{"id":29698,"date":"2024-05-04T00:10:18","date_gmt":"2024-05-03T22:10:18","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=29698"},"modified":"2026-10-03T13:27:31","modified_gmt":"2026-10-03T11:27:31","slug":"pigen-vagten-og-sommerfuglene","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/pigen-vagten-og-sommerfuglene\/","title":{"rendered":"PIGEN, VAGTEN OG SOMMERFUGLENE"},"content":{"rendered":"<div id=\"buzzsprout-player-14846537\">\u00a0<\/div>\n<p><script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2018767\/14846537-blogcast-pigen-vagten-og-sommerfuglene-af-anne-rosenvold-indtalt-af-anne-rosenvold.js?container_id=buzzsprout-player-14846537&#038;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Om morgenen gjorde han det, han plejede. Gik i bad, tog sin uniform p\u00e5 og drak kaffe. Kyssede sin kone farvel. Cyklede mod museet. Der deponerede han sin mobiltelefon i det afl\u00e5ste skab, s\u00e5dan som reglerne foreskrev. Ingen forstyrrelser. S\u00e5 t\u00e6ndte han sikkerhedsradioen, der resten af dagen var hans kommunikation med kollegaerne. Hans vagt begyndte en time f\u00f8r d\u00f8rene til udstillingerne blev sl\u00e5et op.<\/p>\n<p>Han var s\u00e6rlig glad for at skulle v\u00e6re i denne sal i dag. V\u00e6re med v\u00e6rkerne her. Passe godt p\u00e5 dem. R\u00f8mme sig og rynke brynene, n\u00e5r g\u00e6sterne kom for t\u00e6t p\u00e5 v\u00e6rkerne. Den del var blevet en st\u00f8rre del af hans arbejde. Der var dage, hvor han havde anstrengt sin hals s\u00e5 meget, s\u00e5 han n\u00e6sten ikke kunne tale med sin kone.<\/p>\n<p>Denne morgen var det over en uge siden, han sidst havde v\u00e6ret i salen. Han m\u00e6rkede sp\u00e6ndingen. Et v\u00e6rk forandrer sig med publikum, havde kunstneren sagt, da de k\u00e6mpe tavler blev h\u00e6ngt op. Det havde han aldrig sk\u00e6nket en tanke. Han synes nu nok efter s\u00e5 mange \u00e5r som vagt i alle salene, at de enkelte v\u00e6rker lignede sig selv til hudl\u00f8shed. Kun gulvene blev mere slidt \u2013 og dagens lys flyttede rundt p\u00e5 skyggerne.<\/p>\n<p>Ved indgangspartiet hang kuratorens indledning og pr\u00e6sentation af v\u00e6rkerne:<\/p>\n<p><strong>STILSTAND \u00b7 BEV\u00c6GELSE \u00b7\u00a0VIBRATION \u00b7 SAMSPIL<\/strong><\/p>\n<p>Et interaktivt v\u00e6rk, der vil have sine beskuere i samspil. Der er intet svar. Intet sp\u00f8rgsm\u00e5l. Tiden vil vise, hvor vi ender. Hvad vi ser og oplever.<\/p>\n<p>V\u00e6rkerne m\u00e5 gerne ber\u00f8re &#8211; men IKKE ber\u00f8res.<\/p>\n<p>Der var nu ikke mange bes\u00f8gende, der l\u00e6ste teksten. S\u00e5 travlt optaget var de af at komme t\u00e6t p\u00e5 de k\u00e6mpe tavler.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Han stillede sig ved den modsatte v\u00e6g, hvorfra han kunne se begge v\u00e6rker p\u00e5 \u00e9n gang. Til venstre den k\u00e6mpe tavle med sommerfugle og blomster i alverdens farver. Foldet i det tyndeste papir, man kunne forstille sig. S\u00e5 sart, s\u00e5 det var n\u00e6sten ubegribeligt, hvordan kunstneren havde kunne folde det i sine h\u00e6nder. Ud fra tavlen sprang det hele i et flerdimensionelt rum, som blev man suget ind i universet. Inviteret til at opdage samspillet mellem sommerfuglene og blomsterne.<\/p>\n<p>Den anden tavle med dens mangel p\u00e5 farve. Kun sm\u00e5 farvel\u00f8se pupper. Papiret foldet i tynde lag rundt og rundt. Sv\u00e6rt at fordybe sig i. Ventepositionen.<\/p>\n<p>Han bem\u00e6rkede, at v\u00e6rket med blomsterne og sommerfuglene var mindre vibrerende. Som om nogle af sommerfuglene var fl\u00f8jet v\u00e6k. Ud af skaberens v\u00e6rk. Eller var blevet opslugt af det.