Jeg er altid blevet nerv\u00f8s n\u00e5r jeg skal pr\u00e6stere, men i skolen og s\u00e6rligt p\u00e5 universitetet har jeg l\u00e6rt at nerv\u00f8sitet b\u00f8r skjules.<\/p>\n
P\u00e5 ph.d. uddannelsen har jeg deltaget i et kursus der l\u00e6rer \u00e9n at levere gode akademiske pr\u00e6sentationer. Hovedbudskabet var, som jeg forstod det, at den gode pr\u00e6sentation leverer et budskab selvsikkert, klart og struktureret. Det forstyrrer lytteren og man mister sin autoritet, forklarede underviseren, hvis man som opl\u00e6gsholder viser sin nerv\u00f8sitet.<\/p>\n
Jo l\u00e6ngere jeg er kommet i min uddannelse jo st\u00f8rre pres har jeg f\u00f8lt for ikke at udvise nerv\u00f8sitet.<\/p>\n
Hvilket har gjort mig endnu mere nerv\u00f8s.<\/p>\n
P\u00e5 et tidspunkt tidligere i \u00e5r beslutter jeg derfor at g\u00f8re en ekstra indsats for at bringe n\u00e6rv\u00e6r ind i min nerv\u00f8sitet; at opdage og unders\u00f8ge alle de situationer hvori jeg er ansp\u00e6ndt for at forst\u00e5 hvad der ligger bag. Jeg vil l\u00e6re min nerv\u00f8sitet at kende.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n F\u00f8rste gang dette lykkes er en dag i min sommerferie, hvor jeg er med min ven, Beau Fredlund som er er ekstrem backcountry<\/em> skil\u00f8ber, ude i Montanas landskab for at opleve ham f\u00f8re sin store lidenskab ud i livet p\u00e5 s\u00e6sonens absolut sidste ski-dag.<\/p>\n Vi er k\u00f8rt op til Beartooth Pass hvor han p\u00e5 forh\u00e5nd har observeret at der stadig er en smule sne.<\/p>\n Da Beau har tjekket forholdene og lagt en strategi for at k\u00f8re ned ad to stejle og smalle sne-passager skal vi finde et sted hvorfra jeg kan tage billeder. Vi udv\u00e6lger en klippe over den ene passage. Klippen er por\u00f8s. Hvert andet skridt jeg tager udl\u00f8ser en mikro-lavine af sm\u00e5sten. Jeg kan m\u00e6rke hvor uvant jeg er med at opholde mig p\u00e5 siden af klippefremspring, mine ben virker ustabile under mig og mit hjerte banker. Jeg t\u00e6nker umiddelbart at min nerv\u00f8sitet i dette tilf\u00e6lde har b\u00e5de en negativ og en positiv effekt. Den f\u00e5r mig til at passe p\u00e5, men samtidig g\u00f8r den ogs\u00e5 mine skridt usikre. Jeg finder til sidst et fast st\u00e5sted og Beau, som st\u00e5r og observerer min famlende f\u00e6rden, r\u00e6kker mig kameraet oppefra. Vi sender hinanden \u2019thumbs up\u2019 og han g\u00e5r op for at tage ski p\u00e5 og begynde turen ned igennem kl\u00f8ften. Udsigten fra mit st\u00e5sted er f\u00e6nomenal; Beartooth bjergene er i denne h\u00f8jde n\u00f8gne r\u00f8dlige k\u00e6mper. Nede i dalen indrammer gr\u00f8nt en r\u00e6kke turkisfarvede s\u00f8er.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Beau begynder sin nedfart. Det ser helt vildt ud, som om det fysisk ikke burde v\u00e6re muligt. Koncentrationen er malet i hans ansigt og han bev\u00e6ger sig elegant nedad. Et stykke nedenfor mig stopper han op ved en teknisk s\u00e6rlig sv\u00e6r passage og jeg kan fornemme hans h\u00f8jlydte \u00e5ndedr\u00e6t. At d\u00f8mme efter ud\u00e5ndingsintervallerne og m\u00e6ngden af luft tager han hurtige, kraftige ind\u00e5ndinger hvorefter han liges\u00e5 kraftfuldt presser luften ud igen. Jeg glemmer min egen nerv\u00f8sitet af betagethed. Hvad er det han g\u00f8r?<\/p>\n Senere, da vi begge sidder nede ved s\u00f8en og g\u00f8r klar til at fluefiske sp\u00f8rger jeg Beau hvad det var han gjorde med sit \u00e5ndedr\u00e6t. \u201dJeg fokuserede min energi\u201d, svarer han. Han forklarer at han blev s\u00e6rligt bevidst om sin egen skr\u00f8belighed ved at observere min nerv\u00f8sitet p\u00e5 kanten af klippen. Det forh\u00f8jede hans energi. Jeg sp\u00f8rger om det var d\u00e5rligt for hans oplevelse og Beau svarer; \u201dDet kan v\u00e6re risikabelt at blive nerv\u00f8s, men kun hvis man ikke form\u00e5r at m\u00e5lrette energien. Hvis jeg fokuserer min energi, s\u00e5 kan jeg bruge den forh\u00f8jede intensitet til at udf\u00f8re man\u00f8vren\u201d. Jeg m\u00e6rker med det samme at det Beau fort\u00e6ller mig er vigtigt, og i bagklogskabens lys ser jeg at hans ord er med til at skabe en \u00e5bning. Via min egen oplevelse p\u00e5 klippefremspringet og Beau\u2019s ord \u00e5bner jeg op for en erkendelse af at nerv\u00f8sitet kan anskues p\u00e5 mange m\u00e5der og at det perspektiv vi v\u00e6lger at tage har stor indflydelse p\u00e5 den effekt nerv\u00f8siteten f\u00e5r.