{"id":5857,"date":"2019-03-30T08:56:15","date_gmt":"2019-03-30T07:56:15","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=5857"},"modified":"2026-10-03T20:07:37","modified_gmt":"2026-10-03T18:07:37","slug":"visuel-kontemplation-4-martin-fastings-abe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/visuel-kontemplation-4-martin-fastings-abe\/","title":{"rendered":"Visuel kontemplation #Martin Fastings abe"},"content":{"rendered":"

Visuel kontemplation<\/em> har fokus p\u00e5 billedmediets n\u00e6rv\u00e6r. Der kan v\u00e6re underst\u00f8ttet af, eller i dialog med, et digt, en novelle eller en kort tekst. Denne gang pr\u00e6senterer vi et billede af billedkunstneren Martin Fasting. Til det har Peter H\u00f8eg skrevet en novelle.<\/span><\/p>\n

\n

Det sidste m\u00f8de<\/strong><\/span><\/p>\n

Jeg s\u00e5 Martin Fasting sidste gang kort inden billedet ovenfor blev malet.
\nDet var da l\u00e6nge siden jeg \u2013 siden vel nogen over hovedet \u2013 havde set ham sidst. P\u00e5 det tidspunkt havde han indledt den tilbagetr\u00e6kning der har f\u00f8rt til den nuv\u00e6rende situation: At verden nu kun m\u00f8der denne insisterende r\u00e6kke af billeder, men aldrig mere personen. Og som har f\u00f8rt til alle mytologiseringerne: Findes Martin Fasting overhovedet? Er han forsvundet efter at have efterladt sig en m\u00e6ngde af f\u00e6rdige malerier som en kreds af gallerister langsomt frigiver? Er han \u2013 som billedernes forskellighed kan tyde p\u00e5 – en gruppe af mennesker der under hans navn forts\u00e6tter det Martin Fasting i sin tid har sat i bev\u00e6gelse?`
\nVores m\u00f8de fandt sted p\u00e5 Hollung\u00e5rd, ud til Vesterhavet, i Jammerbugten, t\u00e6t ved Klim. P\u00e5 det tidspunkt m\u00e5 det have v\u00e6ret mindst ti \u00e5r siden Martin havde arvet stedet, en af Danmarks sidste str\u00e5t\u00e6kte herreg\u00e5rde, og jeg oplevede, fra han m\u00f8dte mig p\u00e5 parkeringspladsen og vi fulgtes over vindebroen, at han bevidst havde indrettet sig med den kombination af stramt komponeret overflod og forfald jeg kendte fra hans billeder. Ved siden af d\u00f8ren sad et skilt med et billede af en gruppe aber i silhuet og teksten \u2019You are now entering an officiel Chimpanzee-reserve\u2019. Jeg husker at en del af gulvet i hall\u2019en var af pleksisglas hvorunder alligatorstore skygger under os gled forbi i voldgravens gr\u00f8nligt-klare vand. Jeg huskede et lignende, tilsyneladende absurd, tema fra nogle af Martins billeder, og jeg huskede hvad han, p\u00e5 \u00e9n gang genert og arrogant, havde svaret en journalist p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt hans billeder var surrealistiske: – Jeg maler den umiddelbare virkelighed. N\u00e5r man ikke kan se det umiddelbart er det fordi jeg maler virkeligheden som den er<\/em>.
\nOgs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der oplevede jeg at vi var tr\u00e5dt ind i et af hans billeder. Der var ingen introduktion, n\u00e6sten ingen ord, vi hilste p\u00e5 hinanden og han gik i forvejen, gennem uopvarmede og sparsomt m\u00f8blerede rum hvori hang en duft af 500 \u00e5r gammelt tr\u00e6, gennem pikstensbrolagte g\u00e5rde hvori han han havde ladet gr\u00e6sset gro vildt, til vi n\u00e5ede frem til hans atelier.
