\nJeg sidder i Designv\u00e6rkstedet. Foran mig er der et stort bord. Bordet er fyldt med materialer. Og omkring det sidder 15 unge mellem- og udskolingselever fra R\u00f8de Kors skolen i alderen 13-16 \u00e5r. De laver stolemodeller og sm\u00e5 rum der skal passe til stolen. De har f\u00e5et at vide at de skal lave en stol og et rum til den. Ligesom de vil.
\nDeres rum. Deres stol.
\nJeg observerer. Jeg fors\u00f8ger bare at se. Uden at gribe ind. Det er ikke en let \u00f8velse for mig. Bare at iagttage.
\nJeg er normalt underviser. Jeg vejleder. Sp\u00f8rger ind til. Hj\u00e6lper. Ordner. Har overblik. Det er min rolle.
\nMen ikke lige nu. Lige nu er jeg forskeren. Jeg fors\u00f8ger bare at se. Fra et \u201dneutralt\u201d sted. Men mine tanker vandrer. Jeg ser alle ledningerne fra limpistolerne. Udover det hele. Papir. Tr\u00e6fin\u00e9r. Sakse. Sk\u00e6reunderlag. Hobbyknive. Tekstil i alle mulige farver. Filt.
\nDa de unge kom, l\u00e5 det hele p\u00e6nt ordnet p\u00e5 materialebordet. Nu er det udover det hele. I stumper. I stabler. Og det hele summer af optagethed og fordybelse. L\u00e6rerne g\u00e5r rundt og hj\u00e6lper. Er ved dem der g\u00e5r i st\u00e5 eller har sv\u00e6rt ved noget. Alle er i gang og der er en meget koncentreret stemning. Og s\u00e5 er der noget andet. Noget som jeg ikke har m\u00e6rket p\u00e5 denne m\u00e5de f\u00f8r. Med alle de b\u00f8rn jeg har undervist og set arbejde. Der er ogs\u00e5 en meget speciel rastl\u00f8shed. B\u00e5de ro og rastl\u00f8shed.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Kirsten_naervaer-og-designproces9.jpg\")
<\/p>\n
P\u00e5 en m\u00e5de er det der foreg\u00e5r helt normalt. Og s\u00e5 er det samtidig en fuldst\u00e6ndig unormal situation. For de unge foran mig ikke ved hvor de skal bo. De kender ikke deres n\u00e6rmeste fremtid. De kommer fra en virkelighed jeg ikke kan forestille mig. De bor p\u00e5 asylcentre hvor de ikke selv kan lave mad. Det er en del af deres dagligdag. De bor p\u00e5 v\u00e6relser med deres for\u00e6ldre. De er asyls\u00f8gende.
\nJeg m\u00e6rker alts\u00e5 meget modsatrettede f\u00f8lelser. Opgivelse. Trods. Og s\u00e5 igen fascinationen over det der foreg\u00e5r lige foran mig. Al den livsvilje hos de unge. Vilje til at ville noget. Selvom livet er g\u00e5et i stykker.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/Kirsten_naervaer-og-designproces1-1024x683.jpg\")
<\/p>\n
Men, siger jeg til mig selv, lige nu er de her. De udretter noget. Den ene model efter den anden tager form. Hvordan kan det v\u00e6re? Hvordan kan det v\u00e6re at det at lave en model kan fange deres opm\u00e6rksomhed p\u00e5 den m\u00e5de som det faktisk g\u00f8r?
\nJeg begynder at l\u00e6gge m\u00e6rke til deres h\u00e6nder. Og s\u00e5 bliver det pludselig helt tydeligt for mig at h\u00e6ndernes arbejde med materialerne ser ud til at holde dem fast. Som om resten af deres kroppe kunne begynde at hoppe eller l\u00f8be. Det er som om deres h\u00e6nder forankrer dem ved bordet. Forankrer dem i det de laver.<\/p>\n
Jeg kan se h\u00e6nder fra flere personer der samarbejder uden et verbalt sprog. H\u00e6nder der r\u00e6kker ud. S\u00e6tter noget sammen. Kroppe der rejser sig og henter en saks. M\u00e6rker p\u00e5 materialerne. Sanser. Mit fokus bliver deres h\u00e6nder, pludselig er det s\u00e5 sp\u00e6ndende for mig at se p\u00e5 deres h\u00e6nder. Alt det der foreg\u00e5r. Som om bordet er som en stor myretue af ret pr\u00e6cis aktivitet. Som en samtidighed af orden og kaos.<\/p>\n\n\t\t