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Anden gang jeg form\u00e5r at bringe n\u00e6rv\u00e6r ind i min nerv\u00f8sitet er under et seminar i august. Seminaret har en legende og kreativ tilgang til det at bedrive videnskab og jeg nyder dagene i smukke s\u00f8nderjyske omgivelser fuldt ud.<\/p>\n 100 danske antropologer, som p\u00e5 forh\u00e5nd har inddelt sig i 13 forskellige paneler efter fagtematisk interesse, samarbejder med to islandske kunstnere om at skabe \u201den totemisk dialog\u201d. Ved ankomsten giver vi hver is\u00e6r en lille personlig ting til kunstnerne som skaber en form for totem-skultpur der passer til hvert panels tema. Paneldeltagerne f\u00e5r efter to dage deres totemskulptur tildelt med opgaven at skrive en kort tekst om skulpturen, som samtidig indfanger essensen af de diskussioner de i l\u00f8bet af konferencen har haft.<\/p>\n Jeg bliver tildelt opgaven at beskrive vores panels skulptur og jeg er h\u00f8j af gl\u00e6de over udfordringen. Jeg oplever at d\u00f8ren til et andet kreativt rum, end det jeg normalt tillader mig selv at arbejde akademisk fra, bliver \u00e5bnet p\u00e5 vid gab. Jeg bliver f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt grebet af mit panels emne; The Anthropology of Moaning<\/em>, og jeg er overv\u00e6ldet over hvor fint skulpturen synes at muligg\u00f8re en helt ny m\u00e5de s\u00e6tte ord p\u00e5 de diskussioner vi har haft.<\/p>\n Seminaret afsluttes med at vi som har beskrevet skulpturerne skal pr\u00e6sentere v\u00e6rket for de andre. De fleste beskrivelser er humoristiske og stemningen er munter. Jeg gl\u00e6dede mig til at fremf\u00f8re min poetisk klingende tekst til den interessante skulptur, men nu bliver jeg overv\u00e6ldet af nerv\u00f8sitet. Jeg oplever at jeg har grebet opgaven lidt anderledes an. Jeg f\u00f8ler mig s\u00e5rbar. Hjertet banker, det flimrer for \u00f8jnene og mine h\u00e6nder begynder at ryste. Jeg t\u00e6nker: \u201d\u00c5h nej, hvad m\u00e5 de andre ikke t\u00e6nke om at jeg bliver nerv\u00f8s over s\u00e5dan en opgave? \u00c5h nej, nu ryster mine h\u00e6nder endnu mere! \u00c5h nej, jeg kan ikke gemme mine h\u00e6nder bag noget\u201d.<\/p>\n Da jeg skal pr\u00e6sentere skulpturen, kan jeg knap l\u00e6se min korte tekst, s\u00e5 nerv\u00f8s er jeg. Jeg er s\u00e5 pinlig ber\u00f8rt af situationen at jeg kunne krybe i et musehul \u2013 og d\u00e9r g\u00e5r det op for mig. Jeg er mindst lige s\u00e5 nerv\u00f8s over at det kan ses p\u00e5 mig at jeg er nerv\u00f8s, som jeg er for at freml\u00e6gge.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Tredje gang jeg form\u00e5r at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende med min nerv\u00f8sitet er til en international tv\u00e6rfaglig konference i \u00c5rhus. Jeg er \u00e9n ud af to ph.d. studerende, som er inviteret til at holde opl\u00e6g. Resten af deltagerne er post-doc\u2019s, adjunkter, lektorer og professorer. Det frembringer en f\u00f8lelse af at jeg m\u00e5 udm\u00e6rke mig ekstra meget for at fortjene min plads som taler. Jeg skal freml\u00e6gge som den allersidste p\u00e5 konferencens tredje og sidste dag.<\/p>\n Jeg er nerv\u00f8s fra morgenstunden.<\/p>\n Da vi n\u00e5r frokost kan jeg intet spise og da vi efter pausen er tilbage i foredragssalen har jeg kvalme, jeg er svimmel, jeg har ondt i maven, stikken for brystet og flimmer for \u00f8jnene.