{"id":6067,"date":"2016-12-09T22:26:06","date_gmt":"2016-12-09T21:26:06","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=6067"},"modified":"2019-04-18T20:35:16","modified_gmt":"2019-04-18T18:35:16","slug":"moeder-i-stilhed-uvante-former-for-samvaer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/moeder-i-stilhed-uvante-former-for-samvaer\/","title":{"rendered":"M\u00f8der i stilhed, uvante former for samv\u00e6r"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/strong><\/p>\n

Antropologiske refleksioner over et uddannelsesforl\u00f8b i Empati og N\u00e6rv\u00e6r<\/strong><\/p>\n

Lyden af en gaffel mod en tallerken, salat der knaser mellem t\u00e6nder, en ske mod sk\u00e5len med suppe, suppe der rammer en tallerken, vand der h\u00e6ldes op i et glas, synk, en stol der rykker p\u00e5 sig. Lyden af frav\u00e6r af samtale. F\u00f8lelsen af let ansp\u00e6ndthed mellem mennesker. Fjorten mennesker helt pr\u00e6cist, i f\u00e6rd med at spise sammen. Der bliver ikke sagt et ord, og der bliver knapt udvekslet et blik. De fjorten mennesker er ikke uvenner. De er inviteret til at spise sammen i \u2019\u00e6del stilhed\u2019.<\/p>\n

Mellem mennesker er stilhed, eller mangel p\u00e5 samme, et socialt f\u00e6nomen. Det er hvad der g\u00f8r det interessant for en antropolog.<\/p>\n

Der er mange forskellige former for stilhed. Stilheden kan v\u00e6re afslappet og tryg, men den kan ogs\u00e5 v\u00e6re et udtryk for passiv aggression \u2013 en form for protest. Stilheden kan ogs\u00e5 bunde i tilbagetrukkethed, hvor den kan fungere som en beskyttende barriere mellem en selv og den anden. Stilhed kan endvidere v\u00e6re en m\u00e5de hvorp\u00e5 man kan vise respekt, for eksempel n\u00e5r der lyttes til en ven, en l\u00e6rer eller en fremmed – eller n\u00e5r alle er stille ved en mindeh\u00f8jtidelighed. Stilhed kan kort sagt have uendelig mange betydninger.<\/p>\n

\"jl1\"<\/p>\n

I vores del af verden kr\u00e6ver stilhed i grupper af mennesker som regel en anledning, men i visse andre samfund ses stilhed i sociale relationer som en acceptabel opf\u00f8rsel. I situationer hvor samtale blandt mennesker er normen, kan stilhed opleves som akavet eller direkte uh\u00f8flig. I Danmark vil mange opleve stilhed i en spisesituation netop s\u00e5dan; for hvad \u2013 som en deltager udtrykte \u2013 g\u00f8r man n\u00e5r alt det man er opdraget til, ikke l\u00e6ngere er g\u00e6ldende? At bede om sm\u00f8rret. At sige tak. At sp\u00f8rge interesseret ind til den anden.<\/p>\n

Det er den f\u00f8rste dag af modul to p\u00e5 uddannelsen \u201dEmpati og n\u00e6rv\u00e6r\u201d. Modulet str\u00e6kker sig over to sammenh\u00e6ngende dage. P\u00e5 Solbakkevej 15 i N\u00f8rre Snede er vi denne l\u00f8rdag indirekte i gang med at unders\u00f8ge nogle af de landskaber som b\u00f8rn og unge i skolen skal igennem under p\u00e5lagt stilhed. Det g\u00f8r vi ved at unders\u00f8ge hvad der, under stilhed, foreg\u00e5r i vores egne indre landskaber. P\u00e5 sigt er h\u00e5bet at denne indsigt i vores indre giver os flere redskaber til at man\u00f8vrere hensigtsm\u00e6ssigt og n\u00e6rv\u00e6rende i de milj\u00f8er der omgiver os, og for deltagerene specielt; i rollen som den professionelle voksne i arbejdet med b\u00f8rn og\/eller unge.<\/p>\n

