Tulipanen er rank og spændstig. Fyldt med vand. Et par centimer vand ligger tilbage på bunden af glasvasen. Hvis jeg glemmer at fylde den, vil tulipanen i morgen have mistet sin spændstighed. Hænge slapt.
Men lige nu. Lige nu er den vandmættet og voksagtig. Lidt kølig. Firetyve kronblade, små inderst, store omkransende. Elleve sorte støvdragere, en lys gul midte, der overrasker ved dens fasthed. Den dufter svagt af lakrids. De grønne blade er spidse og støtter buketten. Som et stillads i vasen. Min hånd kan samle bladene lidt, men ikke lukke den, som før den foldede sin skønhed ud. Pink med toner af svagt gul.
Tæt på ligner kronbladene kroppens muskler, som naturen har koreograferet dem ovenpå hinanden. Mit ansigt rækker og ranker sig mod den sene aftensol. Tulipanen suger dagens sidste lys, danner lange skygger på væggen.
Aftenhimlen spejler nuancerne af pink og gul. Skovens mørkning bliver til himmel. Jeg sidder midt i det hele. Naturens under. Lige nu.
Foto: Anne Rosenvold
Forbundethed – usynlige tråde I mange kulturer og fortællinger findes billedet af den røde tråd – en skæbnetråd, der væver mennesker og begivenheder sammen. Ofte ser vi først trådene, når vi stopper op. Når vi lytter. I en tid, hvor meget splitter os – politisk, socialt, miljømæssigt – har vi måske mere end nogensinde brug for at finde det, der binder os sammen. Den usynlige tråd, som ifølge et gammelt kinesisk ordsprog “kan strækkes, men ikke knækkes.” På en skriveworkshop i Kontemplations blogteam inviterede vi skribenterne til at udforske netop dét. Vi begyndte tæt på. Med et enkelt objekt – en sten, en fjer, en muslingeskal – noget vi kunne holde i hænderne. Med åbne sanser lyttede vi til genstandens historie, til minder, til naturen. Herfra skrev vi frit, undersøgende og lyttende. Her kan du læse, hvordan vores skribenter har ladet de usynlige tråde tone frem gennem ord – som spor, som vidnesbyrd, som små glimt af den større sammenhæng, vi alle er vævet ind i.
er sociolog og psykoterapeut. Optaget af mødet mellem mennesker, naturen, bevægelse og kreativitet.
Hun har haft nærværs- og bevægelsespraksis gennem mange år og modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg. Deltager årlig i retreats.
