Onlineforløb: DRØMME OG MEDITATION med Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård, gæsteunderviser Peter Høeg

Kontemplation inviterer til et intensivt forløb omkring drømme og meditation over fire online undervisningsaftener.
At give vores drømme plads kan være en værdifuld støtte til vores meditative proces. Og en mulig vej til at lære os selv bedre at kende og dermed kunne manøvrere lidt mere præcist og omhyggeligt i vores liv.
Og så er drømme et i sig selv fascinerende og ofte underholdende aspekt af vores naturlige kreativitet.
Meditative processer intensiverer ofte drømmene, som vil kunne give information, der kan støtte den indre fordybelse.
Peter Høeg er gæsteunderviser på anden og fjerde session.
Hver af aftenerne vil have følgende opbygning:
· Præsentation af aftenens tema
· En fælles meditation og en kort bevægelses/yoga sekvens
· Forskellige kreative tilgange til drømmearbejdet
· Deltagerne deles ind i grupper på tre, hvor hver deltager, støttet af dialogen, arbejder med en drøm fra den forløbne uge
· Mulighed for drømmeudveksling i det fælles rum og udveksling med underviserne
· Inspiration til videre arbejde med drømmene
· Fælles afslutningsmeditation
Mellem hver session:
Det er tanken at kurset skal inspirere til, at deltagerne hen over forløbet fører en journal, hvori drømmene skrives ned.
Hver gang vil vi foreslå en eller flere måder at arbejde med drømmene frem mod næste session. Det kan for eksempel være:
· Forskellige måder hvorpå man kan inddrage drømme i sine meditationer på.
· Forskellige indgange til at undersøge sine drømme på.
· Forskellige måder man kan inddrage nattens drømme i sin vågne hverdag.
Vi kommer på kurset til blandt andet at berøre:
· Basal drømmeforståelse, inspireret af især Jung, Bob Moore, Jes Bertelsen og af den erfaring og inspiration, der udgår fra Vækstcenteret.
· De måder hvorpå meditative udviklingsprocesser reflekteres i, og kan støttes af, drømme.
· Forskellige måder at arbejde med drømme på, kropsligt, meditativt, analytisk og kreativt.
Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.
Dato og tidspunkter:
Online session 1: mandag den 18. januar 2027
Online session 2: tirsdag den 9. februar 2027
Online session 3: tirsdag den 2. marts 2027
Online session 4: tirsdag den 16. marts 2027
Alle møder varer fra kl. 18:45 – 21:15