\nHan havde indrettet det i hvad der m\u00e5tte have v\u00e6ret en slags riddersal, et rum med lange r\u00e6kker af vinduesfag i begge sider og badet i en flod af sensommerlys der blev brudt i regnbuem\u00f8nstre af det tykke lag af saltkrystaller som gusen fra havet havde afsat p\u00e5 vestsiden. Der stod r\u00e6kker af halvt og helt f\u00e6rdige billeder over det meste af gulvet, men det var ikke det han ville vise mig. Det var noget andet.
\nI midten af rummet stod et bord. P\u00e5 bordet stod en roulette.
\nF\u00f8rst fyldte synet mig med ubehag, det pressede mig ind mod erindringer som Martin og jeg ellers omhyggeligt, efter en f\u00e6lles, ordl\u00f8s overenskomst, havde hjulpet hinanden med at holde borte. Erindringer om et bes\u00f8g i kasinoet i Monte Carlo, om hjemsendelsen p\u00e5 konsulatets regning.
\nHan \u00e5bnede sin h\u00e5nd. P\u00e5 h\u00e5ndfladen l\u00e5 flere sm\u00e5 elfenbenskugler. Med en \u00f8vet bev\u00e6gelse spandt han roulettens hjul.
\n-Min morfar, Generall\u00e6ge Carl Rudolph Hakon Fasting, fik den af Kong Fredrik den Niende. De var venner.
\nJeg s\u00e5 fascineret p\u00e5 rouletten. Den var vel 75 centimeter i diameter, sk\u00e5len var af poleret ibenholt, de rudeformede forh\u00f8jninger, der er med til at g\u00f8re kuglens bev\u00e6gelse og udfaldet uberegneligt, var af s\u00f8lv.
\nMartin pegede p\u00e5 det roterende nav.
\n-Det er hvidguld, monteret p\u00e5 et leje af kirurgisk st\u00e5l og sm\u00e5 diamanter. Perfekt centreret, selv om den m\u00e5 v\u00e6re over 50 \u00e5r gammel. Den kan k\u00f8re i ti minutter.
\nHan h\u00e6ldte en kugle ind i over det drejende metal. Den blev slynget ud i sk\u00e5len, kastet tilbage, slynget ud igen, kastet tilbage.
\n-Jeg har t\u00e6nkt over at vores sk\u00e6bne er som den kugles. Vi bliver slynget ind i virkeligheden, og f\u00f8rst er der en fase hvor vi lever som i en pinballmaskine. Her siger bank\u00f8ren \u2013\u2019Faites votre jeu\u2019. S\u00e5 vokser vi og n\u00e6ste fase indfinder sig.
\nVi s\u00e5 p\u00e5 kuglen, tyngdekraften havde suget den tilbage over det drejende metal, og nu dansede den, mod bev\u00e6gelsesretningen, sk\u00f8jtende over de nummererede fordybninger under den.
\n-Det er den fase hvor vi tror vi er fri. At vi kan bestemme. At vi kan kontrollere ogs\u00e5 de store ting, k\u00e6rligheden, inspirationen. Hvor vi endnu tror p\u00e5 den fri vilje, h\u00e5bet og den store chance. Men i virkeligheden, i virkeligheden er udfaldet givet.
\nKuglen l\u00e5stes i en fordybning og f\u00f8rtes, nu fikseret, rundt i hvirvlen.
\n-Nu siger bank\u00f8ren: -\u2019Rien ne va plus.\u2019P\u00e5 det tidspunkt begynder vi at ane at vi sidder fast. At udfaldet altid har v\u00e6ret givet. Men vi har endnu ikke set vores nummer.
\nSkivens bev\u00e6gelse var langsommere nu.
\n-Nu kan vi se nummeret. Du og jeg ser det. Det er 17. Om lidt standser bev\u00e6gelsen og vi skal d\u00f8.
\nBev\u00e6gelsen var nu meget langsom.
\n-Jeg v\u00e9d hvad du t\u00e6nker, sagde han. \u2013Du t\u00e6nker: -For defensivt. Men tro mig. For mange, m\u00e5ske for de fleste, opleves livet n\u00f8jagtigt s\u00e5dan. Men ikke for alle.
\nRotationen standsede.
\n-Der er et h\u00e5b.
\nHan pegede p\u00e5 apparatets gyldne, polerede centrum, korsformet, for at give et godt greb for bank\u00f8ren n\u00e5r disken sattes i bev\u00e6gelse. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 korset i Martins billeder, de genkommende kristne motiver
\n-Dette er midten. Men der findes ingen midte. Det v\u00e9d man som maler. D\u00e9r hvor man t\u00e6nker sig midten, skifter virkeligheden karakter.
