Sommetider har Gud, livet, sk\u00e6bnen eller universet det med at overraske os p\u00e5 m\u00e5der vi ikke kan forudse. En hverdag kan \u00e6ndres drastisk af en tragisk nyhed eller et smukt m\u00f8de med en gammel ven, og n\u00e5r som helst kan nye udfordringer eller muligheder lede til oplevelser eller livsveje der bliver med en fra da af.<\/p>\n
Da jeg en sommer for et par \u00e5r siden drog med tre venner til Amager naturcenter for at holde picnic, var vi helt og aldeles uforberedte p\u00e5 den sp\u00e6nding dagen havde i vente for os. Vi fandt et hyggeligt borde-b\u00e6nkes\u00e6t under et tr\u00e6 og\u00a0begyndte at pakke sandwiches, frugt og drikkevarer ud p\u00e5 vores t\u00e6pper. En lille gruppe f\u00e5r blev nysgerrige p\u00e5 postyret og kom hen til os. Til at begynde med var det v\u00e6ldig hyggeligt med lidt uldent selskab. Men f\u00f8r vi vidste af det, var vi omringet af de hvide, bah\u2019ende v\u00e6sner og m\u00e5tte i en fart pakke vores mad sammen og kravle op p\u00e5 bordet.<\/p>\n
F\u00e5reflokken blev mere og mere p\u00e5tr\u00e6ngende, idet de fors\u00f8gte at nappe b\u00e5de vores mad og vores bukseben, mens vi febrilsk viftede vores t\u00e6pper for at holde f\u00e5rene p\u00e5 afstand. Bedst som situationen ellers virkede til at v\u00e6re absurd nok, s\u00e5 vi et faretruende syn i horisonten. En h\u00e6r af f\u00e5r kom galoperende for at slutte sig til angrebet. De n\u00e5ede en bakketop og stoppede op, i takt, som var de orker tilkaldt af et krigshorn i begyndelsen af et afg\u00f8rende slag i en J.R.R. Tolkien fort\u00e6lling. Vi vidste at vi straks m\u00e5tte bane os vej bort hvis vi skulle g\u00f8re os h\u00e5b om nogensinde at undslippe. Jeg er ikke stolt over at sige at jeg gjorde mine trusler med det viftende t\u00e6ppe til en realitet, men det f\u00f8ltes som en n\u00f8dvendighed for at dele vandene l\u00e6nge nok til at muligg\u00f8re vores flugt.<\/p>\n
Forpustede n\u00e5ede vi op i et udsigtst\u00e5rn hvor vi kunne nyde vores madpakker. Under m\u00e5ltidet delte vi vores forundring over vores tilsyneladende meget ringe evne til at afl\u00e6se dyrenes intentioner og det pludselige skift der havde v\u00e6ret i stemningen fra ferie til fare. Da m\u00f8rket faldt p\u00e5, s\u00e5 vi en komet eksplodere over byen i det fjerne, inden vi begyndte nedstigningen og vandringen til metroen.<\/p>\n
Men eventyret var ikke ovre \u2013 der gemte sig endnu en dyrisk t\u00e6rskelvogter i m\u00f8rket. Hvorvidt denne hornede og beh\u00e5rede vogter faktisk eksisterede i den ydre manifesterede virkelighed, eller blot i vores unge fantasier, er den dag i dag op til debat. Men her er hvad jeg oplevede:<\/p>\n
P\u00e5 vores vej m\u00f8dte vi en voldsom dunst. Lugten af kokasse. Jeg fornemmede noget levende i m\u00f8rket og fr\u00f8s. Lige foran mig s\u00e5 jeg en k\u00e6mpe ko, og i det \u00f8jeblik koen og jeg fik \u00f8je p\u00e5 hinanden, udst\u00f8dte den et h\u00f8jt \u201dMUUUHH\u201d. Alle fire stak vi i l\u00f8b, sprang over et hegn og stoppede ikke med at l\u00f8be f\u00f8r vi var sikre p\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere h\u00f8rte klove bag os. Bl\u00e6st bagover af den danske naturs uforudsigelighed steg vi ned i metroen ind til byen hvor udmattelsen ramte; utilsigtet blev et lille hvil ved Nyhavns kanal til dyb s\u00f8vn under \u00e5ben himmel, alle fire med hovedet p\u00e5 den n\u00e6stes mave i en putte-firkant.<\/p>\n
To af mine venner p\u00e5st\u00e5r stadig den dag i dag at det ikke var en ko, men blot en tr\u00e6stub. Men jeg v\u00e9d hvad jeg s\u00e5, og det er v\u00e6rd at tilf\u00f8je at den halvdel af os der st\u00e5r fast ved at koen ikke eksisterede, var dem der skreg h\u00f8jst og l\u00f8b hurtigst.<\/p>\n
\u00c9n ting er sikkert, og det er at vi blev bragt t\u00e6ttere sammen af dagens ups and downs<\/em>. Med den meditative fordybelse som tr\u00e6ningsbaggrund l\u00e6gger jeg oftere og oftere m\u00e6rke til hvordan vores udfordringer ofte ogs\u00e5 er muligheder for udvikling og mere autentisk, s\u00e5rbar og hjertelig kontakt med venner og bekendte.<\/p>\n <\/p>\n