![\"Jeg](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/03\/Vidde-Jeg-er-natur2.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/p>\n
Det kan ogs\u00e5 m\u00e6rkes som en generthed og en intens v\u00e6ren, samtidigt. En generthed\u00a0hvis jeg skulle st\u00f8de p\u00e5 mennesker. En v\u00e6ren som om det sted inde i mig er mere natur end menneske. P\u00e5 \u00e9n gang lige lyttende og ikkelyttende.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n N\u00e5r dette natur-jeg breder sig i mig, f\u00f8les den rest som er hende jeg kalder mig, lige s\u00e5 flortynd og retningsl\u00f8s som nysneen.<\/p>\n Ikke retningsl\u00f8s som i bevidstl\u00f8s. Men retningsl\u00f8s som i en ikke p\u00e5 forh\u00e5nd bestemt retning.<\/p>\n En retning som bestemmes af tiltr\u00e6kning \u2013 til hvad som kan gemme sig bag en sten, til hvordan det vil m\u00e6rkes at ligge p\u00e5 mosejorden derhenne \u2013 eller hvordan intensiteten ved at klatre op et sted for at finde ud af om den stoiske ravn vil flyve eller blive til sten n\u00e5r jeg n\u00e6rmer mig.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Retningsdrevet af det \u00e5bne, lidt flirtende blik fra birkeskoven som tr\u00e6kker mig ind til dig med en antydning af sti. Hvad kan befinde sig d\u00e9r? Er det en dyreveksel? Bev\u00e6ger mig opover og indad. I skoven og i mig. Vore skridt \u2013 n\u00f8gne i sansende, lyttende landskab som \u00e5bner sig i landskab og bortvisker \u00e5rstal og tid og mig.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n M\u00e6rker alt p\u00e5 \u00e9n gang og bakser med f\u00f8lelsen af at ville noget. Hvor l\u00e6nge kan jeg bare v\u00e6re? Opm\u00e6rksomheden strejfes af en tanke \u2013 hvad hvis nogen kommer og ser mig? Jeg v\u00e9d jeg kan tage mig sammen, men g\u00f8r det ikke. Jeg st\u00e5r helt stille. \u00c5nder sammen med alt og m\u00e6rker sam-livet med alt levende. Vi som lever side om side, hvirvlende i hverandres r\u00f8dder, \u00e5ndedr\u00e6t, hinandens bankende hjerter. Vi er \u2013 natur.<\/p>\n I dette er alt som det skal v\u00e6re. Der er ingenting der skal \u00e6ndres.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Bl\u00e5t rum af stillhed mellem spredte tanker. Alt det jer er, d\u00e6kket af et flortyndt kl\u00e6de af stilhed \u2013 som et lydl\u00f8st \u2018hysj!\u2019 til det som skal komme og har v\u00e6ret.<\/p>\n Hvad er jeg om ikke natur?<\/p>\n <\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n