\nVi s\u00e5 p\u00e5 hinanden. Gr\u00e6nsen mellem at v\u00e6re fuld og gal og genial er flydende. Som gr\u00e6nsen mellem at vide meget og at tro man v\u00e9d alt.
\n-Jeg ville male et billede af denne roulette. Men dens midte skulle v\u00e6re et vindue. Ind til en anden virkelighed. Som anes af kunstnerne og opleves af mystikerne. Jeg lavede 50 skitser. Det lykkedes ikke.
\nHan viste med en h\u00e5ndbev\u00e6gelse rundt i rummet. Jeg s\u00e5 snesevis af halvf\u00e6rdige gengivelser af rouletten.
\nHan tog mig under armen. \u00c5bnede en d\u00f8r, vi forlod hovedbygningen. Foran os l\u00e5 en d\u00e6mning der f\u00f8rte over til en lille \u00f8 i den s\u00f8 der ligger \u00f8st for selve g\u00e5rden. D\u00e6mningen endte i en h\u00f8j tr\u00e5dport. Han l\u00e5ste os ind. Vi gik gennem et b\u00e6lte af tr\u00e6er, p\u00e5 m\u00e5ske 50 meter. Martin standsede. Pegede p\u00e5 en stamme. Jeg s\u00e5 op. Tr\u00e6et var d\u00f8dt. S\u00e5 h\u00f8rte jeg lyden. En dyb summen, som turbiner. S\u00e5 s\u00e5 jeg det. Der var et hul i stammen. Omkring hullet svirrede bier.
\nMartin tog en t\u00e6ndstik\u00e6ske op af lommen og \u00e5bnede den. Den var tom. Forsigtigt l\u00f8ftede han den, en bi satte sig p\u00e5 pappet, han lukkede \u00e6sken og bar den omhyggeligt mellem tommel og pegefinger. Jeg havde fornemmelsen af at deltage i en n\u00f8je koreograferet dans, eller m\u00e5ske snarere: at v\u00e6re tr\u00e5dt ind i et bev\u00e6geligt maleri.
\nVi fortsatte endnu nogle meter, s\u00e5 \u00e5bnede skoven sig. I en lysning, i den synkende sols lys, sad og l\u00e5 en flok p\u00e5 m\u00e5ske 20 chimpanser.
\nJeg m\u00e6rkede rystelsen ved at st\u00e5 ubeskyttet foran vilde dyr. Dovent vendte aberne hovedet, kastede et blik p\u00e5 os, og slap os igen med opm\u00e6rksomheden.
\n-Vi udrydder primaterne. Jeg tror ikke det er klogt. De har meget st\u00f8rre betydning for vores psykiske sundhed end vi er klar over. Jeg samarbejder med de store zoologiske haver. Med Givskud. Det har kostet mig min arv. Jeg er fallit om et \u00f8jeblik. Det er i sin orden. Vi g\u00e5r ned, men vi g\u00f8r det med stil.
\nJeg t\u00e6nkte p\u00e5 hans svaghed for dyr. P\u00e5 hans samarbejde med zoologisk museum. P\u00e5 et tidspunkt, da han boede i nordvest, havde han haft en indisk elefant i haven i en uge mens han malede den.
\nVi tr\u00e5dte ind i en hvid bygning, det var dyrenes opholdsrum. Der var tr\u00e6 p\u00e5 v\u00e6ggene og halm p\u00e5 gulvet. P\u00e5 en tr\u00e6stamme sad en abe.
\n-Jeg h\u00e5bede han var her.
\nAben betragtede os roligt, uudgrundeligt.
\n-Jeg var altid p\u00e5virket af dyrs sorg. Kan du se den? Den er tydelig. Hos alle pattedyr, fra katte og op. Meget tydelig. Det er som om der er en l\u00e6ngsel. Det var f\u00f8rst da jeg l\u00e6ste Kirkegaards bog om angst at jeg forstod det. Han skriver om skabningens forl\u00e6ngsel. Den kristne forestilling om at det ikke alene er mennesket der har mistet Paradiset, vi har taget dyrene med os i faldet. Det er den sorg vi ser hos dyrene. De m\u00e6rker tabet. Men de har ingen ord for det. Der er ikke noget de kan g\u00f8re ved det. De er l\u00e5st til deres sk\u00e6bne. Troede jeg. Og s\u00e5 skete der noget. En dag var jeg herinde. Og Carl Rudolph Hakon her opdagede en bi der var fanget herinde. Han s\u00e5 p\u00e5 den, den svirrede rundt foran ham. S\u00e5 bev\u00e6ger han h\u00e5nden, chimpanser er lynhurtige, og han fanger den. Jeg t\u00e6nker at nu maser han den. Men s\u00e5 bev\u00e6ger han sig langsomt hen til vinduet. \u00c5bner det. Og s\u00e6tter bien fri.
