Spring op – spring ind – spring med os
7. august • kl.10:00 - 9. august • kl.16:00

Weekendkursus på Rødegaard
Tre fordybende, meditative, kreative dagemed Hanneli Ågotsdatter, Peter Høeg og Jeppe Hein
Disse tre dage på Rødegaard i Mols Bjerge handler om hengivelse – til meditation, til bevægelse og til kreative processer.
At give sig hen kan føles som at springe. Man beslutter sig, man samler sine kræfter – og man springer ud i det med samlede ben.
Plads til meditation kan åbne og understøtte kreative processer – som kan give fylde, vitalitet og udadvendthed til nærværs- og hjertetræningen.
Dans og yoga kan styrke den livsglæde som er brændstoffet under meditation og kreativitet.
Dagene vil rumme træning i basal meditation. I kropsbevidsthed og empatisk kontakt.
Og de vil være fyldt af længere og kortere kreative flows med bevægelse, kreativ skrivning, ler, fjer og farver i nuet.