Modul to markerer overgangen mellem fuld fokus p\u00e5 egenpraksis (det indre arbejde) og begyndelsen p\u00e5 at m\u00f8de den ydre verden mere inderligt. P\u00e5 denne f\u00f8rstedagen, som dette indl\u00e6g koncentrerer sig om, tilbringes syv timer i stilhed. Den f\u00f8rste del af formiddagen udveksler deltagerne deres erfaringer med egenpraksis i de mellemliggende uger siden vi m\u00f8dtes allerf\u00f8rste gang, ligesom vi bliver guidet igennem en siddende meditation og en yogasession. Derefter g\u00e5r vi ind i stilheden. Eller det vil sige, Peter og Hanneli guider os verbalt igennem diverse \u00f8velser, men vi deltagere er stille \u2013 i hvert tilf\u00e6lde udenp\u00e5. F\u00f8rst efter aftensmaden brydes atter stilheden og der er mulighed for erfaringsudveksling.<\/p>\n

\"jl2\"<\/p>\n

Der er steder i verden hvor stilhed i spisesituationer og andre sociale sammenh\u00e6nge er langt mere udbredt end i Danmark. S\u00e6rligt, lader det til, blandt folk som lever i omr\u00e5der hvor mennesker er de v\u00e6sner der er f\u00e6rrest af. Det er eksempelvis tilf\u00e6ldet blandt de nordamerikanske apache- og beaver folk, og blandt de sibiriske nomadefolk som evenerne og tjuktjerne. Antropologen Piers Vitebsky skriver i bogen Reindeer People<\/em> om stilheden blandt evenerne i Jakutien, at den ikke er akavet: At en h\u00e5ndfuld mennesker som ikke ser andre end hinanden i m\u00e5nedsvis, v\u00e9d hvordan man kan v\u00e6re alene sammen. Det at han direkte p\u00e5peger at denne stilhed ikke er akavet, viser at han selv i andre situationer har oplevet stilhed som akavet. Den f\u00f8lelse kender ogs\u00e5 jeg, og sikkert flere af jer som l\u00e6ser dette.<\/p>\n

Evenerne er meget opm\u00e6rksomme p\u00e5 nuancer i hinandens hum\u00f8r, skriver Vitebsky, og overvejer om denne opm\u00e6rksomhed er mere udfordret i et milj\u00f8 som i h\u00f8jere grad er verbalt. Selv beskriver han at han over tid l\u00e6rte at kende forskel p\u00e5 hvorn\u00e5r en person gik fra rensdyrlejren fordi han ville v\u00e6k fra de andre, og hvorn\u00e5r han gik ud for at ordne et stykke arbejde. Ligesom han l\u00e6rte at fornemme irritationer eller varme mellem de forskellige telte, uden at ord blev udtrykt. Disse betragtninger er interessante i forhold til anvendelsen af stilhed som en af metoderne til at op\u00f8ve empati og n\u00e6rv\u00e6r i denne uddannelse. Vitebsky beskriver at kommunikationen mellem mennesker i en rensdyrlejr af og til antager hvad han oplever som en n\u00e6sten telepatisk form, hvor den ene v\u00e9d hvordan den anden har det uden mellemliggende ord.<\/p>\n

Hugh Brody beskriver i \u201dMaps and Dreams\u201d hvordan en gruppe af unge m\u00e6nd fra Beaver folket p\u00e5 jagt kan side i timevis uden at samtale. Selv bev\u00e6gelser er minimale; en h\u00e5nd der r\u00e6kker ud efter en kop, en anden der passer b\u00e5let. Hvad end der udtrykkes i ord i disse situationer er n\u00e6rmest um\u00e6rkelige skriver han, som om ordene knapt bryder stilheden. Det er ikke en s\u00f8vnig stilhed, det er en v\u00e5gen og receptiv tilstand. For en udefrakommende kan det se ud som om j\u00e6gerne har glemt hvor de er. Og pludselig, skriver Brody, \u00e6ndres tilstanden sig fra stille til aktiv, som om alle med \u00e9t er klar over at det er tid til handling. Igen, for en udefrakommende, er \u00e6ndringen liges\u00e5 uforst\u00e5elig som n\u00e5r mennesket forundret betragter en flok p\u00e5 over 1000 st\u00e6re g\u00e5 p\u00e5 vingerne i samme sekund. For en indforst\u00e5et er der tale om en dyb ordl\u00f8s forst\u00e5else for, og indf\u00f8ling med, sine omgivelser.<\/p>\n

