![\"NS](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/10\/NS-skole6_lille.jpg\")
<\/a><\/p>\nForestil dig s\u00e5 en skoleklasse hvor ugens f\u00f8rste morgen starter med at eleverne g\u00e5r stille rundt mellem hinanden og giver h\u00e5nd til stille musik. Guidet af l\u00e6reren bliver de mindet om at huske at se hinanden. Nogle gange ser vi hinanden uden rigtigt at se. L\u00e6reren siger at man kan s\u00f8rge for at se rigtigt ved at l\u00e6gge m\u00e6rke til hinandens \u00f8jenfarve. S\u00e5ledes bruger eleverne nogle minutter p\u00e5 at se hinanden inden de stiller sig i en cirkel. I cirklen begynder de at klappe sig selv p\u00e5 kroppen. Over det hele klapper de h\u00e6nderne mod kroppen, p\u00e5 f\u00f8dderne, benene, maven, ryggen, ballerne, brystet, armene. Musikken spiller stadig en rolig melodi. S\u00e5 masserer hver elev sit ansigt og sin hovedbund. Guidet af l\u00e6reren bev\u00e6ger eleverne sig. F\u00f8rst h\u00e6nder, s\u00e5 f\u00f8dder, s\u00e5 hoved. Med simple yoga\u00f8velser kommer eleverne igennem hele deres krop, f\u00e5r vendt hovedet nedad og blodcirkulationen kommer i gang. S\u00e5 st\u00e5r eleverne stille med lukkede \u00f8jne og bliver guidet til at m\u00e6rke sig selv. \u201dHvordan f\u00f8les det i kroppen?\u201d, sp\u00f8rger l\u00e6reren. \u201dEr der varmt eller koldt? Er der steder hvor kroppen sp\u00e6nder op?\u201d
\nTil slut bliver eleverne bedt om, stadig med lukkede \u00f8jne, at huske p\u00e5 en ting de var glade for at lave i weekenden, for derefter at formulere dette i en s\u00e6tning som kan deles med klassen. Eleverne bliver kaldt tilbage til f\u00e6llesrummet ved at \u00e5bne \u00f8jnene, og s\u00e5 tr\u00e6der \u00e9n efter \u00e9n et skridt frem og deler weekendens oplevelse.<\/p>\n
<\/p>\n
Det er meget langt fra den m\u00e5de min skoledag startede p\u00e5 i 80\u2019erne og 90\u2019erne, og langt fra mange skoleb\u00f8rns hverdag i dag. Men det er virkeligheden for de elever der undervises af Gitte Batz, som underviste os p\u00e5 sjette modul af uddannelsen i Empati og N\u00e6rv\u00e6r i N\u00f8rre Snede. En uddannelse der startede for et \u00e5r siden og for nylig er afsluttet.<\/p>\n
Dette blogindl\u00e6g er en opsamling af og oversigt over nogle af de observationer, erfaringer og refleksioner jeg har gjort mig i forbindelse med deltagelsen i uddannelsen. L\u00f8be hurtigere eller s\u00e6tte tempoet ned?<\/strong> Louise Klinge, som har skrevet ph.d. afhandlingen \u201dL\u00e6rerens Relationskompetence<\/a>\u201d, konkluderer, ligesom en r\u00e6kke andre studier, at der skal s\u00e6ttes ind p\u00e5 relationen mellem l\u00e6rer og elever hvis eleverne i skolerne skal klare sig bedre. Det er efterh\u00e5nden veldokumenteret at l\u00e6rer-elev-relationen har indflydelse p\u00e5 elevers l\u00e6ringsprocesser og dermed faglige resultater. Men selvom denne viden efterh\u00e5nden bredes ud, er det, som Klinge beskriver, ikke ensbetydende med at l\u00e6rerne er i stand til at oms\u00e6tte denne viden til praksis i en ofte udfordrende hverdag.