![\"CHA_blog1223\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/12\/IMG_5495-1-1024x992.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Vi kender det alle. At d\u00f8den fra tid til anden banker p\u00e5. Og vi kender alle til sorgen, der f\u00f8lger med. Nogle gange opleves det naturligt, som er det en verdensorden, vi ved findes. Tiden er kommet, siger vi. Andre gange er det et m\u00f8de i chok, fordi det jo ikke burde v\u00e6re tid for dem, der stod os n\u00e6r.\u00a0<\/p>\n
N\u00e5r man for l\u00e6ngst har passeret de 50, som jeg, s\u00e5 er det ogs\u00e5 med en bevidsthed om, at d\u00f8den kan ramme alle, uanset om det er som f\u00f8lge af sygdom eller en ulykke \u2013 eller m\u00e5ske endda for egen h\u00e5nd. At d\u00f8den heller ikke kun kommer, efter vi er blevet 80, st\u00e5r efterh\u00e5nden ogs\u00e5 klart. D\u00f8den viser sig i alle aldre som en b\u00e5de velkommen og uvelkommen g\u00e6st. Vi ved, vi skal d\u00f8, men sj\u00e6ldent hvorn\u00e5r eller hvorfor.\u00a0<\/p>\n
I denne uge sagde jeg farvel til et n\u00e6rt familiemedlem. Det var et ekstremt kort og aggressivt sygdomsforl\u00f8b, der l\u00e5 bag, og den dag, jeg skulle have bes\u00f8gt ham p\u00e5 hospitalet, blev i stedet pludselig til dagen, vi sagde farvel i kirken.<\/p>\n
En kirke, der var fyldt til bristepunktet, og hvor de n\u00e6rmeste efterladte tog imod hver og \u00e9n g\u00e6st med et langt knus. Det var r\u00f8rende. Det var smukt, det tog den tid det skulle tage, og det forbandt os alle ind i sorgen og minderne.\u00a0
\nI blomsterhavet og med et billede af ham p\u00e5 sangh\u00e6fterne sad vi b\u00e6nket og skiftevis sang, lyttede og var stille, men hele tiden med direkte udsyn til hans hustru, b\u00f8rn og for\u00e6ldre.
\nDet forekommer meningsl\u00f8st at skulle l\u00e6gge sine b\u00f8rn i graven. Hans mors tavse skrig, da kisten forlod os i rustvognen, fyldte i hver en celle og mere til, for aldrig \u2013 aldrig \u2013 har jeg h\u00f8rt et s\u00e5 h\u00f8jt tavst skrig og set s\u00e5 meget smerte og l\u00e6ngsel og kraft forenet i \u00e9t ansigt og i \u00e9n krop, der selv var lammet af sygdom.\u00a0
\nHun ville uden tvivl g\u00f8re alt som moderen i H.C. Andersens\u00a0\u2018Historien om en moder’ for at f\u00e5 sin s\u00f8n tilbage, mens vi var vidnerne p\u00e5, at det ikke ville ske.\u00a0
\nHer stod ogs\u00e5 en fader, en gammel landmand, der lige s\u00e5 intenst fors\u00f8gte at v\u00e6re med det uforst\u00e5elige, og som, da vi sad sammen senere, gentog og gentog: HVORFOR?! Han tog min h\u00e5nd og formede sin store n\u00e6ve om min og lagde begge vores omfavnende h\u00e6nder p\u00e5 sit hjerte, mens han klemte s\u00e5 fast han kunne \u2013 ind mod hjertet. HJERTET. D\u00e9t hjerte, som vi l\u00e6ner os ind i, og som fylder og er med os i b\u00e5de gl\u00e6de og sorg, og n\u00e5r vi \u00f8nsker det og ikke \u00f8nsker det.<\/p>\n
Til hverdag t\u00e6nker jeg over d\u00f8den. Egentlig nok mere end de fleste, tror jeg. Men jeg giver mig ikke tid, n\u00e5r den og sorgen er der.\u00a0
\nDet har jeg gjort denne gang, og mens jeg skriver disse linjer, er en veninde ved at synge sin unge svigerdatter ud p\u00e5 et hospital langt v\u00e6k her fra, hvor jeg sidder, selvom hun lige nu f\u00f8les s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5.\u00a0
\nAt synge de d\u00f8de ud g\u00f8r vi ogs\u00e5 i min familie, og det f\u00f8les b\u00e5de rigtigt og naturligt at g\u00f8re sammen. Udsyngningen er ved at blive sj\u00e6ldnere og sj\u00e6ldnere. Men det er en gammel skik, hvor man sammen synger, siger et digt eller p\u00e5 anden m\u00e5de h\u00f8jtideligholder det skift eller den rejse fra, hvor den d\u00f8de forlader det sted han eller hun d\u00f8de, og forts\u00e6ttelsen videre i kisten.\u00a0\u00a0<\/p>\n
Sorgen ER tung. S\u00e6rligt tung har den v\u00e6ret denne gang, for han der er d\u00f8d satte med sin nysgerrighed, sk\u00e6vhed og ordentlighed spor hos mange – og jeg blev samtidig mindet om min mors alt for tidlige d\u00f8d i samme alder \u2013 og det for mange af os skr\u00f8belige liv.\u00a0
\nMen det f\u00f8les ogs\u00e5 godt, betydningsfuldt og vigtigt \u2013 ja n\u00e6sten n\u00f8dvendigt og naturligt \u2013 at v\u00e6re med sorgen denne gang. At give den plads og tid.
