![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/Jeanette-ved-vandet-med-Zoey-i-maven-1024x496.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Over four episodes, Jeanette Lykkeg\u00e5rd talks about practicing presence during birth, about love and exhaustion, happiness and despair, and about feeling one with a small child who is working to find himself from the very beginning.<\/span><\/p>\n Jeg ligger i et badekar. Vandet er bl\u00f8dt og omslutter lindrende min krop, \u00a0jeg \u00e5nder lettet ud for en stund. Det presser mod min l\u00e6nd og mod mine hofter. Som en b\u00f8lge af knugende ubehag. Det er en ny ve. Min krop vil presse, men det m\u00e5 jeg ikke tillade den fort\u00e6ller jordemoderen. Jeg skal holde igen. Uden jeg f\u00f8ler jeg har noget med det at g\u00f8re, begynder kroppen at tr\u00e6kke vejret hurtigt og overfladisk. Jeg \u00f8vede mig p\u00e5 denne vejrtr\u00e6kning inden f\u00f8dslen, og t\u00e6nkte at d\u00e9n kom jeg ikke til at bruge, den f\u00f8ltes unaturlig og besv\u00e6ret. Nu g\u00f8r kroppen det bare. Vandet f\u00f8les ikke l\u00e6ngere varmt nok, jeg begynder at fryse. Badekarret opleves pludselig trangt. Jeg kan ikke rigtig v\u00e6re der. Jordemoderen begynder at tale om at der skal til at ske noget, for det er h\u00e5rdt for barnet med for lang en pressefase. Jeg har igen kontakt til kroppen og indser endelig at jeg ikke kan f\u00f8de i dette lille badekar. Jeg m\u00e5 give slip p\u00e5 \u00f8nsket om at f\u00f8de i vand. Jeg husker min intention om at m\u00e6rke efter og f\u00f8lge kroppen, det er den som ved. Efter f\u00e5 ekstra pres kommer vores datters hoved til syne mellem mine ben. Veen er ovre. Veerne er generelt n\u00e6sten um\u00e6rkelige nu, s\u00e5 svage er de. Jeg ser p\u00e5 det lille hoved som venter p\u00e5 at kroppen f\u00f8lger med ud. M\u00e6rker jeg en ve? Jeg ved det ikke. Jordemoderen sp\u00f8rger om jeg selv vil tage imod hende. Ja! Jeg presser igen og har h\u00e6nderne klar til at tage imod. Skuldrene kommer frem, s\u00e5 kroppen, mine h\u00e6nder f\u00e5r fat om det lille v\u00e6sen som er kommet til os og l\u00f8fter hende op p\u00e5 mit bryst. Det er uvirkeligt f\u00f8rst. Jeg f\u00f8ler efter, men m\u00e6rker ikke rigtig noget andet end udmattelse og en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l. Er hun ok? Er hun hel? Er hun virkelig kommet ud til os? Jeg fors\u00f8ger at forst\u00e5 hvad der netop er sket. Det er helt udramatisk. Vores datter finder mit bryst. Navlestrengen er stadig intakt, jordemoderen siger hun kan f\u00e5 n\u00e6ring derfra lidt endnu, der er stadig puls. Nu sutter hun. Jeg ser p\u00e5 min k\u00e6reste, s\u00e5 p\u00e5 min datter. \u201dHun har skidt p\u00e5 dig\u201d fort\u00e6ller jordemoderen da hun igen tjekker navlestrengen. <\/p>\n
\n
\nPludselig kommer der et kraftigt og hurtigt pres og samtidig m\u00e6rker jeg hvordan b\u00e6kkenbunden tr\u00e6kker sig sammen, sikkert p\u00e5 grund af min forskr\u00e6kkelse over presset \u2013 jeg m\u00e5 jo ikke presse. \u201dMen jeg har jo ingen kontrol\u201d, f\u00e5r jeg undskyldende sagt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/f\u00f8dsel-1.jpg\")
<\/p>\n
\nMen jeg \u00f8nsker at f\u00f8de i vand, for det forekommer mig at v\u00e6re en blidere overgang til den ydre verden for vores datter. Fra vand til vand. Det m\u00e5 v\u00e6re overv\u00e6ldende nok i forvejen at blive f\u00f8dt. S\u00e5 jeg ignorerer at det er trangt.
\nJeg er kommet sent ind p\u00e5 hospitalet, de har ikke kunnet n\u00e5 at fylde det store kar, s\u00e5 jeg m\u00e5 f\u00f8de i dette her lille et, fastholder jeg.