<\/p>\n Klinges afhandling viser at l\u00e6rerens relationskompetence er helt central for udviklingen af gode l\u00e6rer-elev-relationer. Dette er helt i tr\u00e5d med Helle Jensens undervisning i fagpersonlig relationskompetence p\u00e5 tredje og fjerde modul af uddannelsen i empati og n\u00e6rv\u00e6r; det er den fagprofessionelle der har ansvaret for relationen. Klinge n\u00e5r igennem empiriske unders\u00f8gelser og elev-interviews frem til at eleverne har et grundl\u00e6ggende \u00f8nske om at opleve at v\u00e6re af betydning for l\u00e6reren, b\u00e5de fagligt og p\u00e5 et mere eksistentielt niveau. Med en kursusdeltager p\u00e5 job<\/strong> Vi mennesker har det med at imitere hinanden. Det er sv\u00e6rt at bevare roen n\u00e5r der er uro omkring \u00e9n. Det er en del af vores sociale v\u00e6sen; vi fors\u00f8ger at opn\u00e5 samklang ved at tilpasse os vores omgivelser. N\u00e5r b\u00f8rn er udfordrede og bliver urolige, er det de voksnes fornemmeste opgave ikke at tilpasse sig uroen, men derimod forblive i ro. S\u00e5 vil b\u00f8rnene \u2013 viste et tydeligt m\u00f8nster mens jeg observerede Kirsten og hendes kollegaers arbejde \u2013 i mange tilf\u00e6lde automatisk fors\u00f8ge at f\u00f8lge efter. At Kirsten form\u00e5ede at \u00e6ndre sin egen begyndende urolighed, og g\u00f8re det stik modsatte af b\u00f8rnene, kr\u00e6ver bevidst n\u00e6rv\u00e6r. Det er forholdsvis let at praktisere n\u00e6rv\u00e6r under rolige forhold, som p\u00e5 meditationspuden eller p\u00e5 en yogam\u00e5tte. Det er n\u00e5r vi kommer under tryk og bliver udfordrede at tr\u00e6ningen skal st\u00e5 sin pr\u00f8ve. Det var r\u00f8rende og l\u00e6rerigt at opleve Kirsten i sit arbejde med b\u00f8rnene.<\/p>\n
\nOg jeg vil forts\u00e6tte ved at vende tilbage til Gitte. Gitte har en \u00e5relang erfaring med at bringe n\u00e6rv\u00e6rs- og krops\u00f8velser med ind i sin undervisning i folkeskolen. Og hendes erfaringer, som hun delte ud af p\u00e5 uddannelsen, var til stor inspiration for de \u00f8vrige deltagere; alle sammen ivrige efter at tilegne sig flere metoder til at g\u00f8re netop dette.
\nDet er ikke fordi Gitte og deltagerne p\u00e5 uddannelsen i Empati og N\u00e6rv\u00e6r lever i en anden verden, eller at deres elever ikke skal leve op til samme krav som resten af landets skoler. Og det er heller ikke fordi Gitte eller de \u00f8vrige deltagere er ligeglade med udfaldet af deres undervisning. Deltagerne har tv\u00e6rtimod givet udtryk for at deres deltagelse p\u00e5 uddannelsen, og \u00f8nske om at bringe mere n\u00e6rv\u00e6r og empati ind i deres undervisning, bunder i en tro p\u00e5 at netop d\u00e9t kan forbedre undervisningen og elevernes indl\u00e6ring. Gittes erfaring bekr\u00e6fter det. Men det at s\u00e6nke farten er ikke den g\u00e6ngse l\u00f8sningsmodel i en hastighedskultur hvor hurtig<\/em> v\u00e6rdis\u00e6ttes h\u00f8jere end langsom<\/em>.<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nFolkeskolerne er tilsyneladende under pres. Den 25. april i \u00e5r afsatte regeringen 500 millioner kroner til at l\u00f8fte \u2019fagligt sv\u00e6re\u2019 elever i folkeskolen. 121 folkeskoler med en stor andel af elever der f\u00e5r under karakteren 4 i 9.-klassepr\u00f8verne i dansk og matematik, har f\u00e5et tilbud om at blive en del af regeringens skolepulje. De 500 millioner i puljen bliver udm\u00f8ntet over tre \u00e5r og udbetales til de skoler der form\u00e5r at l\u00f8fte det faglige niveau hos udskolingens fagligt svageste elever. Pengene kan man alts\u00e5 f\u00f8rst f\u00e5 del i, n\u00e5r man har<\/em> l\u00f8ftet niveauet. Der er s\u00e5ledes tale om en pr\u00e6miebel\u00f8nning. Men noget kunne tyde p\u00e5 at flere og flere har modstand mod id\u00e9en om at konkurrence er den bedst vej til forbedring, og t\u00e6t p\u00e5 hver femte af de udvalgte skoler har takket nej til at deltage.