<\/p>\n<p>De f\u00f8rste g\u00e6ster begyndte at ankomme. Gik med hastige skridt hen til alle sommerfuglene og blomsterne. T\u00e6t p\u00e5, langt fra. S\u00e5 kom telefonerne frem. V\u00e6rket blev foreviget p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs, og han m\u00e5tte r\u00f8mme sig flere gange. Unge m\u00e6nd og kvinder med flagrende bukser og huer. Tripods i lommen som de satte op, s\u00e5 de kunne forevige sig selv foran v\u00e6rket. Som var det et farvet tapet i baggrunden til det liv, som de gerne ville vise til deres f\u00f8lgere. Hele dagen blev der poseret. Han s\u00e5, hvordan n\u00e6sten ingen satte sig p\u00e5 puffen for at opleve. Lod sig opsluge af tavlerne, lade dem tr\u00e6nge ind i krop og sj\u00e6l. For det er det, kunst kan. Hvem ved, m\u00e5ske er det det, kunst skal? Besj\u00e6le mennesker, der er blevet s\u00e5 automatiserede, at de g\u00e5r farvel\u00f8st rundt i verden. N\u00e5r de kun observerer, vurderer og bruger verdens detaljerigdom som kulisse i deres eget liv. Hele dagen blev v\u00e6rket tilf\u00f8jet endnu et lag, som blev fanget gennem kameraets linse, hvor hver museumsg\u00e6st profilerede sig selv som en del af v\u00e6rket. Mon det var det, som kunstneren mente med et interaktivt v\u00e6rk. At skabe kunsten sammen?<\/p>\n<p>Han registrerede halsens t\u00f8rhed. Det stramme b\u00e6lte i uniformen. Mods\u00e6tningen til de unge menneskers puls og vitalitet. M\u00e6rkede v\u00e6gten af at v\u00e6re p\u00e5 vagt og vurdere mennesker og situationer. Var han blevet stramt forpuppet i sit syn efter de mange \u00e5r p\u00e5 museet?<\/p>\n<p>Pupperne. Ingen satte sig foran pupperne. Ingen tog billeder foran pupperne. De hang der, som var de sm\u00e5 spirituelle fr\u00f8, der l\u00e5 og gjorde sig klar til at drysse deres stjernest\u00f8v ind i menneskesj\u00e6le.\u00a0<\/p>\n<p>Det var sidst p\u00e5 dagen. Turisterne og de unge var draget videre til caf\u00e9en. Enkelte b\u00f8rnefamilier brugte den sene \u00e5bningstid p\u00e5 deres vej hjem. M\u00e5ske havde de \u00e5rskort og kom i b\u00f8rneafdelingen. Han bem\u00e6rkede en lille pige, der havde siddet p\u00e5 puffen l\u00e6nge. M\u00e5ske en time. Hendes familie havde flere gange v\u00e6ret inde for at hente hende. Kaldt p\u00e5 hende. Hevet hende lidt i armen. Givet hende en Ipad i h\u00e5nden for at lokke hende med. Men hun blev siddende foran pupperne. Tog brillerne af. Det var m\u00e5den, hun lagde brillerne fra sig, der ber\u00f8rte. Helt forsigtigt, mens hun stadig var fordybet i tavlen med pupper. Som var hun allerede en sommerfugl eller alle sommerfuglene i \u00e9n.<\/p>\n<p>Roen s\u00e6nkede sig over salen. Han opdagede, at pupperne var begyndt at \u00e5bne sig. Der var kun de to i salen \u2013 og begge sad langt fra tavlerne. Ud foldede pupperne sig og store farverige sommerfugle sad og t\u00f8rrede vingerne i varmen fra spotlamperne. Pigen sad med \u00e5bne \u00f8jne, helt stille, fordybet. Sommerfuglene fl\u00f8j rundt og rundt og rundt om hende. Omsluttede hende med deres lette vingeslag og farver som en florlet dans. En enkelt landede lige p\u00e5 hendes isse. Der sad den l\u00e6nge. Hun r\u00f8rte sig ikke. Sommerfuglens sm\u00e5 f\u00f8lehorn vibrerede som var den i samspil med pigens sj\u00e6l.<\/p>\n<p>Som et pust fra universet vibrerede den med vingerne og lettede. Fl\u00f8j som i et farvefyrv\u00e6rkeri hen mod den store tavle og blev inkluderet i blomsterhavet. Da s\u00e5 han, at v\u00e6rket igen fremstod fuldendt. Den forandring han havde anet i de tidlige timer, var v\u00e6k. V\u00e6rket var genskabt.