Vi er i Kontemplation ikke eksperter i anatomi – men vi har en passioneret interesse i også de fysiologiske aspekter af kroppen.
I denne centreringsøvelse leder Martin vores opmærksomhed ind mod helhedserfaringer af rygsøjlen – som bliver centrale udgangspunkter for at kunne forankre os fysisk i os selv

Det kan være en støtte for fysiske øvelser at have en helt basal viden om kroppens anatomi og fysiologi, dens skelet- og muskelstruktur og dens biologiske processer.

Rygsøjlen – som findes hos alle hvirveldyr – består hos os mennesker af 33 knogler eller, som anatomerne kalder dem, segmenter.
Disse 33 ryghvirvler kan bevæges i flere retninger. I denne øvelse er det særligt muligheden for at dreje sig om den lodrette akse Martin inviterer til.
Rygsøjlens øverste del, halshvirvlerne, er relativt små. Hvorefter hvirvlerne nedefter, hvor vægten og trykket de skal holde, tager til, bliver stadig større.
Hvad der kan minde os om det enorme tryk vores lænd skal kunne tåle. Minde os om hvor godt vi skal passe på den. Og netop et vrid af den type som vi guides igennem i denne øvelse, er her særlig værdifuldt.
I midten af rygsøjlen findes hvirvelkanalen som er en afgørende del af centralnervesystemet. Som består af en impulsstrøm som løber gennem knoglemarven, både oppefra og ned og nedefra og op.

Hvordan sammenhængen er mellem de målelige nerveimpulser og de bevidsthedsoplevelser som ledsager dem, er fortsat en stor gåde. Det som hedder krop-bevidstheds problemet eller paradokset.
Men sikkert er det at bevidstgørelsen af rygsøjlen, en bevidstgørelse som kan finde sted på mange måder, kan være en vigtig hjælp til det psykofysiske velbefindende.
Denne øvelse er et eksempel på en sådan bevidstgørelse.