\n\u201dN\u00e5r regeringen l\u00e6gger op til kun at bel\u00f8nne skoler, der kan dokumentere et l\u00f8ft af fagligt svage elevers niveau, beg\u00e5r den en fejl\u201d, mener formand for Danmarks L\u00e6rerforening, Anders Bondo Christensen. \u201dVi er helt med p\u00e5, at skolerne skal dokumentere resultater. Men tanken om, at man skal hive sig selv op i h\u00e5rr\u00f8dderne for at vise resultater og f\u00e5 penge bagefter, ved jeg ikke, hvor man har fra.\u201d Skoleleder p\u00e5 Tingbjerg Skole i Br\u00f8nsh\u00f8j, Marco Damgaard, udtaler til DR, at \u201dvi tror simpelthen ikke p\u00e5, at l\u00e6rerne her kan l\u00f8be hurtigere og g\u00f8re det bedre, fordi der er en pengepr\u00e6mie i sigte.\u201d I udtalelsen bliver den normative v\u00e6rds\u00e6ttelse af hurtighed igen tydelig. Budskabet i Damgaards udtalelse er at l\u00e6rerne allerede g\u00f8r deres bedste. P\u00e5 en m\u00e5de synes regeringens pr\u00e6miepulje at tage udgangspunktet i det modsatte, nemlig at skolerne ikke g\u00f8r deres bedste. For hvis mennesker allerede g\u00f8r deres bedste, og der ikke kommer noget bidrag til at \u00e6ndre p\u00e5 deres vilk\u00e5r, hvad skulle s\u00e5 kunne f\u00e5 dem til at yde endnu mere med en gevinst i sigte?
\nVi m\u00e5 I udgangspunktet tro p\u00e5 at skoleledere og skolel\u00e6rere \u00f8nsker at deres elever klarer sig godt. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er hvordan man skaber de vilk\u00e5r der skaber det bedste l\u00e6ringsmilj\u00f8. L\u00e6rerne kan ikke l\u00f8be hurtigere f\u00e5r vi at vide, men hvis l\u00e6rerene kunne \u2019l\u00f8be hurtigere\u2019 ville det s\u00e5 hj\u00e6lpe?<\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nIf\u00f8lge Klinges unders\u00f8gelser lader det til at hastv\u00e6rk er med til at mindske l\u00e6rernes relationskompetencer. N\u00e5r l\u00e6rere er presset p\u00e5 tid, eller er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ude af balance, bliver deres praksis ofte pr\u00e6get af eksklusion af bestemte elever fra l\u00e6ringsrummet, samt af irritable udbrud og sk\u00e6ldud. Og dette, viser Klinges resultater yderligere, er h\u00e6mmende for elevernes motivation, tryghed og koncentrationsevne \u2013 ogs\u00e5 hos de som ikke selv bliver sk\u00e6ldt ud.
