NÆRVÆRSYOGA

med Hanneli Ågotsdatter

VIDEO · Varighed: 53 min

Nærværsyoga sammenvæver kroppens bevægelser og åndedrættet med opmærksomheden. Det er en træning i, uden præstation og vurderinger, at drage omsorg for sin egen helhed.

I denne session på 53 minutter guider Hanneli en gruppe kursister igennem et øvelsesforløb der er lagt til rette så det kan udføres også hjemme på stuegulvet.

Instruktionerne er detaljerede og uforhastede, og de opmuntrer til at man lytter indad og fortolker anvisningerne personligt, så forløbet kommer til at passe til kroppen og til ens egen dagsform og stemning.

Hanneli_Agotsdatter_dejerhøj_bw

Hanneli Ågotsdatter

er cand.arch, psykoterapeut og meditationslærer. 

Hun etablerede Kontemplation i 2010.

Hanneli er MBSR-underviser uddannet af Jon Kabat-Zinn, Saki Santorelli og Florence Meleo-Meyer på Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School, USA.

Hanneli har de seneste år været medansvarlig for Foreningen Børns Livskundskabs Uddannelse i Relationskompetence for mennesker der arbejder professionelt med børn.

Hun lever i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og tilbagetrækning i længere retreats.

Hun er en del af Vækstcenterets faste undervisergruppe, og hun modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.