KOM HJEM – CENTRERING

Guidet meditation med

lydfil · 13 min

 

Vi er i Kontemplation ikke eksperter i anatomi – men vi har en passioneret interesse i også de fysiologiske aspekter af kroppen.
I denne centreringsøvelse leder Martin vores opmærksomhed ind mod helhedserfaringer af rygsøjlen – som bliver centrale udgangspunkter for at kunne forankre os fysisk i os selv

Det kan være en støtte for fysiske øvelser at have en helt basal viden om kroppens anatomi og fysiologi, dens skelet- og muskelstruktur og dens biologiske processer.

Rygsøjlen – som findes hos alle hvirveldyr – består hos os mennesker af 33 knogler eller, som anatomerne kalder dem, segmenter.
Disse 33 ryghvirvler kan bevæges i flere retninger. I denne øvelse er det særligt muligheden for at dreje sig om den lodrette akse Martin inviterer til.
Rygsøjlens øverste del, halshvirvlerne, er relativt små. Hvorefter hvirvlerne nedefter, hvor vægten og trykket de skal holde, tager til, bliver stadig større.
Hvad der kan minde os om det enorme tryk vores lænd skal kunne tåle. Minde os om hvor godt vi skal passe på den. Og netop et vrid af den type som vi guides igennem i denne øvelse, er her særlig værdifuldt.
I midten af rygsøjlen findes hvirvelkanalen som er en afgørende del af centralnervesystemet. Som består af en impulsstrøm som løber gennem knoglemarven, både oppefra og ned og nedefra og op.

Hvordan sammenhængen er mellem de målelige nerveimpulser og de bevidsthedsoplevelser som ledsager dem, er fortsat en stor gåde. Det som hedder krop-bevidstheds problemet eller paradokset.
Men sikkert er det at bevidstgørelsen af rygsøjlen, en bevidstgørelse som kan finde sted på mange måder, kan være en vigtig hjælp til det psykofysiske velbefindende.
Denne øvelse er et eksempel på en sådan bevidstgørelse.

 

Martin Guldberg

Martin er cand.phil., sanger, manuskriptforfatter, komponist og studielektor ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Kommunikation.

Han har været chef på Den Ny Opera, og han underviser i mindfulness, sang, stemmetræning, kommunikation og arbejde med chakra- og energisystemet.

Martin er certificeret yogalærer fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA, og underviser i meditation, mindfulness og yogafilosofi på flere danske yogalæreruddannelser.

Under vejledning og med anvisninger fra Bob Moore og Jes Bertelsen har Martin praktiseret meditation og mindfulness i mere end 30 år. Han tager jævnligt på retreats.

Martin har undervist på Kontemplations kurser og retreats siden 2013.

4 Comments

  1. Gitte den 7. januar 2025 kl. 16:05

    Spørgsmål: hvorfor slår nogen af jer 1 gang, andre 2 og andre gange 3 gang på klokken?

    • Redaktionen den 9. januar 2025 kl. 18:54

      Kære Gitte
      Det er da et godt spørgsmål. Måske er det en lille Januarpraksisgåde…
      Mange hjertelige hilsner til dig – og til din vågenhed som har opdaget dette.
      ❤️

  2. Linda den 7. januar 2025 kl. 12:54

    Tak kære Martin. Det gav en dejlig ro i krop og sind ❤️
    Kærlig hilsen
    Linda

    • Redaktionen den 7. januar 2025 kl. 13:03

      Kære Linda – det glæder os at høre.❤️ Med ønsker om en god tirsdag herfra.

Efterlad en kommentar