\"gaaende-meditation-7\"<\/p>\n

Jeg kender det fra mit feltarbejde i det nordlige Kamchatka blandt de tjuktjiske rensdyrnomader. N\u00e5r man er en lille gruppe p\u00e5 fem mennesker i en omkreds af flere dages vandringer \u2013 kun omgivet af arktisk tundra, nogle tusind rensdyr og en r\u00e6kke andre dyrearter, som for en stor del af tiden er skjult for menneske\u00f8jne \u2013 antager det sociale liv andre former. P\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de bliver man som en enhed. Som den kvindelige teltarbejder m\u00e5tte jeg udvikle evnen til at l\u00e6se om den hyrde som kommer hjem fra hjorden, vil have sin suppe med det samme, om han har brug for te f\u00f8rst, eller om han allerf\u00f8rst vil skifte t\u00f8j. Ikke p\u00e5 en telepatisk facon, men ved at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 kropssprog, stemning og handling. Det var sj\u00e6ldent at hyrderne bad om suppe eller te; det var min opgave at vide hvorn\u00e5r de ville have det, og om de ville have mere. Hver enkelt hyrde havde sin egen m\u00e5de at signalere sine \u00f8nsker p\u00e5.<\/p>\n

Det er ikke s\u00e5dan at der ikke tales i den type f\u00e6llesskaber, men min oplevelse er at der er en (n\u00f8dvendig) v\u00e5gen opm\u00e6rksomhed p\u00e5 omgivelserne og dermed ogs\u00e5 hinanden. Det kom i Kamchatka til udtryk p\u00e5 andre m\u00e5der end omkring det praktiske f\u00e6lleskab. Eksempelvis var jeg en formiddag meget tr\u00e6t, og da jeg troede jeg var alene, gik jeg lidt v\u00e6k fra lejren for at nyde solopgangen for mig selv og lade lidt op. Da jeg kom tilbage var jeg overrasket over at finde lederen af lejren i f\u00e6rd med at slibe sin kniv. Jeg sagde ikke noget til ham, men fortsatte mit arbejde hvor jeg havde sluppet det. \u201dDu er tr\u00e6t. Det er godt du fodrer sj\u00e6len med solens kraft\u201d, sagde han og fortsatte sit arbejde. Jeg havde \u00e6rligt talt fors\u00f8gt at skjule min tr\u00e6thed, men den blev set. Jeg m\u00f8dte hans varme blik med taknemmelighed. Der var ingen grund til at sige mere.<\/p>\n

Med baggrund i den viden vi har fra andre kulturer omkring stilhed i samv\u00e6r med andre, og det faktum at en uddannelse i Empati og N\u00e6rv\u00e6r benytter sig af stilhed som en vej, kan jeg ikke lade v\u00e6re med at sp\u00f8rge om vores empatiske evner mon har s\u00e6rlig gode vilk\u00e5r for at vokse i stilhed? Eller er det det mon det for\u00f8gede n\u00e6rv\u00e6r som stilheden muligg\u00f8r, der f\u00e5r de iboende empatiske evner frem?<\/p>\n

\"gaaende-meditation-kat\"<\/p>\n

Og hvad med \u2019\u00e6del stilhed\u2019 som er det vi praktiserer denne l\u00f8rdag p\u00e5 andet modul af uddannelsen? \u00c6del stilhed er et koncept l\u00e5nt fra den \u00f8stlige verdens meditations praktikker, og adskiller sig fra den stilhed jeg indtil nu har beskrevet, ved at den indeb\u00e6rer totalt frav\u00e6r af \u00f8jenkontakt. \u00c6del stilhed er ofte en praksis som omg\u00e6rder et meditativt retreat, og denne type stilhed kan v\u00e6re med til at forst\u00e6rke oplevelsen af afgr\u00e6nsethed fra det normale sociale liv. Den mentale energi koncentreres indad og forst\u00f8rres i og med den manglende udadvendthed. Alligevel beskriver flere, som har siddet i l\u00e6ngerevarende retreats med \u00e6del stilhed, at de i stilheden f\u00f8lte en dybere forbundethed med andre. S\u00e5 den st\u00f8rre afgr\u00e6nsning i observerbar kontakt ved frav\u00e6r af b\u00e5de tale og \u00f8jenkontakt lader umiddelbart ikke til at begr\u00e6nse oplevelsen af forbindelse indefra. Min f\u00f8rsteh\u00e5nds fortolkning af dette er at der m\u00e5 v\u00e6re tale om forskellige former for mellemmenneskelig kontakt: den observerbare som alts\u00e5 kan ses og h\u00f8res p\u00e5 overfladen, og den ikke observerbare, den som er usynlig for menneske\u00f8jet, men som, for at bruge et udtryk fra Den lille Prins<\/em>, kan ses med hjertet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Man kan ikke fordybe ensidigt, siger Hanneli p\u00e5 et tidspunkt midt i stilheden. Men initiativet kan komme fra den ene side. Den stilhed, som dagen foreg\u00e5r i, er ment som en hj\u00e6lp til processen hen imod et s\u00e5dant initiativ. Hanneli forklarer videre at det at v\u00e6re stille nogle timer kan give en frihed fra det lette pres der ofte kommer fra omverdenen med forventningen om at v\u00e6re kommunikerende det meste af tiden. Fordybelse kr\u00e6ver at vi samler vores energi, og det kan blandt andet g\u00f8res ved, f\u00e5r vi at vide, at vores udadvendte engagement i verden suppleres med denne lytten indad som stilheden muligg\u00f8r. En lytten efter hvem vi i bund og grund er, og en lytten ind i nuet. Det er igennem tilstedev\u00e6relse i nuet at fordybelsen indfinder sig, fort\u00e6ller Hanneli.<\/p>\n

