Da jeg var ung, gik jeg til violin i mange år. Jeg spillede også andenviolin i et symfoniorkester, helt bagerst. Jeg var ikke særlig dygtig og havde ikke for alvor lyst til at øve mig.
Nu lytter jeg kun.
I forhold til musik er der især tre kunstnere, der betyder noget særligt for mig i dag: Grateful Dead, Keith Jarrett og Radiohead. I deres tilgang til musik har de noget tilfælles.
Det er, som om de har antenner til at opfange en kosmisk form for musik, der allerede findes, og lader sig gennemstrømme af den for derefter at omsætte den til virkelig musik. Uden at stille sig i vejen for den. De præsenterer den i en ren form. Musikken fylder alt, mens musikerne som personer forsvinder.
I et interview fra 2024 forsøger en af de tre dengang stadig levende medlemmer af Grateful Dead at forklare fænomenet på sin egen måde:
“Musikken måtte spilles – den måtte simpelthen spilles. Man kunne ikke ignorere den. Jeg tror, det handler om ånd.”
Dette fænomen fik jeg lov til at opleve til en Radiohead koncert i København i december 2025. Det blev til en oplevelse, som Nick Cave, der havde set koncerten i London, sammenligner med en “decideret spirituel oplevelse.” Han beskriver det således i sin blog: “I engage in various spiritual activities – I swim in a lake, go to church, walk in nature, meditate – but none offer the transcendent opportunity of a live concert.”
Han fremhæver Radioheads mod til at stille sig frem og ”offer up their souls.”
Jeg havde det på samme måde som Nick Cave. Koncerten var en åbenbaring for mig. Hvornår har musik sidst fået dig til at føle, at noget større var på spil?
Anbefalinger:
Grateful Dead: Musikalbummet Cornell 5/8/77 (Live). Prøv at lytte til Scarlet Begonias and Fire on the Mountain lige efter hinanden (ca. 27min)
CBS-interview med medlemmer fra the Grateful Dead (hele interviewet varer ca. 35 min.) – især interessant fra minut 11:50 til 12:10 og 22:25 til 22:56. Hør interviewet here.
Photo: Ulrich Hald
PRACTICE AND EXPERTISE
This blog post is part of a series we call 'Practice and Professionalism'‘
Our inner practice rarely lives in isolation from the rest of our lives. It contributes to the way we listen, create, lead, teach, treat, or meet other people – sometimes even without us even realizing it.
At Kontemplation's latest writing workshop, we invited the writers to explore the interaction between their inner practice and their professional or creative work. In order to give you who read the blog, examples of how mindfulness and heart training interact with working life.
Where practice can sharpen the eye, open new perspectives or call for a different way of acting and creating.
is a biologist and head of the high school department at Siegfried-Lenz-Schule in Flensburg. He lives with his family in Åbenrå and loves taking his camera on nature walks. Ulrich is a participant in Kontemplation's retreats.