\nVeerne er st\u00e6rke. Bare jeg m\u00e5tte presse, det f\u00f8les som om jeg skal presse. Vandet er endnu ikke g\u00e5et, og det opleves som om min krop er ved at spr\u00e6nges af et indre tryk.
\nJeg ved ikke hvor l\u00e6nge det har st\u00e5et p\u00e5 s\u00e5dan, men nu f\u00e5r jeg at vide at jeg godt m\u00e5 presse. Endelig!
\nJeg presser, men det er som om der er noget der ikke er rigtigt. Jeg kan ikke komme i en god stilling. Min k\u00e6reste og min mor er ved min side. De vil at jeg skal spise eller drikke noget. Jeg har ikke lyst. Jeg fors\u00f8ger. Jeg kaster s\u00e5 op ud over badekarrets side og ud p\u00e5 gulvet. Jeg er ligeglad. Jeg presser og presser, men min krops impulser kan ikke forene sig med badekarrets begr\u00e6nsninger.
\nEndelig g\u00e5r vandet, f\u00e5r jeg at vide. Jeg m\u00e6rker det ikke. Presseveerne t\u00e6rer p\u00e5 kr\u00e6fterne, jeg ved ikke hvor lang tid der er g\u00e5et, men jeg kan m\u00e6rke at det ikke g\u00e5r den rigtige vej. Jeg m\u00e5 genvinde kontakten til min krop og mit sind, en kontakt jeg f\u00f8ler jeg har mistet. Jeg havde forinden v\u00e6ret sp\u00e6ndt p\u00e5 om jeg kunne bevare et bevidst n\u00e6rv\u00e6r gennem f\u00f8dslen. \u201dDet er nemt at praktisere p\u00e5 puden, det er i stormvejr det bliver sv\u00e6rt\u201d, husker jeg at have h\u00f8rt.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/F\u00f8dsel.jpg\")
<\/p>\n
\n\u201dJeg m\u00e5 op af det her badekar\u201d, f\u00e5r jeg sagt. Jeg fryser og er tr\u00e6t. \u00c9n hj\u00e6lper mig op. M\u00e5ske min mor, m\u00e5ske min k\u00e6reste. Jeg vil ud at sidde p\u00e5 toilettet. Jordemoderen siger at jeg m\u00e5ske bare lige skal g\u00f8re hvad jeg selv vil lidt. \u201dJeg vil gerne sidde op, jeg skal sidde op\u201d, forklarer jeg mens jeg sidder p\u00e5 toilettet. Min k\u00e6reste, Simon, h\u00f8rer mig. \u201dEr det fordi du gerne vil sidde op, ligesom du g\u00f8r nu?\u201d \u201dJa\u201d, svarer jeg taknemmeligt. Simon f\u00e5r arrangeret at jeg kan sidde p\u00e5 en f\u00f8deskammel med ham bagved. Han st\u00f8tter min krop. Endelig skrider f\u00f8dslen fremad igen. Ja! Kroppen ved. Jordemoderen er bekymret. Pressefasen er for lang og hun vil have mig op i sengen s\u00e5 hun kan monitorere hjertelyden. Hun taler om ve-drop og sugekop. Shh! Jeg skal ikke op i sengen. Ikke nu. Nu skal jeg f\u00f8lge min krop. \u201dDet g\u00e5r godt nu\u201d, siger jeg, \u201ddet varer ikke l\u00e6nge, jeg kan m\u00e6rke det. Giv mig lidt tid her\u201d. Jordemoderen er bekymret for min b\u00e6kkenbund, for at jeg skal g\u00e5 i stykker. \u201dFuck min b\u00e6kkenbund\u201d, t\u00e6nker jeg. \u201dLad mig sidde her lidt, det g\u00e5r godt nu\u201d. Jordemoderen tjekker, ja minsandten om ikke det g\u00e5r godt. Jeg f\u00e5r lov at sidde. Det er pludselig nemt. Jeg m\u00e6rker ikke smerten. Jeg er udmattet men det er nemt i forhold til f\u00f8r, jeg giver mig hen. Da det er ok for min krop, indvilliger jeg i at komme op p\u00e5 sengen i halvsiddende stilling.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/05\/f\u00f8dsel2.jpg\")
<\/p>\n
\nHun kan sutte, hun kan skide. Jeg ser op mod loftet, hjertet \u00e5bner sig p\u00e5 vid gab. Jeg har f\u00f8dt. Vores datter er nu kommet ud til os. Hun har det godt. Jeg ler en udmattet t\u00e5rev\u00e6dende lykke-latter.<\/p>\n
\n
![\"Jeanette](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/02\/jeanette-biobilled-150x150.jpg\")
Jeanette Lykkegaard<\/strong>