Der er rig mulighed for at udforske vores indre landskab i l\u00f8bet af denne fordybelsesdag, ikke mindst under frokosten og aftensmaden som jo indtages i stilhed. Men ogs\u00e5 igennem de guidede meditationer. Mellem to g\u00e5ende meditationer har vi en siddende meditation der ber\u00f8rer mig s\u00e6rlig dybt. Peter starter med at ridse verdens nuv\u00e6rende flygtningesituation op, og beder os kontakte hjertef\u00f8lelserne. Vi er f\u00f8dt medf\u00f8lende v\u00e6sner minder han os om, og genfort\u00e6ller s\u00e5 en kraftig beretning fra tidligt i 1800-tallets Stavanger, en variation af Terje Vigen. Jeg kan ikke begynde at genfort\u00e6lle beretningen her, men et k\u00e6rlighedsbarn og dets mor sl\u00e5s ihjel og faderen tages til fange og m\u00e5 i \u00e5revis tr\u00e6lle p\u00e5 et krigsskib. Senere f\u00e5r faderen mulighed for at tage h\u00e6vn, men k\u00e6rligheden for et fremmed uskyldigt barn viser ham vejen til tilgivelse. Fort\u00e6llingen, sammenholdt med bevidstheden om al den lidelse verden oplever, g\u00f8r mig sorgfuld. Lige pr\u00e6cis her bliver jeg udfordret fordi energien fra f\u00f8lelserne er s\u00e5 kraftig. Lige pr\u00e6cis her har jeg lyst til at dele mit bristefyldte hjertes sorg og k\u00e6rlighed. Jeg er fortvivlet fordi jeg ikke er sikker p\u00e5 jeg ville have haft samme tilgivelsesevne som hovedpersonen i fort\u00e6llingen, og jeg f\u00f8ler med \u00e9t meget st\u00e6rkt at klodens fremtid afh\u00e6nger af menneskets evne til tilgivelse. At tilgive kan man vel i og for sig kun gennem empati? Peters genfort\u00e6lling giver mig weekendens st\u00f8rste udfordring, og i stilheden m\u00e5 jeg finde en m\u00e5de at v\u00e6re med den. Om s\u00f8ndagen tranformeres denne udfordring til geng\u00e6ld til weekendens absolutte h\u00f8jdepunkt, hvilket jeg vil fort\u00e6lle om i n\u00e6ste blogindl\u00e6g.<\/p>\n

Jeg er ikke den eneste deltager som er udfordret i stilheden. Da vi om aftenen efter aftensmaden forsigtigt bev\u00e6ger os ud af det stille rum og genetablerer den verbale kommunikation, kommer de andre deltageres udfordringer, men ogs\u00e5 positive oplevelser, endelig til udtryk.<\/p>\n