<\/p>\n<p>Den lille pige sukkede. Tog sine briller p\u00e5. Kiggede sidste gang p\u00e5 tavlerne og gik ud til sin ventende familie.<\/p>\n<p>Vagten var s\u00e6rlig glad, da han cyklede hjem denne aften. Endel\u00f8se posts p\u00e5 museets Instagram profil, hvor g\u00e6ster taggede sig selv foran v\u00e6rket, havde ikke fanget det, som hans opm\u00e6rksomhed havde fanget. Samspillet, fordybelsen, vibrationen og den endel\u00f8se t\u00e5lmodighed som den lille pige havde m\u00f8dt v\u00e6rket med.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<div class='WIInfobox WIInfobox-center' style=''><p><strong>Tekstens baggrund:<\/strong><\/p>\n<p>K\u00e6re L\u00e6ser<\/p>\n<p>Udgangspunktet for denne historie var en s\u00e6tning \u201ddet var m\u00e5den hun lagde brillerne fra sig\u2026\u201d, som min veninde sendte mig som inspiration til at skrive. Hun tilbragte meget tid med sine syge for\u00e6ldre. Historien \u201dskrev sig selv\u201d.\u00a0 Jeg indtalte og sendte den, s\u00e5 de kunne h\u00f8re den, mens de var sammen i familien. Det blev en betydningsfuld tid med videregivelse af praksis, indtil hendes far trak vejret for sidste gang i slutningen af juli. Historien har en helt s\u00e6rlig plads i mit hjerte, fordi den er blevet til i samspil mellem os alle. Som en videregivelse i b\u00e5de livet og d\u00f8den.<\/p>\n<p>K\u00e6rlig hilsen Anne<\/p>\n<\/div>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u00a0 &nbsp; Om morgenen gjorde han det, han plejede. Gik i bad, tog sin uniform p\u00e5 og drak kaffe. Kyssede sin kone farvel. Cyklede mod museet. Der deponerede han sin&hellip;<\/p>","protected":false},"author":63,"featured_media":29706,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[230],"meta":{"footnotes":""},"categories":[458,59],"tags":[],"person":[343],"class_list":["post-29698","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-digte-og-prosa","category-litteratur-og-skrivepraksis","person-anne-rosenvold","format-lydfil"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"1","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"0","infobox":"<strong>Tekstens baggrund:<\/strong>\r\n\r\nK\u00e6re L\u00e6ser\r\n\r\nUdgangspunktet for denne historie var en s\u00e6tning \u201ddet var m\u00e5den hun lagde brillerne fra sig\u2026\u201d, som min veninde sendte mig som inspiration til at skrive. Hun tilbragte meget tid med sine syge for\u00e6ldre. Historien \u201dskrev sig selv\u201d.\u00a0 Jeg indtalte og sendte den, s\u00e5 de kunne h\u00f8re den, mens de var sammen i familien. Det blev en betydningsfuld tid med videregivelse af praksis, indtil hendes far trak vejret for sidste gang i slutningen af juli. Historien har en helt s\u00e6rlig plads i mit hjerte, fordi den er blevet til i samspil mellem os alle. Som en videregivelse i b\u00e5de livet og d\u00f8den.\r\n\r\nK\u00e6rlig hilsen Anne","quote":"","year_published":"2026","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/29698","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/63"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=29698"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/29698\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":41849,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/29698\/revisions\/41849"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/29706"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=29698"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=29698"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=29698"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=29698"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=29698"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}