Referat fra anden session, 11. oktober 2022
Velkommen og tak for de mails, vi har modtaget siden vores første undervisningsgang. Med inspiration fra netop disse mails har vi sat aftenens tema, som er Om kreativ grænsesætning i hverdagen.
Vi modtog nogle praktiske informationer om vigtigheden af at værne om det fælles tillidsrum og sørge for, at der ikke dukker andre op på skærmen end os, der er med i gruppen.
Vi blev ligeledes gjort opmærksom på den gensidige tavshedspligt, der grundlæggende betyder, at vi ikke gengiver andres ord og proces, når vi for eksempel. har talt sammen i breakout rooms, og ligeledes efter mødet udelukkende deler fra vores egen proces og ikke de andres.
Vi er blevet spurgt om, hvad forskellen er på fantasi og kreativitet – med et kort svar kunne man sige, at fantasi altid er kreativ. Og kreativitet er meget større end blot fantasi.
Vi lavede et fordybende stræk, hvor vi havde en siddende meditation, som adresserede meditativ opbygning af det overskud, som det kræver at være noget for sig selv og andre, og videre adresserede en meditativ tilgang til grænsesætning.
Dette efterfulgtes af en bevægelsessekvens, som havde fokus på hudoverfladen, vores fysisk grænse mod omverdenen.
Derefter en skrivemeditation, som fokuserede på tre trin i måden, vi kan forholde os til en uløst konflikt på:
- Hvordan oplevedes din krop i situationen?
- Hvordan oplevedes din kontakt til hjertefølelserne?
- Hvordan oplevede du din bevidsthed?
Derefter stiller vi os de samme tre spørgsmål i det, vi forsøger at sætte os i den andens sted. Altså: Hvordan tror du din modpart oplevede sin krop, sit hjerte og sin bevidsthed?
Kan du, på baggrund af ovenstående analyse, forestille dig ét realistisk og ikke for stort skridt som fra din side kunne føre mod en løsning af konflikten?
Lydfilerne finder du her.
Siddende meditation:
Bevægelsessekvens:
Skrivemeditation:
Efterfølgende mødtes vi i mindre grupper i breakout rooms og efterfølgende var der delinger i det fælles rum.
Spørger 1: Først tænkte jeg, at jeg ingen konflikter har, men så fik jeg øje på, at jeg har tendens til at lægge mere sjæl i professionelle relationer end den anden part gør. Det medfører, at jeg kan blive skuffet over den manglende gengældelse. Min konklusion bliver, at jeg må blive bedre til at sætte grænser og tilpasse mit engagement.
Respons: Hvad er det mulige lille skridt? Er det følelsesmæssigt eller handler det om arbejdsopgaver?
Spørger 1: Det handler om samarbejdsvilkår og at stille krav til samarbejdet. Ting jeg kan lave og ikke lave. Jeg har brug for mere balance i relationerne. Jeg tror, det er vigtigt, at jeg giver mere udtryk for, hvad jeg har behov for. Jeg skal finde mod til at sætte grænser og sige til og fra.
Respons: Kan det arbejde, vi har lavet være en form for støtte i den proces?
Spørger 1: Jeg kan se, at jeg er god til at have empati for den anden, og at jeg er mindre god til at sætte grænser og handle på, hvad der er en ordentlig samarbejdsaftale. Jeg skal blive bedre til at være tydelig.
Respons: Den parathed til at gå over at mærke, hvordan den anden har det, der risikerer vi at forlade os selv. Hverdagens kreativitet handler i høj grad om, hvordan vi kan være os selv – sammen.
Spørger 2: Det her blev lidt mere sårbart end, jeg havde tænkt mig, at det ville blive. Jeg valgte en konflikt, som umiddelbart ikke ser stor ud, men det fylder, at den er uløst. Det handler om en professionel relation, hvor jeg tænkte, at det her kunne godt udvikle sig til et venskab. Jeg delte ting, jeg ikke havde delt før. Delte digte. Personen vendte aldrig tilbage. Det er 1 ½ siden. Jeg skammer mig over, at jeg kunne tage sådan fejl. Jeg kan mærke, at jeg skal tale med nogle om det. Det blev mere sårbart end ventet.
Respons: Bevægende at høre. Jeg kan genkende det og har set det udspille sig mellem mennesker.
Er det ikke sådan, at det siger noget om, de risici vi løbet, når vi åbner op over for et andet menneske – åbner op mod dybere venskabsforhold?Hvad hvis du ikke tog fejl? Kunne det være et aspekt?
Spørger 2: Det kunne klart være et aspekt. Det er min kritiske stemme, der fortæller mig, at jeg tog fejl.
