Skip to content

AUTOMATPILOT

af Jeanette Lykkegård | | 27. september 2018

Stillehedsretreat vandremeditation 2

Vi mennesker kan foretage os mange handlinger uden at tænke over det; vi kan cykle, gå, endda køre bil, uden egentlig at skænke det opmærksomhed, ja nærmest uden at opdage hvordan vi kom fra A til B.
Det er smart, og i mange situationer sparer det os for en masse energi. På nogle områder er evnen sådan set helt nødvendig for at vi kan fungere, men evnen betyder også at vi let kommer til at leve en del af vores tid på automatpilot, at vi simpelthen er fraværende i vores eget liv.
For eksempel er vi ofte i vores tanker, uden vi ved af det, igang med at bekymre os om fremtiden eller fortiden, alt imens nuet så bliver mødt med en tillært mekanisme. Dette kan være uhensigtsmæssigt.
På det igangværende MBSR forløb koncentrerer en del af arbejdet sig derfor også om at blive bevidst om nogle af de øjeblikke, hvor vi lever per automatik.
Træningen består i at forsøge at bringe vores fulde opmærksomhed til nuet, med en åben vurderingfrihed, så vi kan vælge hvordan vi møder det som foregår i vores liv, både i og udenfor os selv. Netop nu.

 


Tekst: Jeanette Lykkegård

Foto: Gående meditation fra Stilleretreat med Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Something is wrong.
Instagram token error.
Something is wrong.
Instagram token error.
Scroll To Top