\nNoget tyder alts\u00e5 p\u00e5 at det nytter at s\u00e6tte tempoet ned, ogs\u00e5 selvom der er meget at n\u00e5. Og det er faktisk \u00e9n af de ting flere af uddannelsesdeltagerne helt i begyndelse udtrykte; at de \u00f8nskede redskaber til at skabe mere ro og flere pauser.
\nDen sidste undervisningsgang reflekterede flere deltagere igen over dette med ro: \u00c9n af de udfordringer flere var st\u00f8dt ind i, i det halve \u00e5r hvor de ikke havde modtaget undervisning, var vanskeligheden ved at fastholde roen og pauserne. Samtidig udtrykte flere en udvidet bevidsthed omkring netop vigtigheden af ro og pauser; bevidsthed omkring hvad det pr\u00e6cis er der sker med \u00e9n, selv n\u00e5r man ikke er i ro, og hvilken negativ indflydelse dette har i relationerne udadtil \u2013 b\u00e5de hjemme og p\u00e5 arbejdet. Uden pausen, hvor der er tid til at opdage hvor man selv er, skrider n\u00e6rv\u00e6ret, fort\u00e6ller erfaringerne. Og uden n\u00e6rv\u00e6r hvorfra relaterer man s\u00e5?
\nSamtlige deltagere udtrykker en oplevelse af at \u201ddet er vigtigt at skabe tid til n\u00e6rv\u00e6ret \u201d, og via denne erkendelse har samtlige deltagere form\u00e5et at vedholde en daglig n\u00e6rv\u00e6rspraksis p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. Og dette, sagde flere, var noget af det vigtigste de havde taget med sig fra uddannelsen.
\nFor mig var det r\u00f8rende og interessant at observere at gruppen af l\u00e6rere og p\u00e6dagoger \u2013 som i begyndelsen af uddannelsen hovedsagligt var motiverede af et \u00f8nske om at forbedre deres undervisning og elevers indl\u00e6ring via n\u00e6rv\u00e6rs\u00f8velser \u2013 her ved uddannelsens afslutning har opdaget at de nu ikke alene har et bedre udgangspunkt fagprofessionelt, men ogs\u00e5 oplever positive forandringer i deres private relationer.<\/p>\n<\/p>\n
\nI l\u00f8bet af for\u00e5ret fik jeg mulighed for at f\u00f8lge en af uddannelsesdeltagerne, Kirsten Rotb\u00f8ll Lassen, p\u00e5 arbejde. Hun arbejder p\u00e5 Designv\u00e6rkstedet p\u00e5 Designmuseum Danmark, og er projektleder for et asylans\u00f8gerprojekt for asylans\u00f8gere der g\u00e5r p\u00e5 Dansk R\u00f8de Kors\u2019 asylskoler. Projektet er et pilotprojektet, som udsprang i 2016 af et \u00f8nske om at tilbyde flygtningeb\u00f8rn et sted hvor de kunne f\u00e5 en pause fra at v\u00e6re flygtning. \u00d8nsket var og er at skabe et l\u00e6ringsrum som ogs\u00e5 er et frirum. Projektet var en succes og udvidedes i dette for\u00e5r, 2017, til at omfatte asylans\u00f8gere p\u00e5 mellemtrin og indskoling. Jeg var med Kirsten p\u00e5 arbejde fem gange henover for\u00e5ret, og havde dermed god mulighed for at observere hvordan hun implementerede elementer fra uddannelsen i Empati og N\u00e6rv\u00e6r i hendes undervisning.
