Udsigt fra Rødegaards udeområder

MANDALA, MEDITATION OG DRØMME

Sommerretreat på Rødegaard i Mols Bjerge

med

22. juli - 26. juli 2026

 

*Få pladser tilbage
 
Ordet mandala – som egentlig betyder cirkel på sanskrit – er en betegnelse for mønstre som ligger bag eller under vores normale virkelighed. 
At gøre disse mønstre bevidste er at opdage både hvor raffinerede og hjælpsomme de er – og hvordan de på den anden side kan fastholde os i vaner og i bestemte måder at møde vores omverden og andre mennesker på.
Mandalapraksis handler derfor i høj grad om at opdage vaner –  for at styrke de gode  og for at løsne og måske slippe de mindre gode.
 
Man kan sige næsten det samme om drømme – at arbejde med dem kan udvide vores selvforståelse og kontakt til vores ubevidste – og gøre vores virkelighed større.
 
Både mandalaarbejde og drømmeforståelse kan give intens støtte og inspiration til meditative processer – og til vores arbejde med vores forhold til andre og til omverdenen.
På dette retreat vil vi bringe disse tre tilgange, mandalapraksis, drømmeforståelse og meditation sammen.
Alle tre praksisformer udfolder sig bedst i et rum af hjertelighed – som vi vil være omhyggelige med sammen at åbne.
 
 
Retreatets daglige rytme er cirka sådan:
 
Formiddagsstrækket vil være indadvendt og oftest stille, typisk med siddende og undertiden gående meditationer, forskellige tilgange til yoga, en kropsskanning og ofte en skrivepraksis (der, som undervisningen og atmosfæren i øvrigt, vil være friholdt fra præstation).
 
Der vil så efter frokost være en lang pause til at hvile, gå ture og i øvrigt med plads til at lande de indre processer som er en både velkommen og uundgåelig del af den intense form som et retreat er.
 
Eftermiddagsstrækket vil oftest være mere dynamisk, udadvendt og kreativt. 
Vi har en fast tradition som vi kalder ‘dans efter frokost.’ Og vi vil på dette retreat også inddrage brug af farver og tegning som en måde at arbejde med både mandalaer og drømme på.
 
Der vil også, som på alle vores retreats, være stræk af stilhed – stilhed er blevet en kostbar og sjælden vare i vores samfund – og den kan være en vigtig hjælp til at høre nogle af vores mere lavmælte indre stemmer.
 
 

 
Forberedelse til retreatet:
 
Til dette retreat sender vi, cirka tre uger inden dets begyndelse, en mail ud med informationsmateriale som skal støtte deltagerne i at stille ind på temaerne, både ved at forsøge at huske drømme og ved at begynde at opdage og følge de, ofte ubevidste, mandala-mønstre der gennemtrænger hverdagen for os alle.

UNDERVISERE:

 

Hanneli Ågotsdatter

er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli underviser også på Vækstcenteret i Nørre Snede, og er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab. Hun har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ ‘Empati – det der holder verden sammen‘.

Han underviser på Vækstcenteret i Nørre Snede, og er i træning hos Jes Bertelsen.

PRAKTISK INFO

Tidspunkt:
22. – 26. juli 2026

Retreatet begynder onsdag den 22. juli kl. 16 og afsluttes søndag den 26. juli kl. 15.

 

Hvor:
Rødegaard
Karlshøjvej 5
Vistoft
8420 Knebel

Se billeder fra Rødegaard nederst på siden.

 

Retreatpris
Prisen dækker undervisning, måltider og ophold.

Ved overnatning på Rødegaard:

  • Dobbeltværelse: kr. 7.350
  • Enkeltværelse med delt bad: kr. 9.100
  • Enkeltværelse med eget bad: kr. 10.600
  • Eget telt: kr. 5.950
    (alle priser inkl. moms)

For udeboende deltagere (uden overnatning på Rødegaard):

  • kr. 5.350 inkl. mad og undervisning

Studerende og unge under 30 år får 20 % rabat.

Det fulde kursusbeløb kan efter ønske betales i et antal rater.

 

Forplejning: 
Maden er økologisk, vegetarisk og tilberedt med omtanke.
Der serveres tre måltider dagligt samt snacks til tepauserne.
Under retreatet bidrager alle deltagere med en køkkentjans eller to som en del af den fælles rytme.

Mød teamet:

 

Mikkel Strandbygaard

er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Møbler. Og passioneret omkring sit arbejde som kok og som leder af Grønjord Gourmetsvampe. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og ham du vil møde i køkkenet på dette retreat.

 

Jeanette Lykkegård

er en del af Kontemplations daglige liv og praksis.
Hun har et bredt og mangesidigt ansvar i den daglige drift og en samlende rolle på tværs af kurser, retreats og platforme, med fokus på trivsel, samarbejde og kommunikation.

Jeanette er antropolog og ph.d. med speciale i den shamanistiske befolkningsgruppe tjuktjerne i det østlige Sibirien. For tiden arbejder hun på et postdoc-projekt på Færøerne.

Hun underviser i nærværstræning, er supervisor og leder læsegrupper på forløbet Indre praksis og arbejdsliv (IPA). Hun har gennem mange år siddet regelmæssigt i retreat og har været engageret i Kontemplation siden 2015.

 

Maria Bjørn

bor i Nørre Snede og er på studieordning på Vækstcenteret. Hun læser teknoantroplogi på Aalborg universitet og har været engageret i Kontemplations team siden 2020. Hun er del af hjælperteamet på supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv.

Maria er herudover interesseret i uddannelse og undervisningsvidenskab, hun er dedikeret omkring vegetarisk og vegansk madkultur og har en passion for at se og forstå den verden vi lever i.

TILMELDING

Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din indbetaling.

I kommentarfeltet beder vi dig notere hvilken overnatningsform du ønsker.

Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.

Der tages forbehold for enkelte ændringer.

KURSUSSTEDET

Rødegaard er smukt beliggende i Mols Bjerge. Når vejret tillader det, foregår en del af nærværstræningen udendørs.