\"jl3-kopi\"<\/p>\n

S\u00e6rligt spisesituationerne viser sig at have v\u00e6ret udfordrende for flere af deltagerne. Som n\u00e6vnt tidligere har m\u00e5ltiderne i stilhed hos nogle aff\u00f8dt f\u00f8lelser af ubehag, akavethed og enddog uh\u00f8flighed. En deltager f\u00f8lte en anonymitet som gav en f\u00f8lelse af uvirkelighed, som at se sig selv udefra. Vedkommende oplevede at det var lettere at v\u00e6re i kontakt med sig selv i stilheden, n\u00e5r kroppen bev\u00e6gede sig, som for eksempel i de g\u00e5ende meditationer. Det var der flere der kunne genkende. Nogle af deltagerene er normalt enten meget fysisk aktive eller verbalt aktive. At sidde og g\u00f8re ingenting udover at lytte til undervisernes stemmer, var udfordrende. \u00c9n formulerede det s\u00e5dan at n\u00e5r kroppen bev\u00e6ger sig, er der ro indeni, og n\u00e5r kroppen skal v\u00e6re stille, er der uro og tankemylder indeni. Det lyder for mig som om den kraft, Hanneli talte om vi kunne finde i stilheden, kan v\u00e6re sv\u00e6r at rumme. En bev\u00e6gelse eller et verbalt udtryk er samtidig en udledning af ophobet energi.<\/p>\n

I denne sammenh\u00e6ng er det interessant at t\u00e6nke p\u00e5 hvad man egentlig beder b\u00f8rn om i skolen. En af de mange udfordringer l\u00e6rere m\u00f8der i forbindelse med undervisningen, er uro, b\u00f8rn der har sv\u00e6rt ved at v\u00e6re stille. Det lader alts\u00e5 til at ogs\u00e5 voksne mennesker m\u00f8der udfordringer ved det som dagligt forlanges af b\u00f8rn.<\/p>\n

En af deltagerne delte en paradoksal oplevelse af f\u00f8rst at have sv\u00e6rt ved at rumme sig selv og sine tanker i stilheden, men, da stilheden s\u00e5 endelig skulle brydes, s\u00e5 at blive ked af det og opleve at alle stemmerne blev overv\u00e6ldende. Det kan m\u00e5ske h\u00e6nge sammen med noget flere deltagere fortalte de havde oplevet, nemlig at stilheden ogs\u00e5 kan v\u00e6re et behageligt frirum hvor man ikke skal g\u00f8re sig umage for at v\u00e6re social p\u00e5 den rigtige m\u00e5de, hvor man ikke skal anstrenge sig for at opfylde en bestemt rolle. Et par stykker udtrykte en oplevelse af tryghed og varme ved at kunne v\u00e6re sammen med en gruppe mennesker og samtidig blot v\u00e6re med sig selv.<\/p>\n

\"afrunding\"<\/p>\n

Opsamlende kan jeg alts\u00e5 sige om dagens overordnede tema, fordybelse i stilhed, at selvom stilheden kunne opleves som et frirum, var den, for flere, ogs\u00e5 en udfordring. B\u00e5de fordi den i denne udformning er udenfor normen i vores samfund, og samtidig fordi energien fra ens eget system vokser n\u00e5r der ikke er mulighed for at udtrykke sig.<\/p>\n

Noget af det der, i hvert tilf\u00e6lde antropologisk set, er rigtig interessant ved dette uddannelsesforl\u00f8b, er at det p\u00e5 mange m\u00e5der bryder normer. Som for eksempel ved denne \u2019venden blikket indad\u2019 i syv timers stilhed. Samtidig er det jo alts\u00e5 en uddannelse som er udbudt af Ikast-Brande kommune, som p\u00e5 den m\u00e5de tr\u00e6der i karakter i forhold til at v\u00e6re normskabende. Normer er sociale konstruktioner og er derfor elastiske og kan \u00e6ndres over tid. Skolen – og andre institutioner som udbyder kurser eller andet arbejde med b\u00f8rn og unge – er p\u00e5 mange m\u00e5der en gr\u00e6nseflade mellem b\u00f8rn, familier, samfundet og staten. Dermed bliver disse institutioner og deres ansatte centrale i forhold til at kommunikere de v\u00e6rdier, forventninger og forpligtigelser som indeholdes i det at v\u00e6re v\u00e6rdsatte borgere i det p\u00e5g\u00e6ldende samfund.<\/p>\n

Ud over faglig l\u00e6ring er et af skolens form\u00e5l at socialisere b\u00f8rn til bestemte kulturelt anerkendte adf\u00e6rdsformer. I skolen l\u00e6rer b\u00f8rnene at identificere sig med et bestemt samfundsm\u00e6ssigt f\u00e6lleskab. Fag som historie, sprog og samfundsfag er medvirkende i denne socialiseringsproces, men der sker ogs\u00e5 en uformel l\u00e6ring igennem skolel\u00e6rernes sociale praksis og i og med organiseringen af skolens sociale rum.<\/p>\n

