Fordybelsesdag med Hanneli og Peter

af Redaktionen | | 24. juni 2015

Foto: Mikkel Strandbygaard

At fordybe: gøre mere intens, inderlig, dybtgående.
At fordybe sig: koncentrere sig fuldstændig om noget; beskæftige sig grundigt eller inderligt med noget.


Sådan beskriver den danske ordbog begrebet Fordybelse.

Søndag den 7. juni var vi til fordybelsesdag med Hanneli og Peter. Fordybelse i nærvær gennem meditation og yoga i Forlaget Rosinantes pragtfulde lokaler. Ovenfor kan I se en samling stemningsbilleder fra dagen.

‘Fordybelse’ kan måske beskrives som en indstilling til det der udfolder sig. Fordi det snarere handler om en indre kvalitet end det kan siges at være en aktivitet. En kvalitet som med fordel kunne finde vej ind i en travl hverdag.

Fordybelse kan være flygtig af et sekunds varighed. Eller noget der kan vare i flere dage, måneder, år. Fordybelse i nuet kan også komme i form af et intens nærvær her og nu. Formuleret mesterligt i Piet Heins Gruk:

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
bliver aldrig i livet præsente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
én gang for altid er dette.

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Something is wrong.
Instagram token error.
Something is wrong.
Instagram token error.