I anledning af kvindernes internationale kampdag har jeg gjort mig nogle tanker, jeg gerne vil dele med dig, k\u00e6re l\u00e6ser.<\/p>\n
Jeg har t\u00e6nkt over, hvorfor det udelukkende er kvindernes kampdag. Og jeg funderer over, om det er gavnligt at kalde det en kampdag. En kamp vil oftest v\u00e6re forbundet med en form for vrede og fra ordet \u2019kamp\u2019 er der ikke langt til ordet \u2019krig\u2019. Der er alts\u00e5 en form for fjende. Men hvem er fjenden i denne kamp?<\/p>\n
Det er ikke fordi, jeg ikke er taknemmelig over, at de for over 100 \u00e5r siden k\u00e6mpede for, at kvinder kunne f\u00e5 valgret. Det er heller ikke fordi, der ikke har v\u00e6ret, og stadig er, rigeligt at k\u00e6mpe for i en verden, hvor den ene krise opst\u00e5r, f\u00f8r den anden er afsluttet.<\/p>\n
Alligevel t\u00e6nker jeg p\u00e5 om, vi er n\u00e5et til et punkt, hvor vi p\u00e5 denne dag kunne adressere det kvindelige princip og m\u00e5ske g\u00e5 s\u00e5 langt som til at fejre det \u2013 og fejre det i samklang med det mandlige princip. M\u00e5ske kunne vi ad den vej opn\u00e5 en form for st\u00f8rre balance imellem de to principper \u2013 i stedet for at holde fast i en kamp mellem to biologiske k\u00f8n.<\/p>\n