{"id":7648,"date":"2018-05-26T19:12:41","date_gmt":"2018-05-26T17:12:41","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=7648"},"modified":"2019-04-18T20:36:43","modified_gmt":"2019-04-18T18:36:43","slug":"nybagt-mor-3-udmattelse-naervaer-boen-selvbebrejdelse-kaerlighed-og-praksis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/nybagt-mor-3-udmattelse-naervaer-boen-selvbebrejdelse-kaerlighed-og-praksis\/","title":{"rendered":"New mother #3 Exhaustion, presence, prayer, self-blame, love and practice"},"content":{"rendered":"

Over four episodes, Jeanette Lykkeg\u00e5rd talks about practicing presence during birth, about love and exhaustion, happiness and despair, and about feeling one with a small child who is working to find himself from the very beginning.<\/span><\/p>\n

\n

Read the first paragraph of New mother<\/a> here. Other here<\/a>.<\/p>\n

\n

Det er nat. Zoey er ked af det. Jeg v\u00e5gner ved at hun vrider sig i sengen. Det virker som om hun har ondt i maven, m\u00e5ske fordi hendes ford\u00f8jelsessystem endnu ikke har v\u00e6nnet sig til livet uden for livmoderen? Jeg f\u00f8ler ikke jeg kan st\u00e5 op, lige nu er jeg ikke i stand til at bev\u00e6ge mig. Tr\u00e6theden er s\u00e5 overv\u00e6ldende. Jeg hiver mig selv op af s\u00f8vnen, s\u00e6tter mig omtumlet op i sengen og r\u00e6kker ud efter min datter. Vi g\u00e5r ind i stuen, hvor jeg t\u00e6nder den svage globuslampe og begynder den efterh\u00e5nden vante gang frem og tilbage med hendes mave mod min varme h\u00e5nd. Det lader til at hj\u00e6lpe, men hun klynker stadig lidt. Jeg har opdaget at jeg let kan komme ud af mig selv n\u00e5r Zoey gr\u00e6der. Jeg opdager at det sker nu, jeg er udenfor mig selv\u2026igen. Jeg orker ikke at v\u00e6re i mig selv. Men jeg er gennem de seneste \u00e5rs indre og ydre rejser n\u00e5et frem til at jeg kun kan relatere til omverdenen n\u00e5r jeg bliver i mig selv. Derfor er det naturligvis n\u00f8dvendigt at jeg kan blive i mig selv, n\u00e5r Zoey har brug for mig. Men lige nu er der ikke rart i mig. Jeg er ked af det. Ked af at Zoey har ondt i maven, og s\u00e5 udmattet at det n\u00e6sten f\u00f8les som sorg. Jeg kaster et blik p\u00e5 globussen. \u201dEn gang rejste jeg verden rundt, fri som fuglen\u201d, opdager jeg at jeg t\u00e6nker. Det holder ikke. Jeg er fri, det m\u00e5 jeg huske p\u00e5. Jeg er fri og jeg har valgt at blive mor. Jeg \u00f8nsker at v\u00e6re mor. Men \u00e5h\u2026jeg vil s\u00e5 gerne sove. Lige nu vil jeg sove. Det er min krop der har brug for s\u00f8vn. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 nogle ord en kvindelig underviser sagde p\u00e5 et kursus, hvor hun guidede en meditation; \u201dmin krop er en del af mig, men jeg er ikke min krop\u201d. Jeg er ikke min krop. Jeg er ikke l\u00e6ngslen efter s\u00f8vn. Hvad er der ellers til stede? Tr\u00e6theden dominerer stadig. Jeg s\u00e6tter mig ned, men Zoey begynder igen at gr\u00e6de. Jeg rejser mig op. Jeg har brug for hj\u00e6lp. Jeg er ved at falde fra hinanden. Hvad er der i mig, i min bevidsthed? Der kan ikke kun v\u00e6re tr\u00e6thed og frustration over situationen. Jeg m\u00e5 udvide n\u00e6rv\u00e6ret. Jeg f\u00e5r heller ikke mediteret nok, siger en selvbebrejdende stemme. Som om selvbebrejdelse var vejen frem.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg beslutter at g\u00f8re tr\u00f8stetiden til en g\u00e5ende meditation og s\u00f8ge st\u00f8tte ved at kontakte gudindefiguren Hvid Tara. Tidligere erfaring har l\u00e6rt mig at n\u00e5r jeg har fysiske smerter, begr\u00e6nsninger eller ubehag, kan det p\u00e5virke min rummelighed overfor, og k\u00e6rlighedsf\u00f8lelser til, min omverden. Som om bevidstheden sn\u00e6vrer sig ind til kun at opleve ubehaget. S\u00e5 da jeg allerede fra begyndelsen af min graviditet blev overv\u00e6ldet af tr\u00e6thed og kvalme, oplevede jeg en n\u00f8dvendighed af at adskille dette ubehag fra k\u00e6rligheden til det liv som tog sin begyndelse i min livmoder. Allerede da begyndte jeg i stigende grad at s\u00f8ge st\u00f8tte i min praksis fra Hvid Tara.<\/p>\n