\nJeg s\u00e5 p\u00e5 chimpansen. Forstod den hvad vi talte om?
\nMartin \u00e5bnede langsomt t\u00e6ndstik\u00e6sken.
\n-Det var et chok for mig. Det var en medf\u00f8lelseshandling. Pludselig s\u00e5 jeg at ogs\u00e5 dyrene har en vej ud. De er ikke kun l\u00e5st. Ikke kun instinkter. De kan f\u00f8le for et insekt.
\nHan h\u00e6ldte forsigtigt bien ud p\u00e5 sin h\u00e5ndflade. Og h\u00e6ldte den derfra ud i rummet, som han minutter tidligere havde sluppet elfenbenskuglen.
\n-Videnskaben tror at universet er et roulettespil. Evolutionen er tilf\u00e6ldighed hjulpet af mutationer der igen er tilf\u00e6ldige. Videnskaben tager fejl. Medf\u00f8lelsen er dens blinde punkt. Medf\u00f8lelsen er et spring ud over os selv. Og dyrene har den.
\nAben fulgte biens fortumlede flugt. Insektet var inden for dens radius.
\nBev\u00e6gelsen var s\u00e5 hurtig at den d\u00e5rligt kunne f\u00f8lges med \u00f8jnene, s\u00e5 holdt den bien i sin hule h\u00e5nd.
\nDen s\u00e5 p\u00e5 os. S\u00e5 puttede den bien i munden, tyggede en gang og sank.
\n-S\u00e5dan er det, sagde Martin vemodigt. \u2013Det er kun cirka hver anden gang det lykkes. Der er ikke noget m\u00f8nster. Det er som om tilf\u00e6ldighed og medf\u00f8lelse veksler.
\nHan vendte sig og gik ud. Jeg fulgte modstr\u00e6bende efter. I d\u00f8ren vendte jeg mig. Aben s\u00e5 p\u00e5 mig.
\nOg s\u00e5 skete det, det jeg s\u00e5, og som jeg alligevel ikke v\u00e9d om jeg s\u00e5, og som jeg nu skriver for m\u00e5ske p\u00e5 den m\u00e5de at finde ud af om det fandt sted.
\nGanske langsomt og bevidst kneb aben det ene \u00f8je i og blinkede til mig.<\/p>\n

 <\/p>\n

\n

 <\/p>\n

\"MartinMartin Fasting<\/strong> er billedkunster med afgang fra Det jyske Kunstakademi 1992, fra Gerit Rietveid Academie, Amsterdam, 1995.
\nHan deler sit liv mellem Danmark og Beirut, Libanon, og mellem udadvendthed og lange meditations- og arbejdsretreats.
\nmartinfasting.dk<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"\u00a0Peter Hoeg<\/strong> er forfatter og meditationsl\u00e6rer.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Visuel kontemplation har fokus p\u00e5 billedmediets n\u00e6rv\u00e6r. Der kan v\u00e6re underst\u00f8ttet af, eller i dialog med, et digt, en novelle eller en kort tekst. Denne gang pr\u00e6senterer vi et billede…<\/p>","protected":false},"author":9,"featured_media":5858,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[458,68],"tags":[],"person":[337],"class_list":["post-5857","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-digte-og-prosa","category-kultur","person-peter-hoeeg"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2019","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5857","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5857"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5857\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11312,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5857\/revisions\/11312"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5858"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5857"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5857"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5857"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=5857"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=5857"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}