Dette uddannelsesforl\u00f8b i empati og n\u00e6rv\u00e6r m\u00e5 siges at v\u00e6re en direkte indsats imod det man kan kalde den uformelle l\u00e6ring igennem indvirkning p\u00e5 l\u00e6rerens eller p\u00e6dagogens sociale praksis. Denne sociale praksis h\u00e6nger dog ogs\u00e5 ul\u00f8seligt sammen med elevernes mulighed for tilegnelsen af den formelle viden, da denne indl\u00e6ring er pr\u00e6get af det milj\u00f8 den foreg\u00e5r i. Det bliver s\u00e5 sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i, hvordan, og om, deltagerne af dette uddannelsesforl\u00f8b oplever deres egne sociale praksis forandres, og hvilke spejlinger de f\u00e5r igennem denne proces fra deres elever.<\/p>\n

I n\u00e6ste blogindl\u00e6g, som koncentrerer sig om andendagen p\u00e5 modul 2, vil der v\u00e6re langt mere fokus p\u00e5 ydre og til tider konfrontative kommunikationsmetoder. Ikke alt l\u00e6res gennem stilhed.<\/p>\n

Med inspiration fra Professor Otto Friedrich Bollnow vil jeg dog sige, at det lader til at v\u00e6re vigtigt at unders\u00f8ge forholdet mellem stilhed og tale i relationer. Bollnow skrev at al tale bryder frem fra stilhed og falder tilbage i stilhed. Men hvad sker der i overgangene? Hvad er overhovedet stilhed? Kan vores selvforhold i stilheden forme det som kommer ud i det talte? Og hvordan p\u00e5virker det i s\u00e5 fald menneskers sociale relationer?\u00f8<\/p>\n

Jeg er stadig nysgerrig.<\/p>\n

Litteratur:<\/strong>
\nBasso, Keith. 1996. Wisdom Sits in Places: Landscape and Language Among the Western Apache. University of New Mexico Press.<\/p>\n

Bolnow. O.F. 1982. On silence. Findings of Philosophico-P\u00e6dagogical Anthropology. http:\/\/search.proquest.com\/openview\/12bf0938d4ad4e1ee1c7a58f1fd71677\/1?pq-origsite=gscholar<\/p>\n

Brody, Hugh. 1992 Maps and Dreams: Indians and the British Columbia Frontier. Douglas & McIntyre<\/p>\n

de Saint-Exup\u00e9ry, Antoine 2001. Den lille prins. Lindhardt og Ringhof, Udgave: 2<\/p>\n

S\u00f8rensen, B.R, Gilliam, L. og Waltorp, K. 2010. Introduktion. Skolens b\u00f8rn og samfundets borgere. I Tidskriftet Antropologi, nr 62: Skole<\/p>\n

Vitebsky, Piers 2005. Reindeer People: Living With Animals and Spirits in Siberia. HarperCollins Publishers<\/p>\n

 <\/p>\n

Foto: Jeanette Lykkeg\u00e5rd, Mads Haagen og Gitte Batz<\/p>\n

\n

 <\/p>\n

\"JeanetteJeanette Lykkegaard\u00a0<\/strong>er ph.d. studerende i Antropologi med s\u00e6rlig interesse for, hvordan mennesker omkring i verden h\u00e5ndterer eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring livet og at leve det, d\u00f8den og hvad der kommer efter. Udover at l\u00e6re nye perspektiver p\u00e5 verden igennem mit fag, nyder jeg bl.a. duften af jord, lyden af latter, synet af en solopgang og de andre stunder, hvor jeg f\u00f8ler mig helt og aldeles i live.<\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Antropologiske refleksioner over et uddannelsesforl\u00f8b i Empati og N\u00e6rv\u00e6r Lyden af en gaffel mod en tallerken, salat der knaser mellem t\u00e6nder, en ske mod sk\u00e5len med suppe, suppe der rammer…<\/p>","protected":false},"author":7,"featured_media":5982,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"person":[349],"class_list":["post-6067","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faellesskab","person-jeanette"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"1","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2016","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6067","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6067"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6067\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10344,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6067\/revisions\/10344"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5982"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6067"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6067"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6067"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=6067"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=6067"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}