<\/p>\n S\u00e5 husker jeg mig selv p\u00e5 min intention om at bringe n\u00e6rv\u00e6r ind i oplevelsen: Jeg tillader mig at m\u00e6rke mit ubehag, at registrere omgivelserne. Derved opdager jeg at den grad af fysisk ubehag jeg oplever er ude af proportion med den situation jeg er i.<\/p>\n Denne indsigt kan, m\u00e6rker jeg, godt eksistere samtidigt med at jeg lader ubehaget v\u00e6re som det er.<\/p>\n Jeg beslutter mig for at lave en kort meditation: Jeg l\u00e6gger f\u00f8rst m\u00e6rke til de ting og f\u00f8lelser som ogs\u00e5 er til stede ud over nerv\u00f8siteten; stolen under mig og f\u00f8dderne mod gulvet, t\u00f8jet mod min hud. Derefter ser jeg p\u00e5 omgivelserne, for ligesom at komme ud over mig selv. Jeg ser ud af vinduet p\u00e5 tr\u00e6erne der bl\u00e6ser i vinden og menneskene der g\u00e5r forbi med \u00f8rene trukket op til skuldrene, og jeg betragter de andre i foredragssalen, alle de som er langt h\u00f8jere i det akademiske hierarki end jeg selv. De ser meget forskellige ud og alligevel s\u00e5 genkendes de un\u00e6gtelig som mennesker. Fra det sted i mig selv, der ligger inde bagved min nerv\u00f8sitet kan jeg pludselig se at de endog er helt almindelige mennesker – ligesom jeg selv. Pludselig ved jeg at nerv\u00f8sitet ogs\u00e5 er en del af deres liv og at de ligesom jeg selv er blevet tr\u00e6net i at fors\u00f8ge at skjule det, og s\u00e5 er det jeg fatter sympati for dem. Jeg m\u00e6rker at hierarkiet er konstrueret og at vi alle er i samme b\u00e5d.<\/p>\n Jeg f\u00e5r lyst til at grine. Det forekommer mig pludselig som vanvid at jeg skal miste min autoritet hvis jeg viser min nerv\u00f8sitet.<\/p>\n Jeg bliver for en stund rolig, men nerv\u00f8siteten kommer tilbage da jeg st\u00e5r nede foran i salen med mine powerpoints bag mig. Da jeg skal udpege det geografiske omr\u00e5de for min forskning p\u00e5 et kort med en laser bliver min nerv\u00f8sitet amplificeret i laserlyset, og i stedet for at pege p\u00e5 en lille landsby i det nordlige Kamchatka<\/a> f\u00e5r min rystende h\u00e6nder den r\u00f8de prik til at flyve frem og tilbage henover hele Rusland. Mit opl\u00e6g handler om vodka og spirits og nu er det at jeg helt uventet for mig selv laver en joke: \u201dDet er som om min krop er besat af en \u00e5nd, jeg har helt mistet styringen\u201d, siger jeg med et smil og forts\u00e6tter; \u201dmen det passer jo fint til mit tema\u201d.<\/p>\n Post-doc\u2019ene, adjunkterne, lektorerne og professorerne ser grinende ned p\u00e5 mig. Nerv\u00f8siteten er afl\u00f8st af en konstruktiv energi, og jeg nyder at dele den forskning jeg finder s\u00e5 sp\u00e6ndende med tilh\u00f8rerne. Efter opl\u00e6gget udtrykker flere at de deler min begejstring. En enkelt velmenende deltager tr\u00e6kker mig dog til side med ordene: \u201dJeanette, bare til en anden gang; du beh\u00f8ver ikke at itales\u00e6tte din nerv\u00f8sitet. Du kan jo godt\u201d.<\/p>\n Hvor mange gange har jeg ikke h\u00f8rt det? \u201dDu skal ikke v\u00e6re nerv\u00f8s for du kan jo godt\u201d. N\u00e5r man siger s\u00e5dan lyder det for mig som der bliver sat lighedstegn mellem nerv\u00f8sitet og \u2019ikke at kunne\u2019. Med en s\u00e5dan forestilling er det \u00e5benlyst at nerv\u00f8sitet for\u00e5rsager tab af autoritet.<\/p>\n En fandenivoldskhed gennemstr\u00f8mmer mig og jeg beslutter mig i dette \u00f8jeblik for aldrig mere at fors\u00f8ge at skjule min nerv\u00f8sitet, hvilket bringer mig frem til slutningen p\u00e5 dette indl\u00e6g.<\/p>\n <\/p>\n![\"Foto:](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Beaublog.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Foto:](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/Beau-skii.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Foto:](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/natures-art-2.jpg\")
<\/a><\/p>\n![\"Foto:](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/quiet-before-storm-AAA.jpg\")
<\/a><\/p>\n
![\"Denver.](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/denver-udsigt1-1024x364.jpg\")
<\/a><\/p>\n