Tara kommer i mange versioner og beskrives nogle steder som alle Buddhaers moder. Hvid Tara portr\u00e6tteres som en smuk og k\u00e6rlig figur med hvid krop. Hun har syv \u00f8jne; tre i ansigtet. Det tredje \u00f8je symboliserer hendes evne til at se enheden i den ultimative virkelighed, mens hendes to andre \u00f8jne samtidigt ser den relative og den dualistiske verden. Hun har derudover et \u00f8je i hver af sine h\u00e5ndflader og p\u00e5 hver af sine fods\u00e5ler, som symbol p\u00e5 at alle hendes handlinger er styret af ultimativ visdom og medf\u00f8lelse. For mig personligt bliver hun et billede p\u00e5 den ultimative k\u00e6rlige og den vise moder.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

F\u00f8r jeg kontakter Tara, m\u00e5 jeg have forbindelse til mig selv. Jeg bringer n\u00e6rv\u00e6r til min krop; mine f\u00f8dder der bev\u00e6ger sig henover gulvet, mine ben, muskulaturens bev\u00e6gelser i kroppen, de sp\u00e6ndte arme der l\u00f8fter et lille menneske, mit \u00e5ndedr\u00e6t, min datters \u00e5ndedr\u00e6t der kan m\u00e6rkes mod min mave og min arm. Jeg m\u00e6rker tr\u00e6theden og jeg opfanger en nerv\u00f8sitet i kroppen, en form for angst. Jeg kontakter hjertet og opdager en lukning eller indsn\u00e6vring, som om k\u00e6rligheden ikke str\u00f8mmer, som om noget i mig er bange for helt at svinde hen ved den manglende s\u00f8vn. Der f\u00f8lger endnu en selvbebrejdelse: Hvad er jeg for en mor, hvis mit hjerte kan finde p\u00e5 at lukke af? Og endda n\u00e5r mit barn har ondt!
\nJeg kontakter Tara. Jeg forestiller mig at hun befinder sig skr\u00e5t oppe foran mig. Jeg takker hende for den st\u00f8tte hun m\u00e5tte give mig. Herefter siger jeg et mantra, som jeg forst\u00e5r som en form for b\u00f8n. Jeg benytter mig af den tibetanske version af det mantra der knytter sig til Hvid Tara. Det har jeg valgt fordi det f\u00f8les lettere for min tunge end sanskritformen. Mantraet lyder s\u00e5ledes: Om tare tuttare ture mama ayur pune gyana puntin kuru soha. Det betyder groft oversat noget i retningen af: \u201dJeg s\u00f8ger tilflugt (med krop, tale og sind) i befrieren, mor til alle de velsignede. Jeg \u00f8nsker at for\u00f8ge mine hjertelige handlinger og at opn\u00e5 visdom<\/span><\/span> (gennem etisk levevis). Lad det ske. Soha\u201d. Det sidste ord, Soha, manifesterer roden af \u00f8nsket i hjertet. Det minder p\u00e5 en m\u00e5de om ordet, amen, som vi slutter en b\u00f8n med i den kristne kirke. Jeg chanter lavm\u00e6lt mens jeg g\u00e5r. Jeg retter skiftevis mit fokus mod visualiseringen af Tara, ordene, mine f\u00f8dder mod gulvet, rytmen i bev\u00e6gelserne, mit hjerte og min datter. Zoey er faldet i s\u00f8vn i mine arme. Jeg forts\u00e6tter min g\u00e5ende meditation. Tiden m\u00e6rkes ikke l\u00e6ngere, og jeg ved ikke hvor lang tid der g\u00e5r f\u00f8r mit hjerte pludselig \u00e5bner sig op og omslutter b\u00e5de min datter og mig selv. I dette \u00f8jeblik forvandles mine selvbebrejdelser til forst\u00e5else, jeg ved af og accepterer at jeg lige nu ikke kan tage smerten v\u00e6k fra det lille v\u00e6sen i mine arme, at jeg kun kan rumme hende og bare v\u00e6re her. Og rummeligheden er lige nu vendt tilbage. Jeg ser mig selv udefra og forst\u00e5r at jeg har basale behov som s\u00f8vn, mad og drikke, og n\u00e5r de ikke er opfyldt, kan der opst\u00e5 en form for angst som, sammen med frygten for ikke at v\u00e6re god nok for min datter, endda kan medf\u00f8re en let indsn\u00e6vring af hjertef\u00f8lelserne. Det har at g\u00f8re med at jeg er menneske. Ikke at jeg ikke har en uendelig k\u00e6rlighed til min datter. Pludselig ved jeg det meget dybt indefra. I dette \u00f8jeblik ved jeg ogs\u00e5 at jeg er god nok. Jeg stod op og var med min datter. Ogs\u00e5 selvom hjertet ikke var \u00e5bent.<\/p>\n