Respons: Der er på en måde noget, der er ude for vores kontrol. Når vi har kurs mod dybere hjertekontakt, kommer vi ind i de landskaber hvor vi har oplevet tidlig afvisning. De steder er delikate. Det er vel det som er grunden til at kærlighed er så vanskelig.Bevægende at høre. Tak for deling.
Spørger 3: For mig var det god øvelse. Især det at mærke, hvad der sker i kroppen. Jeg arbejdede med en familiekonflikt. Jeg mærkede hvordan kroppen stivner, hjertet lukker og at jeg ikke kan sige noget ind i konflikte. Jeg skifter spor i stedet for at sige fra. Mit lille skridt er at øve mig i at være mig selv og sige, hvad der foregår inde i mig lige nu og her.
Respons: Jeg tænker på, at psykologerne siger, at dybt i vores nervesystem ligger en mekanisme, som er lammelse – frys. Det at ligge død. Den lammelse er vigtig at have respekt for. Vigtigt at give sig selv den omsorg, der er ved lammelse – en dødsfølelse. En respekt for én selv. Det er på en måde udvejsløst. Det at komme ud af en lammelse er at tillade at give udtryk for, at den er der i den relation, du er i. Det gør indtryk at høre.
Spørger 4: Jeg arbejdede med en konflikt, der opstod i en relation, hvor vi skulle løse et problem af praktisk karakter. Jeg havde det som om, der var noget, der ikke blev sagt. Jeg bliver løsningsorienteret. Faktuel. Jeg kan se et mønster. Jeg kommer på overarbejde.
Hanneli sagde, da jeg tog fra Øster Løkke i sommers, at det vigtigste er, at jeg ikke forlader mig selv. Den mindst mulige forandring, jeg kan få øje på, er, at jeg kan udtrykke mine behov. Jeg kunne spørge. Jeg kunne også trække det hele hjem og give slip på ’konflikt-kæppen’ og lade slippet gøre arbejdet.
Respons: Det ser ud som om, du arbejder med to løsningsmuligheder; 1. at holde konflikten inde/rumme den eller 2. Spørge den anden med risiko for, at den anden føler sig angrebet. Kunne der være en 3. måde? Måske en situation i midten? Kunne du sige noget om, hvordan det er at være dig i situationen – hvad der foregår i dig. Uden at angribe den anden. Uden at give skyld eller bare medansvar til den anden. Ville det være muligt?
Spørger 4: Jeg mærker en sårbarhed. En utryghed. Noget i mig, der siger, at jeg skal have styr på situationen for os begge.
Respons: Hvad hvis du siger det højt til den pågældende? Siger noget om din egen sårbarhed?
Spørger 4: Følelse af blottelse. Hvad hvis jeg ikke bliver imødekommet? Jeg har brug for tid og ro. Det er et mønster. Jeg har brug for at tage tilløb. Jeg har prøvet det før, det er hårdt. Men det kan ende godt. Jeg er meget alt eller intet. Svært ved at dosere.
Respons: Kan du mærke din krop lige nu?
Spørger 4: Ja.
Respons: Vigtig erfaring, at det er muligt at gå igennem svære landskaber og det lader til, at du har erfaring med, at det kan fordybe relationer.
Spørger 4: Efter Øster Løkke mærkede jeg, at jeg savner et fællesskab i min hverdag, hvor det er muligt at tale om de dybere ting – som nu.
Respons: Det er to måde, hvorpå man kan finde mod til at leve lidt mere sårbart.
- Det at praktisere
- Det at turde være sårbar i en gruppe.
De to aspekter vil med tiden medføre heling af tidlige sår og skrammer, som vi alle har.
Det er visdommen bag praksisfællesskaber.
Hjemmearbejde til næste gang:
Først og fremmest dette er ikke ’den sorte skole’, men en invitation til at arbejde videre med den naturlige kreativitet i hverdagen.
Vi foreslår:
- 15 minutters daglig meditationspraksis, man kan eventuelt bruge vores praksisbibliotek, som man kan finde på vores hjemmeside til fri afbenyttelse.
- 15 minutters daglig øve sig i grænsesætningssituationer. Spørg krop, hjerte og bevidsthed.
Hvis det giver anledning til spørgsmål eller erfaringer, kan man sende en mail til os på ko*****@***********on.dk senest søndag aften kl.19 før vores møde.
Vi vil ikke komme til at svare hver mail individuelt, men vil inddrage det i undervisningen til at præcisere denne.
Vi mødes tirsdag d.18.oktober kl.19 i studiegruppen, som er en mulighed for jer, der ønsker yderligere fordybelse i meditation og hverdagens kreativitet. Vi glæder os til at se de af jer, som har meldt sig til gruppen.