Det er hele tiden til stede i os, det giver liv, det bev\u00e6ger os, og masserer blidt vores indre. Alligevel bem\u00e6rker vi det ofte slet ikke. Jon Kabat-Zinn, grundl\u00e6ggeren af MBSR-programmet, har sagt at “S\u00e5 l\u00e6nge du tr\u00e6kker vejret, er der mere rigtigt end der er forkert ved dig. Uanset hvad der ellers m\u00e5tte v\u00e6re galt”.<\/p>\n
Allerede efter 2. session af MBSR-forl\u00f8bet er en del af egenpraksissen hjemme, at vende sin opm\u00e6rksomhed mod \u00e5ndedr\u00e6ttet. Og i de sidste to uger af det igangv\u00e6rende forl\u00f8b i \u00c5rhus, har guidede \u00e5ndedr\u00e6tsmeditationer v\u00e6ret en del af hverdagen for deltagerne.<\/p>\n
Er man f\u00f8rst blevet bekendt med sit \u00e5ndedr\u00e6t kan dette bekendtskab udvikle sig til et venskab. \u00c5ndedr\u00e6ttet er \u00e9ns faste f\u00f8lgesvend, og altid er det f\u00f8lsomt overfor vores indre stemninger. Det kan hj\u00e6lpe os med at blive opm\u00e6rksomme p\u00e5 hvordan vi har det, for det \u00e6ndrer sig alt efter vores krop- og sindstilstand. Samtidig er det muligt via \u00e5ndedr\u00e6ttet f\u00e5 st\u00f8tte til at genfinde roen i pressede situationer, eller til at gennemleve og rumme smertefulde tilstande. Der er alts\u00e5 mange gode grunde til at blive ven med sit \u00e5ndedr\u00e6t, og som alle gode venskaber, n\u00e6res, vokser og fordybes det n\u00e5r man giver det sin opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n
<\/p>\n
Foto: Justin Hummerston<\/span><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er hele tiden til stede i os, det giver liv, det bev\u00e6ger os, og masserer blidt vores indre. Alligevel bem\u00e6rker vi det ofte slet ikke. Jon Kabat-Zinn, grundl\u00e6ggeren af…<\/p>","protected":false},"author":7,"featured_media":7977,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"person":[349],"class_list":["post-7976","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-praxis","person-jeanette"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2018","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7976","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7976"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7976\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19835,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7976\/revisions\/19835"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7976"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7976"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7976"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=7976"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=7976"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}