Ristet Salturt

af Mikkel Strandbygaard | | 2. august 2019

SALTURT_MIKKEL

Sommeren er højsæson for spiselige vilde vækster, og lige nu er et godt tidspunkt at bringe salturten ind i køkkenet.

Salturten (Salicornia europaea) er en étårig urt i amarantfamilien. Stænglerne er saftige, salte og ofte rødfarvede. Urten vokser vildt i Skandinavien og trives i grønne områder nær saltvand.

Til Kontemplations sommerretreat samler min biologistuderende lillebror, Lasse, og jeg frisk salturt ved Djurslands kystlinie.

Salturten bliver så i al sin enkelthed, som vi har plukket den og efter bare en kort skylning, ristet gylden på panden i en god del olivenolie og lidt salt & peber.

Derefter lader vi de delikate, færdigristede stængler med små forgreninger hvile på et stykke køkkenrulle for at dræne dem for stegefedt, så de er tørre og sprøde ved serveringen.

Salturten er på denne måde en indbydende snack i sig selv. Den kan også, serveret som tilbehør, løfte de fleste retter med sit hint af salt. Jeg serverer den denne gang til en cremet svampesuppe med salat og nybagt brød.

 


 

Mikkel Strandbygaard
er køkkenchef og kok på mange af Kontemplations arrangementer og retreats. Han er også vores administrator og grafiske designer. I sin hverdag uden for Kontemplation er han først og fremmest arkitekt og møbeldesigner.

Mikkel er særlig optaget af bæredygtig grøn madlavning med inspiration fra det italienske køkken. Han dyrker sine egne grønsager, er passioneret omkring vilde væksters smagsnuancer og laver sjældent et måltid uden at der også indgår friske krydderurter. På denne baggrund serverer Mikkel vegetariske smagsoplevelser der er nærende for kroppen, tiltalende for blikket og varmende for hjertet.

 

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Something is wrong.
Instagram token error.
Something is wrong.
Instagram token error.