Der findes i buddhismen et begreb der hedder De fire umålelige tanker. Begrebet stammer helt tilbage fra den historiske Buddha’s undervisning, og findes som en fælles del af fundamentet bag alle versioner og traditioner af buddhisme. 
Det er en indstilling som traditionelt har været brugt som støtte til ens meditative praksis og også til ens liv generelt.

De fire umålelige tanker, indstillinger eller kvaliteter, er:

• Kærlig venlighed
• Medfølelse
• Medglæde
• Ligevægt

Kærlig venlighed er en kvalitet vi umiddelbart genkender, en venlighed der har udspring i et ønske om at det må gå godt for andre.
Medfølelse kender vi også, det basale ønske om at andre må være fri af lidelse.
Medglæde, et sjovt og dejligt, men også lidt uvant ord. Man kunne også sige at ’glædes på andres vegne’. Ordet dækker over kvaliteten at glæde sig når det går godt for andre.
Ligevægt er i denne sammenhæng nok bedst dækket af det engelske ord content, at være glad eller tilfreds med tingene som de er i ens liv.  Ved ikke at være taget af ønsket om at have mere af noget og at ville undgå eller slippe af med andet. I en tilstand af at have nok, hviler vi i os selv, i en  indre balance eller harmoni, ligevægt.

De første par gange jeg hørte om de fire umålelige tanker, var ordet “umålelig” lidt mærkeligt for mig. Både fordi det er et ord jeg ikke var stødt på ret ofte, og fordi det virkede lidt pompøst og storladent. Det fik mig til at føle, at de fire tanker og de metoder, der er knyttet til dem, ikke rigtig var noget jeg kunne bruge. Jeg kunne kun opfatte udtrykkene sprogligt, teoretiske og abstrakte, og ikke forbinde mig nærmere med dem. 
Det tog mig noget tid at tage dem ind. Men heldigvis opdagede jeg med tiden, at deres betydning og indhold slet ikke er teoretisk eller abstrakt – men at de rummer anvisninger der peger i retning af konkret og jordbunden visdom og glæde.

Havet

Et billede, som måske kan bruges til at komme til rette med begrebet umålelige, er havet. Når vi står inde på bredden, og kigger ud over havet,  kan vi få en fornemmelse af uendelighed, umålelighed. Både med horisontens diffuse, næsten svimlende forsvindingspunkt, og med bølgernes evige, tidløse åndedræt.
Vi kan også tage sko og strømper af og træde ud i vandkanten. Nu oplever vi havet mere direkte, mærker den kølige temperatur, det bløde træk fra strømme og bølger, og måske ser vi nogle af de uendeligt mange skabninger der bor i havet, nysgerrigt og forsigtigt svømmer de omkring os.
Og så kan vi gå helt ud i vandet, bade, svømme, plaske rundt, og dykke ned under overfladen. Nu er oplevelsen mere total, kroppen og bevidstheden er ét med havet. Flere nye nuancer kommer frem. Både i det indre, urhavet, livets vugge og skød. Og også sansninger, vandet, sandet, dønningernes træk, solens millioner refleksioner i overfladens konstant bevægende konjunkturer. Og under overfladen, stadig nye dybder af blå stilhed og en umålelighed af landskaber at udforske.

Tankernes uendelighed

Der er flere grunde til, at de umålelige tanker hedder, som de gør. Hvis vi som eksempel bruger medglæde, så kan vi glæde os, når det går godt for vores nærmeste. Men vi kan også brede det ud, og glæde os, når det går godt for nogen lidt længere ude i vores bekendtskabskreds. Og vi kan, som et ekstremt, måske lidt teoretisk, yderpunkt, glæde os, når det går godt for nogen som helst overhoved. Alle. Mennesker og dyr. Og da der er umålelig mange af dem, er potentialet for at glæde sig, når det går godt for andre, uendeligt.

En anden betydning af udtrykket umålelig er at selve følelsen, medglæde, kommer i mange gradueringer. Når det går godt for nogen, vi kender lidt perifert, giver det måske mest anledning til et stille smil. Men når det er nogen meget tæt på vores hjerte som der sker noget exceptionelt godt for, kan vi blive helt gennemstrømmet at lykkefølelse og glæde på deres vegne. Det peger på, at der måske ikke er nogen øvre grænse for, hvor dybt eller kraftigt vi kan opleve berørthed og glæde. Deraf endnu en grund til at kalde det umåleligt.