\nFor den minder mig \u2013 og formentlig mange af os \u2013 ogs\u00e5 ub\u00f8nh\u00f8rligt og insisterende om livet. Det er n\u00e6sten, som om d\u00f8den tvinger livet og livets v\u00e6rdier frem. At der er en ur-sammenh\u00e6ngskraft mellem d\u00f8den og livet, som man ikke kan slippe udenom i hverken kirke eller p\u00e5 et d\u00f8dsleje.\u00a0At vi genopdager\u00a0v\u00e6rdierne i livet.<\/p>\n
\n\u201cDeath is not waiting for us at the end of a long road. Death is always with us, in the marrow of every passing moment, a secret teacher hiding in plain sight, helping us to discover what matters most in life,\u201d siger Frank Ostaseski.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n
Netop tankerne om sammenh\u00e6ngskraften mellem d\u00f8den og livet fik mig i den forgangne uge til at mindes s\u00e6rligt to blogindl\u00e6g p\u00e5 Kontemplations blog af henholdsvis Hanneli \u00c5gotsdatter What death can teach us about life<\/a> og Hanne Linde\u00a0With death as a teacher<\/a>.\u00a0<\/p>\n
Begge blogindl\u00e6g \u2013 og blogcast – handler om Frank Ostaseskis erfaringer og indsigter. Han er buddhistisk l\u00e6rer og en af grundl\u00e6ggerne af Zenhospice-projektet i San Francisco, og har skrevet bogen The Five Invitations \u2013 Discovering What Death Can Teach Us About Living Fully.<\/em><\/p>\n
Frank Ostaseskis fem invitationer handler, som overskriften p\u00e5 hans bog siger det, om at opdage, hvad d\u00f8den kan l\u00e6re os om at leve fuldt og helt:<\/p>\n
1) Vent ikke.\u00a0
\n2) \u00d8nsk alt velkommen, skub intet bort.\u00a0
\n3) V\u00e6r dig selv fuldt og helt.\u00a0
\n4) Find et indre hvilested til turbulente tider.\u00a0
\n5) Kultiver det ikke at vide.<\/p>\nI Hanneli \u00c5gotsdatters blog kan man l\u00e6se mere om Frans Ostasekis invitationer, og i Hanne Lindes blog er det blandt andet muligt at l\u00e6se om \u2013 og h\u00f8re \u2013 en samtale mellem Frank Oskaseki og l\u00e6gen Lucy Kalanithi.<\/p>\n
\u201cDeath is not waiting for us at the end of a long road. Death is always with us”<\/em><\/p>\n
Til minde om og om at blive mindet om.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi kender det alle. At d\u00f8den fra tid til anden banker p\u00e5. Og vi kender alle til sorgen, der f\u00f8lger med. Nogle gange opleves det naturligt, som er det…<\/p>","protected":false},"author":60,"featured_media":37556,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"person":[362],"class_list":["post-28608","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faellesskabrelationer","person-charlotte-toft"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"0","hide_featured_image_on_post":"1","nobio":"0","infobox":"","quote":"","year_published":"2025","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28608","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/60"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=28608"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28608\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":37557,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28608\/revisions\/37557"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/37556"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=28608"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=28608"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=28608"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=28608"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=28608"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}