Udsigten fra Rødegaards udeområder

SOMMERRETREAT PÅ RØDEGAARD

Syv dages stilhed og meditation i Mols Bjerge

med

7. juli - 13. juli 2026

 

At være i stilhed giver mulighed for både intensivering af nærværet og for fordybelse og hvile. Kvaliteter som også naturen omkring Rødegaard, i Mols Bjerge, understøtter.

I dette retreat er deltagerne alle dage i stilhed over længere stræk.

Nogle eftermiddage vil der, for at understøtte de individuelle processer, for de der ønsker det, i gruppen være samtaler med underviserne om praksis.

Den daglige rytme er som følger:

  • Et formiddagsstræk med siddende meditationer og/eller vandremeditationer udendørs, følgende vejret. Et yogastræk, en kropsskanning og en skrivemeditation.
  • En pause med mulighed for hvile og/eller individuel fordybelse.
  • Et eftermiddagsstræk med meditationer, nærværstræning i bevægelse og dialoger omkring praksis.

Dette retreat er åbent for alle der allerede har stiftet bekendtskab med yoga og/eller meditation.

Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.

UNDERVISERE:

 

Hanneli Ågotsdatter

er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor hun er en del af centerets faste undervisningsgruppe.

Hun er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab og har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ ‘Empati – det der holder verden sammen‘.

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

PRAKTISK INFO

Tidspunkt:
7. – 13. juli 2026

Retreatet begynder tirsdag den 7. juli kl. 16 og afsluttes mandag den 13. juli kl. 15.

 

Hvor:
Rødegaard
Karlshøjvej 5
Vistoft
8420 Knebel

Se billeder fra Rødegaard nederst på siden.

 

Retreatpris
Prisen dækker undervisning, måltider og ophold.

Ved overnatning på Rødegaard:

  • Dobbeltværelse: kr. 9.825
  • Enkeltværelse med delt bad: kr. 11.985
  • Enkeltværelse med eget bad: kr. 13.650
  • Eget telt: kr. 7.950
    (alle priser inkl. moms)

For udeboende deltagere (uden overnatning på Rødegaard):

  • kr. 7.800 inkl. mad og undervisning

Studerende og unge under 30 år får 20 % rabat.

Det fulde kursusbeløb kan efter ønske betales i op til fem rater.

 

Forplejning: 
Maden er økologisk, vegetarisk og tilberedt med omtanke.
Der serveres tre måltider dagligt samt snacks til tepauserne.
Under retreatet bidrager alle deltagere med en køkkentjans eller to som en del af den fælles rytme.

Mød teamet:

 

Mikkel Strandbygaard

er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Møbler. Og passioneret omkring sit arbejde som kok og som leder af Grønjord Gourmetsvampe. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og ham du vil møde i køkkenet på dette retreat.

 

Charlotte Toft

Uddannet kultursociolog.
Har arbejdet som journalist, redaktør og leder i over 20 år i nødhjælps- og udviklingsorganisationer.
Abejder i dag som presse- og kommunikationskonsulent samt stresskonsulent.
Har i en årrække fulgt Kontemplations undervisning og retreats.

 

Lotte Meinert

Er antropolog, med PhD fra Københavns Universitet. Hun arbejder som professor ved Aarhus Universitet med forskning, undervisning, vejledning, og samarbejde mellem universiteter i nord og syd.
 
Hun modtager praksisvejledning fra Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg og deltager årligt i retreats.

TILMELDING

Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din indbetaling.

I kommentarfeltet beder vi dig notere hvilken overnatningsform du ønsker.

Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.

Der tages forbehold for enkelte ændringer.

KURSUSSTEDET

Rødegaard er smukt beliggende i Mols Bjerge. Når vejret tillader det, foregår en del af nærværstræningen udendørs.