STRESSFOREBYGGENDE MINDFUL YOGA

Nærværsyoga og bevægelse med

lydfil · 42 min

Bilde til Stressforebyggende yoga

Yoga som mindfulness.

At træne mindfulness er at øve sig i at være tilstede i dagligdagen med bevidst nærvær.

I denne session inviterer Hanneli ind til en yogaform der væver rolige og detaljeret beskrevne bevægelser sammen med åndedrættet på en måde så der hele tiden peges på netop det bevidste, mindfulde nærvær som er både stressforebyggende og helbredende.

Vi opfordres til at komme til stede ved at spørge os selv hvordan vores dagsform er, og hvad vi ønsker af netop denne yogasession. Opfordres til at finde nærværet ved at gøre os klart at det i øvelserne ikke er læreren, men os selv der har autoriteten til at vide om netop dette stræk er godt for os selv, eller vi skal tolke øvelsen på en anden måde.

Instruktionerne fremhæver den naturlige vågenhed der er i ind- og udåndingen, en vågenhed der træder frem når vi bruger vejrtrækningen til, sammen med tyngdekraften, at fordybe et stræk, til at skanne vores krop for at lokalisere og slippe spændinger, og når vi efter hver øvelse et øjeblik lytter ind i vejrtrækningen og igennem den mærker effekten af øvelsen forplante sig til hele kroppen.

Et enkelt øvelsesforløb, omhyggeligt beskrevet, der involverer alle de store muskelgrupper og viser hvordan yoga samtidigt kan være stressreducerende mindfulnesstræning.

 

 

Hanneli Ågotsdatter

er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor hun er en del af centerets faste undervisningsgruppe.

Hun er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab og har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

Efterlad en kommentar