      Britta

Efterlad en kommentar





FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg på Instagram
Følg på Instagram