En gave til en ven: En fordybelsesdag med ro, kreativitet og bevægelse

af | | 10. juli 2026

 

 

Har du en ven som skal have en gave, men ingenting ønsker sig? Eller vil du bare gerne forkæle en af dine kære? Måske kan du give en fordybelsesdag tilbragt sammen med dig, som du organiserer.

Du kan spørge vennen hvad han eller hun trænger til: Er det ro og afslapning? Kreative sysler? Rolig madlavning? Yoga og lidt guidet meditation? Måske en kropsscanning. Du kan finde masser af forskellige ressourcer på hjemmesiden, som du kan sætte sammen, så det passer lige til din ven, til kræfterne, til tiden og til årstiden.

Her er et eksempel på en dag sat sammen til en god ven som sagde, at hun trængte til en rolig dag med bevægelse og kreativ aktivitet. Hun havde lidt ondt i nakken, og hun elsker at sanke, danse og male. Vi var i sommerhus tæt på vandet.

Morgenen startede med en tur til vandet, hvor vi mediterede til Hanneli’s morgenmeditation.

 

Vi hoppede i vandet, svømmede, varmede os i solen og gik zen-gang hjemad mens vi langsomt plukkede brombær. Til morgenmaden kogte vi vi Brittas brombærmarmelade Brombærmarmelade og så vi lavede det lille yogastræk for nakke og skuldre, som Celinah har sat sammen. 

 

 

Så blev det tid til en lille kreativ og meditativ åndedrætsøvelse. Vi satte os på terrassen med papir, maling og pensler og Jeppe guidede os fra computeren til at male cirkler, mens vi trak vejret. 

Efter frokost og en lille lur på terrassen lå vi og lyttede til Peters meditation om kærlighedsbånd med musik af Magnus Karlshøj. Vi så på skyerne, der drev over himlen og bare lå der og holdt i hånd.

 

Og så måtte vi have en dans! Vi satte Maria Roses Danse Liv: vække hara og hjerte på Danse Liv – Vække hara og hjerte og dansede så hele huset summede af kraft og saft.

Trætte efter aftensmaden gik vi ud på en lille tur, hvor vi lyttede til Hanneli’s gående meditation, med hver sin airpod i ørene: Roligt sind: skridt for skridt

 

Sammen gik vi der og mærkede jorden under fødderne og glæden ved at have en ven og kunne gi’ og få en gave.

Du kan planlægge en fordybelsesdag som gave til en ven, sat sammen af helt andre ressourcer fra hjemmesiden, så den passer lige præcis til din ven, til årstiden og jeres dag.

Efterlad en kommentar





FØLG OS PÅ INSTAGRAM

Følg på Instagram
Følg på Instagram