![\"Cirkler](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/ALD_5488-2-1-scaled.jpg\")
<\/a><\/p>\nUnexplained coincidences<\/b><\/p>\n At Kontemplation, we hold a writing workshop \u2013 with Peter at the head of the table \u2013 for our team and regular bloggers, approximately every six months.<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg v\u00e5gner af v\u00e6kkeuret nogen minutter i fire en l\u00f8rdag morgen i maj. V\u00e6ggene gl\u00f8der r\u00f8de af solopgangen udenfor. Jeg har ikke sovet s\u00e6rlig meget og er lettet over endelig at kunne smyge mig ud af soveposen. Stille, for ikke at v\u00e6kke min k\u00e6reste og min hund, som sover tungt og ubekymret i vort lille, transportable hjem.<\/p>\n
Stikker f\u00f8dderne ned i st\u00f8vlerne, som st\u00e5r klare, og lirker glidel\u00e5sen i teltet op, f\u00f8r jeg stikker hovedet ud ad telt\u00e5bningen; en gnistrende stilhed i pastel sv\u00e6ver bl\u00f8dt over landskabet.<\/p>\n
Jeg kr\u00e6nger en lun dunjakke over hovedet og lister mig ud p\u00e5 t\u00f8r lyng, hvor sneen er smeltet. Den j\u00e6vne snorkelyd bag mig forsvinder ind i den lyttende morgen. Jeg tager en uldhue ud af lommen og tr\u00e6kker den godt ned over \u00f8rerne, sp\u00e6nder skiene p\u00e5 og begynder at g\u00e5.<\/p>\n
Indover, i fjeldene.
\nDet knirker, n\u00e5r stavene skubber fra. Morgenluften river i n\u00e6seborene.
\nIndover, i mig.
\nTil ekkoet af en stille cirkel, som brast.
\nEt skitag ad gangen. Indover. Indover.
\nM\u00e6rker natten og dagen, side om side. G\u00e5r i m\u00f8de det, som er.
\nSolopgangen og skyggerne. Uden at bede nogen af dem skynde sig.<\/p>\n
Jeg g\u00e5r, lidt langsommere. M\u00e6rker efter. Ser fjeldene, som kysses godmorgen, og minder mig selv om, at fjeldet ikke er det r\u00f8de, den gnistrende top badet i sol eller resterne af nat mod vest. Fjeldet Er bare.<\/p>\n
Jeg Er ogs\u00e5 bare. En lang stund. F\u00f8r jeg pludselig sanser et n\u00e6rv\u00e6r. Venlighed?<\/p>\n
En cirkel af sten, smeltet op af sneen, kikker generte og nysgerrige p\u00e5 mig; – Hej, siger de. Jeg undrer mig, kan sten tale? Jeg ser mig rundt og opdager cirkler p\u00e5 cirkler af sten rundt om mig; bag mig og p\u00e5 begge sider af mig. Foran mig. Store og sm\u00e5 stenkroppe. Nogen stadig sovende, de fleste morgentr\u00e6tte. Jeg kan alligevel m\u00e6rke varmen og venskabet imellem dem. Samh\u00f8righeden og lyngheden under sneen, som binder dem sammen. Den samme jord, jeg selv st\u00e5r p\u00e5 og Er. – Hej, svarer jeg, lidt overrasket, tilbage.<\/p>\n
Noget dybt inde i mig slipper. Et sted l\u00e6ngere inde h\u00f8rer jeg b\u00e6kken. \u00c5ndedr\u00e6ttet f\u00f8les varmt. Eller, m\u00e5ske slapper jeg bare af. I hvert fald \u00e5bner vi os mod hinanden, cirklerne og jeg, lyngen, mor-fjeldet, den nye morgen, rislen fra kilden i fjeldsiden og den smeltende sne \u2013 og Er. Sammen, i lag af sammenh\u00e6nge. Sam-levende.<\/p>\n
Uden at holde fast, uden at ville noget med det.<\/p>\n
En hjejle letter med \u00e9t fra sit gemmested bag en sten og flyver op i en vid cirkel over os.<\/p>\n
Jeg nikker, pludselig er jeg ogs\u00e5 genert, en hilsen tilbage til stenene og hvisker; – Tak!<\/p>\n
F\u00f8r jeg g\u00e5r videre, indover. Med varme blikke fra dusinvis af sten i cirkler \u2013 i ryggen, i hjertet \u2013 mens natten blegner.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n