REJSEN IND I SØVN


lydfil · 22 min

Ordet ‘bærebølge’ beskriver en energistrøm som fører noget med sig.
Det kan for eksempel være information.
Eller det kan være et menneske – måske dig.

I denne rejse mod søvnen skaber Søren en dobbelt bærebølge.
Af musik som roligt strømmer frem mod afspænding og hvile.
Og af ordene. Som først peger på kroppen og åndedrættet, på hvordan vejrtrækningens bevægelse i kroppen i sig selv kan opleves som en beroligende bølge. Der har mulighed for at føre os i retning af en indre fredfyldthed hvorfra vi kan hvile dybere.

Derfra tager bølgerne, musikken og guidningen, os videre mod følelsernes og hjertets samling og stilhed.
Mod en ro hvorfra vi kan nærme os indsovningen.

 

Musik: Søren Munk
Foto: Hanneli
Layout: Mikkel Strandbygaard

 

Søren Munk

Cand.polyt. og psykoterapeut.
Han har studeret og praktiseret tibetansk buddhisme i over 30 år – herunder 16 år på klosteret Pullahari i Nepal.

Søren sidder hvert år i længere retreats. Han modtager nu praksisvejledning fra Jes Bertelsen og underviser på Vækstcenteret, hvor han også bor.

11 Comments

  1. Mira den 7. marts 2026 kl. 13:14

    Wow – det er en god sovemeditation. Giver så meget ro 🙏💚🍀🌿🌸

    • Søren Munk den 7. marts 2026 kl. 21:21

      Kære Mira – tak for det, det er dejligt at høre! ❤️

  2. Gurli den 4. marts 2026 kl. 21:29

    Hjertelig tak for den gode oplevelse.
    Den gik lige ind i min krop og sind.

    Hjertelig hilsen
    Gurli

    • Søren Munk den 8. juni 2026 kl. 10:48

      Hvor er det dejligt at høre, tusind tak for det!
      Kærligst, Søren ❤️

  3. Annabet Wedel den 15. januar 2026 kl. 12:34

    Tak for den meget fine guidning. Den har stor effekt på min lidt stressede krop og mit urolige sind. Jeg har hørt guidningen flere gange nu, også midt på dagen, med samme effekt. Ro i krop og sind, følelse af centrering og glæde. Musikken understøtter og fordyber guidningen rigtigt godt, synes jeg. Min hund kan også slappe af til guidningen. Når hun hører musikken og lyden af din stemme, kommer hun hen og lægger sig ved siden af mig, og ligger helt stille og afslappet. 😊
    Jeg håber, at jeg kan blive ved med at finde guidningen via facebooksiden, og hvis ikke, vil jeg rigtigt gerne vide, hvor jeg kan finde den.
    Venlig hilsen
    Annabet Wedel

    • Redaktionen den 16. januar 2026 kl. 09:49

      Kære Annabet,

      Hjertelig tak for at dele din, og din hunds, oplevelse med denne praksis. Det bringer glæde i vores hjerter.

      Du vil også fremover kunne finde guidningen her i vores praksisbibliotek, præcis som nu.

      Fortsat god praksislyst! 😊

    • Søren Munk den 23. januar 2026 kl. 12:46

      Kære Annabet – tak for din kommentar, den blev jeg glad for at læse, det er meget dejligt at høre at guidingen og musikken kan hjælpe!
      Jeg blev også berørt af at høre at din hund også bliver rolig, tak for at have hende med i meditationerne og for at dele om det! 🙏❤️
      Kærlige hilsner
      Søren

  4. Helle Mee den 11. januar 2026 kl. 11:32

    Kære Søren
    Vågnede lidt i 5, en af de dage hvor jeg lige så godt kan sætte mig op og mediterer.🧘🏼‍♂️
    Tastede kontemplation ind og du kom, lagde mig ned igen, lyttede og sov til lidt over 8.
    Tusind tak sikken en søndags gave.
    Kærlig hilsen
    Helle Mee 👋🏼♥️❄️

    • Søren Munk den 11. januar 2026 kl. 12:18

      Kære Helle
      Tak for at dele det, og jeg er virkelig glad for at høre at du fik sovet igen! 😴
      Søvn er så vigtigt for vores velbehag og væren i verden!
      💖🙏

  5. Linda den 11. januar 2026 kl. 08:19

    Hjertelig tak for din rolige guidning Søren .
    Kærlig hilsen
    Linda

    • Søren Munk den 11. januar 2026 kl. 12:16

      Kære Linda – Tusind tak! 🙏❤️

Efterlad en kommentar