Som i billedet med havet kan vi også være engageret med de fire tanker i forskellige grader. Vi kan, som en start, glæde os når vi støder på dem og bruge dem som generel inspiration i livet.
Eller vi kan dyppe tæerne, opsøge dem mere direkte, huske på dem mere aktivt, og måske endda inkludere aspekter af dem i vores praksis, og i vores liv.
Vi kan også dykke helt ned i dem. Tage dem på os, leve efter dem, bruge dem som kompas i livet, have dem som hjørnesten i vores kontemplative praksis. Og øve os i, uanset hvad livet byder os, at møde det med indstilling fra mindst én af de fire umålelige.

Det kræver selvfølgelig commitment, årvågenhed og en god del øvelse – men heldigvis er der metoder til at træne sindet og vores vaneapparat til bedre at kunne huske og møde verden med de fire indstillinger.

Og så er alle fire indstillinger konstrueret sådan, at når vi følger dem, er de med til at skabe en strøm af glæde, både i os selv og i andre. På en måde er de gaven der bliver ved med at give. Når man får øje på det, bliver det nemmere, sjovere og mere meningsfyldt at arbejde med dem.

Metoder og træning

Der er gennem tiden opstået forskellige metoder til at træne mere systematisk i de fire indstillinger. I Tibetansk buddhisme er den mest benyttede samling af praktikker en praksisform, der hedder lojong, eller sindstræning. Metoden kom til Tibet fra Indien omkring årtusindskiftet. Den blev først rigtig udbredt da en mester og professor i buddhistisk filosofi, Chekawa, var på besøg i et hus hvor han ved et tilfælde så en lille flig af en tekst, hvor han kunne ane sætningen “Se alle fejl som dine egne. Se alle væsener som dine elskede børn“.
Selvom han allerede var en kvalificeret buddhistisk mester, blev han så berørt af sætningen og dens implikationer, at han satte ud på en rejse for at finde resten af teksten samt en, der ville kunne undervise ham i den. Det lykkedes ham at opspore en gammel buddhistisk mester, Sharawa, som kendte hele teksten og var blevet undervist grundigt i den af netop den oversætter, der havde bragt teksten fra Indien til Tibet. Chekawa rejste ud til ham og bad ham om at forklare teksten og dens metoder.
Sharawa svarede at hvis Chekawa virkelig ønskede at praktisere de fire umålelige, måtte han være parat til at vende hele sit sind på hovedet. Det sagde Chekawa ja til, og han blev hos Sharawa og studerede i de næste tolv år.
Han samlede teksterne i en kort og klar form og brugte resten af sit liv på at undervise i dem i klostre og til praktiserende  – og til syge, fattige og socialt udstødte.

Historien om Chekawa er tankevækkende. Dels fordi den peger på dybden i de fire umålelige; at selv en mester som Chekawa kunne blive dybt berørt af dem, og efterfølgende sætte en stor del af sit liv ind på at træne i dem.
Dels fordi Sharawa peger på noget interessant, når han siger at Chekawa skal være parat til at vende sit liv på hoved; nemlig at der er noget kontra-intuitivt i de fire umålelige. Der er et sted, hvor de er i modstrid med det almindelige samfunds konventioner. De udfordrer og skubber til den indre vane om, at alting primært skal handle os selv. Og peger i stedet på, at når vi løsner lidt på den vane, bliver både vi selv og dem omkring os gladere.
Og så fordi Chekawa viste os, at det er metoder, der er anvendelige for os alle, uanset hvor i livet vi måtte befinde os.

Det er et håb at man nu kan fornemme lidt af de fire umålelige indstillinger, kærlig venlighed, medfølelse, medglæde og ligevægt. Kan ane at de kan være gavnlige, uanset hvor lidt eller meget man lader sig inspirere af dem. De er essentielle i dybere meditativ praksis, og de er også berigende og glædelige at have med sig i alle andre aspekter af livet. Der er med dem, som i billedet med havet, hele tiden nye nuancer og dybder at opdage. Og er man interesseret, er der heldigvis, både her i Kontemplations univers og i mere traditionelle tekster, mange instruktioner i, hvordan man kan få dem vævet sammen med ens praksis og eksistens.

Foto: Hanneli