Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Århus: 8 ugers forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR)

9. november • kl.18:30 - 21:00
Serie af begivenheder (Se alle)

Vi mennesker formes af de liv, vi lever.

Vores hverdagsliv, relationer, arbejdsliv og de kulturelle forventninger vi møder, sætter spor i os. Vi lever i et samfund præget af høj hastighed, et stort informationsflow og mange impulser der kalder vores opmærksomhed udad. Derfor har de fleste mennesker brug for også at skabe plads til pauser, stilhed, nærvær og en lytten indad. 

Mange i vores del af verden oplever symptomer på uhensigtsmæssig stress. 

Symptomer på stress rummer ofte en meddelelse. De kan pege på, at der er dele af os selv, vores relationer eller den måde, vi lever vores liv på, som kalder på opmærksomhed og omsorg.

MBSR – mindfulness-baseret stressreduktion – er et øvelses- og træningsprogram der er rettet mod at lytte til, at forstå og at imødekomme de signaler i menneskelivet der udløser eller kan udløse stress.

Det er en træningsform der bygger på erkendelsen af opmærksomhedens, venlighedens og empatiens store betydning for det menneskelige velbefindende.

Forløbet er bygget op så det støtter deltagernes mulighed for at etablere en egen daglig praksis i nærvær og empati.

Tilbage til kalenderforsiden

Scroll To Top