Jeg vil fort\u00e6lle dig om en mand, som stod mig n\u00e6r. En forhenv\u00e6rende landmand – vi kunne kalde ham Erik – der i sine sidste arbejds\u00e5r arbejdede som pedel p\u00e5 en efterskole. Selv efter, at han var stoppet med pedelarbejdet, blev han sommetider tilkaldt for at tilse skolens pillefyr, der af og til gik ud, og som han var den eneste, der kunne f\u00e5 i gang igen.<\/p>\n
Dels s\u00e5 han det som sin pligt at tage sig af fyret, dels var han stolt af p\u00e5 denne m\u00e5de at v\u00e6re uundv\u00e6rlig. P\u00e5 en m\u00e5de blev han vel med tiden identificeret med denne pillefyrsspecialist-rolle. Han var i \u00f8vrigt en venlig og stille mand, som ind imellem kom p\u00e5 den tidligere arbejdsplads til formiddagskaffe for at sl\u00e5 en sludder af – hvilket var til gensidig gl\u00e6de.<\/p>\n
En dag i midten af april, da der var optr\u00e6k til regn, kiggede Erik ud p\u00e5 sin gr\u00e6spl\u00e6ne, og han gjorde, som han havde gjorde utallige gange i l\u00f8bet af sit liv. Han tog sine slidte tr\u00e6sko uden h\u00e6lkappe p\u00e5, fandt kunstg\u00f8dningen frem og gik i gang med at str\u00f8 i sin have. Den dag n\u00e5ede han ikke at blive f\u00e6rdig. En nabo fandt ham liggende d\u00f8d p\u00e5 gr\u00e6sset. Han havde s\u00e5 at sige stillet tr\u00e6skoene.<\/p>\n
Jeg var tilf\u00e6ldigvis f\u00e5 dage efter til et st\u00f8rre arrangement p\u00e5 den efterskole, hvor Erik havde v\u00e6ret pedel.<\/p>\n
Forstanderen, som jeg kun havde set f\u00e5 gange, tager fat i min albue og hiver mig ind til sig med det, jeg opfatter, som et let urolig og dog alligevel insisterende udtryk i \u00f8jnene. I det \u00f8jeblik vi st\u00e5r ansigt til ansigt, opleves det for mig dr\u00f8mmeagtigt, selv om det er h\u00f8jlys dag. Ogs\u00e5 selv om b\u00e5de han og jeg befinder os i det vi kalder den normale virkelighed.<\/p>\n
Det er til den dag i dag stadig et mysterium for mig, at noget i ham v\u00e6lger at gribe fat i mig.<\/p>\n
M\u00e5ske har han vidst, at jeg tilh\u00f8rte Eriks n\u00e6rmere bekendtskabskreds. M\u00e5ske har hans intuition v\u00e6ret sk\u00e6rpet af d\u00f8dsfaldets tragiki.<\/p>\n
M\u00e5ske var det simpelt hen en tilf\u00e6ldighed, at det var mig han valgte.<\/p>\n
Han fort\u00e6ller mig nu, at dagen inden Erik d\u00f8de, var han som s\u00e5 mange gange f\u00f8r kommet til formiddagskaffe p\u00e5 efterskolen. De, Erik og forstanderen, var begge m\u00e6nd af f\u00e5 ord og mest ord af praktisk karakter og funktion. Men denne dag fortalte Erik, over kaffen, m\u00e5ske for f\u00f8rste gang nogen sinde i dette selskab, hvad han havde dr\u00f8mt om natten.<\/p>\n
Han havde dr\u00f8mt, at pillefyret p\u00e5 skolen var g\u00e5et ud, og at han p\u00e5 ingen m\u00e5de kunne f\u00e5 det i gang igen.<\/p>\n
Den dag havde han og forstanderen smilet og rystet p\u00e5 hovedet ad dr\u00f8mmen – og ikke t\u00e6nkt videre over den. Et \u00f8jeblik bliver der stille mellem os.<\/p>\n
Mellem forstanderen og mig.<\/p>\n
Jeg tror, vi begge m\u00e6rker vigtigheden af dr\u00f8mmen – ser hvordan den har forudsagt fremtiden.<\/p>\n
Eriks indre fyr kunne ikke mere – og det blev fortalt ham i en dr\u00f8m. En dr\u00f8m, som han m\u00e5 have m\u00e6rket vigtigheden af at dele med et andet menneske, og som han alligevel ikke forstod det fulde omfang af.<\/p>\n
Det er som om omgivelserne omkring forstanderen og mig langsomt toner v\u00e6k. Jeg m\u00e6rker et intenst n\u00e6rv\u00e6r, og jeg m\u00e6rker min egen ber\u00f8rthed – og ser, at jeg kan spejle mig i min samtalepartners blanke \u00f8jne. Det risler ned ad min ryg.<\/p>\n
Da Erik skal bis\u00e6ttes, ankommer jeg til en kirke, der er enkelt og smukt pyntet, og hvori en duft af blomster fylder rummet. B\u00e6nkene er t\u00e6t pakket af mennesker, s\u00e5 graveren s\u00e6tter en stol p\u00e5 hver sin side af kisten, hvor Eriks s\u00f8nner kan sidde under ceremonien. Efter bis\u00e6ttelsen f\u00e5r jeg en rolig stund med begge s\u00f8nner.<\/p>\n
Jeg v\u00e6lger at fort\u00e6lle dem dr\u00f8mmen – og m\u00e6rker igen en rislen ned ad ryggen.<\/p>\n
Jeg m\u00e6rker min krop dette \u00f8jeblik foran de to m\u00e6nd.<\/p>\n
M\u00e6rker dens d\u00f8delighed.<\/p>\n
Vores alle tres d\u00f8delighed.<\/p>\n
Registrerer i tavsheden mellem os – den skr\u00f8belige vejrtr\u00e6kning.<\/p>\n
Det er som om, at dr\u00f8mmen, dens sk\u00e6bnetyngde, dens g\u00e5defulde timing, nu kommer lidt mere til sin ret ved at blive delt af flere af os, der stod Erik n\u00e6r. Det f\u00f8les som om vi alle tre, d\u00e9r i kirken, st\u00e5r overfor noget h\u00f8jere, som det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5. Jeg m\u00e6rker det \u00f8jeblik en form for uforklarlig helhed og meningsfylde – som tages med ind i sorgen.<\/p>\n
<\/p>\n
‘M\u00f8det mellem to personligheder er som kontakten mellem to kemiske stoffer: Kommer der en reaktion vil begge forvandles.’<\/p>\n
C.G. Jung<\/p>\n
Unexplained coincidences<\/b><\/p>\n At Kontemplation, we hold a writing workshop \u2013 with Peter at the head of the table \u2013 for our team and regular bloggers, approximately every six months.<\/p>\n \u00a0<\/p>\n <\/p>\n Foto: Ulrich Hald<\/span><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg vil fort\u00e6lle dig om en mand, som stod mig n\u00e6r. En forhenv\u00e6rende landmand – vi kunne kalde ham Erik – der i sine sidste arbejds\u00e5r arbejdede som pedel p\u00e5…<\/p>","protected":false},"author":38,"featured_media":32897,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"person":[350],"class_list":["post-32642","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faellesskabrelationer","person-britta-karlshoej"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"0","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"0","infobox":"Uforklarlige sammentr\u00e6f<\/b>\r\n