SEKSUALITET OG KÆRLIGHED

Guidet meditation med

lydfil · 32 min

 

Seksualitet er altid sårbart.
Derfor bevæger denne meditation sig ind mod emnet med en særlig omhu og respekt.
Der er, siger Peter, i vores kultur reelt kun to billeder af kærlighedsforhold:
Forelskelsen hvor de to netop har mødt hinanden, og fremtiden og samlivet først skal til at begynde.
Og The Blues, adskillelsen med forladthedens fortvivlelse og bitre sødme.

Ingen af de to billeder adresserer det som er virkeligheden og det vigtigste for de fleste af os: Spørgsmålet om hvordan man forener kærlighed og seksualitet. Og om hvordan man får et langt kærlighedsforhold med både erotik og hjerte til at vare og fordybes.

I denne guidning tages disse spørgsmål forsigtigt op. Og der peges på enkle øvelser som bevæger sig ind mod det sted i os hvor kroppens sanselighed hænger naturligt sammen med hjertefølelserne.

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ ‘Empati – det der holder verden sammen‘.

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

3 Comments

  1. Lizette den 2. april 2026 kl. 14:17

    Kære Peter Høgh
    Egentlig er jeg ikke en kommentar prinsesse men
    Tak for din på en gang poetiske og fine måde at opbygge denne guidede meditation. Det skaber dyb glæde her.
    Set fra undertegnedes verden, synes det ikke som at have bevæget sig på tynd is, men mere som at bevæge sig mod mere fast grund. Som at have gået på søens midte med tynd is før og langsomt at vove sig ind mod land. Alt er blot billeder. Jeg ved. Tusind tak alligevel.
    En fælles kommentar. Tusind tak til jer alle for praksis biblioteket. At lytte til forskellige af jer, er med til at skabe en fin biodiversitet af forskellige kreative kunstneriske udtryksmåder ind i vores fælles meditations rum.
    Med venlig hilsen
    Lizette

    • Lizette den 3. april 2026 kl. 11:47

      Kære Peter Høeg
      Jeg stavede dit navn forkert.
      Mvh
      Lizette

    • Redaktionen den 14. april 2026 kl. 15:34

      Kære Lizette,

      Hjertelig tak for dine ord til Peter og os alle. Det vækker glæde og gør indtryk at læse.
      TAK for at praktisere med os, og for at tage del i fællesskabet omkring praksis ved at dele lidt i dette kommentar-felt.

      Vi bringer dine ord videre til Peter.

      Hjertelige hilsner
      Jeanette på vegne af hele teamet

Efterlad en kommentar