Konfliktløsning og mægling i praksis

af Vibeke Vindeløv | | 29. maj 2020

Vibeke Vindeloev

Enhver ageren som konfliktmægler udtrykker et be­stemt livssyn. Det viser sig ved, at mægleren ikke kan undgå at sætte det, der kommer frem i mæglingen, i forhold til de værdier, som mægleren selv anser for væsentlige.

Mæglerens vurderinger eller perspektiveringer bliver ikke altid udtalt. De kan foregå skjult. Men de kan alligevel komme til at påvirke mæglingsprocessens retning.

Ønsker man at medvirke til udvikling af en profession – og moderne mægling er en ny profession og ikke bare en praktisk redskabskasse med fif til »hvordan« – må man tillige udvikle et teoretisk grundlag, der forholder sig til »hvorfor«, det vil sige beskrive en sammenhæng mellem det teoretiske og etiske grundlag for de praktiske færdigheder.

På samme måde som det danske retssystem, til trods for en ofte massiv kritik, er opbygget således, at værdisættet bag systemet langt hen ad vejen svarer til systemets struktur, må mægling forsøges udøvet med sammenhæng mellem værdier, form og indhold.

Inden for en disciplin, der i vidt omfang ikke baserer sig på lovgivning eller andre reguleringer, er det derfor afgørende nødvendigt, at videnskabelige værker om emnet såvel som lærebogsfrem­stillinger tør være tydelige omkring det motiverende værdigrundlag og forpligter sig i forhold til det. I modsat fald risikerer udøverne at mangle fodfæste og disciplinen langsomt at uddø. I dansk sammenhæng har der derfor fra mæglingsfunktionens etablering været fokus på et eksplicit værdigrundlag. Uden dette blev det ikke anset for muligt at forankre konfliktmægling forankring som en solid professionel aktivitet.

Hverken et eksplicit værdigrundlag eller et krav om personlig refleksion som mægler har hidtil været i forgrunden i den internationale litteratur om konfliktmægling (eller i praksis for den sags skyld). Men nu er der internationalt set stadig flere røster, der stiller krav om tydelighed om værdigrundlag og det, som deraf følger, da det – naturligt nok – ikke er muligt, hverken at vurdere mægleres eller mæglingers kvalitet, uden at vide i forhold til hvad denne kvalitet skal måles.[i]I denne artikel vil jeg beskrive, hvordan mit valg af profession – mægling og konfliktløsning – er sket ud fra ikke blot en faglig interesse, men også et bevidst værdimæssigt udgangspunkt. Som såkaldt ’ekspert’ inden for området, har jeg måttet konstatere, at den videnskabelige og metodemæssige viden inden for emnet ikke har været fyldestgørende.

Jeg har altid ment, at udøvelsen af professionen er afhængig af det menneske, der udøver den – at professionen og personligheden så at sige flyder sammen. Boglige studier og faglige diskussioner har derfor ikke været tilstrækkelige, også den personlige dimension har konstant måttet udvikles.

I denne række af blogindlæg vil jeg gennemgå, hvordan man kan forstå de holdninger og værdier, der udmønter sig i forskellige former for konflikthåndtering, hvordan denne udmøntning foregår i praksis og endelig, hvilke nødvendige tiltag det for mig har krævet – og fortsat kræver – at agere i samklang med de holdninger og værdier, jeg vedkender mig.

De personlige udfordringer, jeg har måttet håndtere, kan kort beskrives i tre punkter:

  • Den ene: At introducere min arbejdsplads (Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet) for det fagområde, jeg har valgt, og vælge at forblive ansat dér.
  • Den anden: At fastholde og agere i konfliktfyldte situationer ud fra de værdier, jeg tror på – og som refleksiv mægling er baseret på.
  • Den tredje: At få arbejdsliv, familieliv og åndelig praksis til at danne en helhed.

Betydningen af ordet ’praksis’ bliver i denne sammenhæng dobbelttydig: dels som udtryk for en meditativ aktivitet, dels som omsætning af denne aktivitet i den praktiske udøvelse af mægling og konflikthåndtering. Såvel meditation som konfliktmægling opfattes altså her som praksis.

Bag de teoretiske beskrivelser i de følgende blogindlæg ligger – ud over studier – mine erfaringer indvundet ved aktiviteter i form af workshops og træning i Danmark og i konflikt- og krigshærgede områder samt udøvelse af mægling i et utal af forskellige konflikter.


Følgende blogindlæg om konfliktmægling og -forståelse i global målestok udkommer på Kontemplations blog i juni og juli:

· Refleksiv konfliktmægling[ii] og bæredygtighed

· Konfliktforståelse, samhørighed og gensidigt ansvar

· At mægle i internationale konflikter

· At bringe mening ud i livet


 

[i] Se f.eks. Dorothy J. Della Noce, Mediator Style and the Question of ”Good” Mediation: A Call for Theoretic Development, i Negotiation and Conflict Management Research, Vol. 5, nu. 4, November 2012 p 396-402

[ii]  Vibeke Vindeløv, Konfliktmægling – en refleksiv model, 3. rev. Udg.2013


 

“Konfliktløsning og mægling i praksis” er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom første gang som del af Vibeke Vindeløvs bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen.


 

Vibeke Vindeløv
er jurist, psykoterapeut og professor i konfliktmægling ved Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Hun er forfatter til adskillige artikler og bøger om jura, mægling og forsoning. Hun har omfattende erfaring med undervisning i og praktisk arbejde med konfliktløsning og mægling i en mangfoldighed af konflikttyper. Hun interesserer sig for sammenhængen mellem værdi og handling og den store og den lille konflikt. Geografiske fokuspunkter for hendes internationale arbejde har vært Sydøsteuropa (Balkan) og Sydafrika.