Jeg kommer med \u00e9t i tanker om en \u00f8velse jeg deltog i under et meditationsforl\u00f8b. \u00d8velsen gik ud p\u00e5 at vi deltagere satte os overfor hinanden parvist og tog \u00f8jenkontakt. Den ene part blev inviteret til med j\u00e6vne mellemrum at lukke \u00f8jnene og m\u00e6rke indad, mens den anden part sad med \u00e5bne \u00f8jne, s\u00e5 at sige holdt rummet og var klar til at genoptage \u00f8jenkontakten s\u00e5 snart den f\u00f8rste part \u00e5bnede sine \u00f8jne igen. Da det var min tur til at v\u00e6re den der skiftevis lukkede og \u00e5bnede \u00f8jnene, blev jeg utrolig r\u00f8rt. Det var s\u00e5 varm og tryg en oplevelse at erfare at n\u00e5r jeg \u00e5bnede \u00f8jnene sad der et andet menneske klar og bare var der med sit blik. Jeg f\u00f8lte det utrolig k\u00e6rligt, og jeg f\u00f8lte mig styrket af den andens n\u00e6rv\u00e6r\u2026bare det at hun sad der, klar. Jeg kan huske at jeg t\u00e6nkte; \u201ds\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re for sp\u00e6dbarnet i sin mors favn som hver gang det sl\u00e5r \u00f8jnene op m\u00f8der sin mors varme blik\u201d. Hvad mere har man brug for end \u00e9n der er der og giver af sit n\u00e6rv\u00e6r?<\/p>\n

Det er netop det jeg \u00f8nsker at give, n\u00e5r min datter er ked af det: K\u00e6rlighed, rummelighed og et klarsynet n\u00e6rv\u00e6r. Det vil jeg ikke altid kunne lykkes med, men jeg \u00f8ver mig. Zoey sover fortsat. Min krop slapper af. Hjertet er endnu \u00e5bent. Jeg \u00f8ver mig.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

\"JeanetteJeanette Lykkegaard<\/strong>
\nPhD student in Anthropology with a special interest in how people around the world deal with existential questions about life and living it, death and what comes after. In addition to learning new perspectives on the world through my subject, I enjoy, among other things, the smell of earth, the sound of laughter, the sight of a sunrise and the other moments when I feel completely and utterly alive.
\nZoey was born in January and is thriving and doing well.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Over fire afsnit fort\u00e6ller Jeanette Lykkeg\u00e5rd om at praktisere n\u00e6rv\u00e6r under f\u00f8dslen, om k\u00e6rligheden og udmattelsen, lykken og fortvivlelsen og om at f\u00f8le sig \u00e9t med et lille barn der…<\/p>","protected":false},"author":7,"featured_media":7674,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"person":[349],"class_list":["post-7648","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faellesskabrelationer","person-jeanette"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2018","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7648","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7648"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7648\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10313,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7648\/revisions\/10313"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7674"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7648"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7648"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7648"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=7648"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=7648"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}