\nGenerelt for alle undervisningsgangene var en helt bestemt form. B\u00f8rn og l\u00e6rere fra R\u00f8de
\nKors skolerne blev budt velkomne og der dannedes rundkreds i Designv\u00e6rkstedet. Her introduceredes alle for dagens program ved hj\u00e6lp af piktogrammer. Formiddagen blev derefter brugt inde p\u00e5 museet hvor objekter der relaterede sig til dagens tema blev tegnet. Efter en frokostpause fik b\u00f8rnene mulighed for selv at designe og skabe et produkt der relaterer sig til dagens tema. F\u00e6lles for b\u00f8rnene var at deres danske sprogkundskaber var meget begr\u00e6nsede. F\u00e6lles for dem var ogs\u00e5 at de har en anden etnisk baggrund end dansk; nogle havde v\u00e6ret i Danmark i f\u00e5 dage, andre i flere m\u00e5neder. Generelt om b\u00f8rnenes adf\u00e6rd kan man sige at de let blev urolige, at de var ivrige for at l\u00e6re, og at de alle p\u00e5 \u00e9t eller andet tidspunkt i l\u00f8bet af dagen blev helt og aldeles optaget af en opgave. Det var tydeligt hvordan Kirsten brugte sin n\u00e6rv\u00e6rspraksis i arbejdet med b\u00f8rnene, og det havde ogs\u00e5 en klar effekt. F\u00f8lgende er et af de mest konkrete og tydelige eksempler herp\u00e5:
\nB\u00f8rnene har f\u00e5et forklaret at p\u00e5 museer m\u00e5 man g\u00e5 stille og se p\u00e5 tingene. Man m\u00e5 ikke r\u00f8re ved noget. Det er en opgave at f\u00e5 dem til at opf\u00f8re sig som \u00f8nsket, mens vi bev\u00e6ger os igennem designmuseets lokaler fyldt med fascinerende objekter, kendte s\u00e5vel som ukendte. Kirsten fors\u00f8ger at forklare hvor b\u00f8rnene m\u00e5 opholde sig, og hvad den n\u00e6ste opgave er, men der er ingen der lytter. B\u00f8rnene er i h\u00f8jt gear, nogle s\u00e6tter i l\u00f8b og en enkelt ser en kommode fyldt med skuffer som bare m\u00e5 \u00e5bnes. Kirsten ringer med klokken, som betyder at alle skal se hen p\u00e5 hende og v\u00e6re helt stille. B\u00f8rnene bliver ikke stille. De \u00e6nser ikke klokken. Jeg forestiller mig hvordan Kirsten p\u00e5 have det. Min hjerne fors\u00f8ger at t\u00e6nke p\u00e5 handlinger der kan f\u00e5 b\u00f8rnene i ro, uden at sk\u00e6lde dem ud. Kirsten bliver lidt ansp\u00e6ndt i sit kropssprog. \u201dRolig, rolig, rolig\u201d siger Kirsten hurtigt et par gange efter hinanden og lidt h\u00f8jt, nu med en let skraphed i stemmen og med armene let l\u00f8ftede. B\u00f8rnene reagerer ikke p\u00e5 Kirstens ord ved at blive rolige, energien er fortsat meget h\u00f8j. N\u00e5r sproget er udfordrende bliver stemmef\u00f8ring og kropssprog endnu vigtigere end ellers. Det er som om Kirsten opdager eller husker det. I hvert tilf\u00e6lde \u00e6ndrer hun helt spontant b\u00e5de stemmeleje og tempo. Hun g\u00f8r sig selv mindre og n\u00e6rmest hvisker i slowmotion; \u201dnu skal vi v\u00e6re heelt heelt stille\u201d. D\u00e9t reagerer b\u00f8rnene p\u00e5; de vender sig spontant om og ser p\u00e5 Kirsten og bliver heelt heelt stille.<\/em>
\nI starten af uddannelsen spurgte Peter ud i rummet: \u201dHvordan reguleres adf\u00e6rd mellem mennesker, n\u00e5r det ikke skal reguleres gennem autoritativ magt?\u201d Ovenst\u00e5ende eksempel kunne give \u00e9t svar p\u00e5 Peters sp\u00f8rgsm\u00e5l; via vores egen adf\u00e6rd.<\/p>\n<\/p>\n