![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_5.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Endelig viste isfjorden sig, og nu m\u00e6rkede jeg, at mine \u00f8jne kneb sig lidt sammen – det var de f\u00f8rste gl\u00e6dest\u00e5rer over at v\u00e6re tilbage. P\u00e5 vejen op til Ilulissat, i det lille r\u00f8de fly fra Kangerlussuaq, havde jeg kigget ud af det lille flyvindue for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de f\u00f8rste isfjelde, som s\u00e5 bitte sm\u00e5 ud, men som jeg vidste var koloenorme gigantiske isklodser der sv\u00f8mmede rundt i vandet langt nede under mig.
\nJeg kneb mig selv i armen, tog mine solbriller p\u00e5, for t\u00e5rerne stod i k\u00f8 i mine tr\u00e6tte \u00f8jne, efter flere dage med pakning, forberedelser og korte n\u00e6tter. Jeg var tilbage i Gr\u00f8nland.<\/p>\n
Da jeg kort tid efter min ankomst sad p\u00e5 v\u00e6relsets altan, som var d\u00e6kket med nogle centimeter sne, med en kop varm the, og kiggede ud over fjorden, blev jeg bare stille \u2013 helt stille. Det eneste jeg kunne h\u00f8re var isskossernes k\u00e6lven, nogle f\u00e5 krager der fl\u00f8j forbi, op fiskernes motorb\u00e5de der kom susende mellem store og sm\u00e5 isfjelde for at fiske, s\u00e6tte garn, eller sejle ud til en af de sm\u00e5 bygder. I disse lyde h\u00f8rte jeg mig selv sige: ‘Dette er mig, lige nu er jeg lige her’.
\nOplevelsen var p\u00e5 sin egen m\u00e5de s\u00e5 intens og overv\u00e6ldende, at jeg m\u00e5tte sige det h\u00f8jt til mig selv for virkeligt at tro p\u00e5 det.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_1.jpg\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Endestationen og m\u00e5let p\u00e5 denne tur var b\u00f8rnehjemmet i Uummannaq i Nord-Gr\u00f8nland. Efter en lille flyvetur og en b\u00e5dtur i h\u00e5rd bl\u00e6st fordi helikopteren var g\u00e5et i stykker, var jeg nu endelig fremme, to et halvt d\u00f8gn efter jeg var rejst fra K\u00f8benhavn. Min opgave p\u00e5 denne tur ville v\u00e6re at deltage i optagelsen af undervisningsfilm, hvor nogle af b\u00f8rnene fra b\u00f8rnehjemmet skulle v\u00e6re kokke. Vi h\u00e5bede de sm\u00e5 film kunne inspirere b\u00f8rn p\u00e5 andre d\u00f8gninstitutioner til at g\u00e5 i k\u00f8kkenet og lave mad sammen i et f\u00e6llesskab.<\/p>\n
‘Skal du ikke med til kaffemik<\/em> – det er bare en time’, blev jeg spurgt af forstanderinden p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, da jeg knap var kommet indenfor, og med et skarpt, men meget venligt blik sagde hun til mig: ‘Det er dejligt du er kommet helt her op Vibeke, det har vi gl\u00e6det os til, jeg kan fort\u00e6lle dig at her handler det hele om t\u00e5lmodighed’\u2026..hvad mon hun mente med det\u2026?<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Trods intense og lange arbejdsdage i den f\u00f8lgende tid, dage som havde en stor uforudsigelighed og t\u00e5lmodighed som medspiller, tog jeg mine pauser og gik ofte op til telestationen, hvor jeg kunne spejde langt ud over de farvede huse, h\u00f8re hundene – som stod bundet og snart var klar til de f\u00f8rste sl\u00e6deture – g\u00f8. Eller snarere hyle. Jeg m\u00e6rkede min egen t\u00e5lmodighed blev pr\u00f8vet og testet af nye arbejdsopgaver og sprogbarrierer – men ogs\u00e5 hjulpet af en stor portion nysgerrighed og kreativitet. I Uummannaq oplevede jeg at mine \u00f8jne fik lov til at kigge langt, uendeligt langt. Der var ikke en bygning, trafik eller en telefon der kaldte p\u00e5 min opm\u00e6rksomhed og derved bremsede min egen bevidsthed. Om hvor jeg var, og at jeg var langt v\u00e6k hjemmefra, og jeg befandt mig i en ubeskrivelig smuk, r\u00e5 og barsk natur.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n ‘I Gr\u00f8nland sker de fleste d\u00f8dsfald enten ved drukneulykker, selvmord eller drab’, fortalte forstanderinden mig en aften, og det vakte en s\u00e5rbarhed i mig. En s\u00e5rbarhed som for mig altid vil komme i spil, n\u00e5r jeg p\u00e5 egen h\u00e5nd g\u00e5r omkring i byen, og ser p\u00e5 ansigter og ofte kommer i snak med lokale. Mange aftener gik jeg en sen aftentur, noget jeg ogs\u00e5 praktiserer i K\u00f8benhavn. At g\u00e5 en tur uden form\u00e5l inden dagens afslutning hvor jeg ofte lader mine f\u00f8dder bestemme retning og tempo, f\u00f8les meningsfuldt. Luften i Uummannaq er s\u00e5 fin, t\u00f8r og k\u00f8lig, og jeg f\u00f8ler at jeg p\u00e5 denne m\u00e5de gav mig selv et mentalt brusebad inden sengetid. Ofte var det stjerneklart, og ude i fjorden kunne jeg ane de store isfjelde i m\u00f8rket, kolosser der ind i mellem bragede og buldrede og sendte d\u00f8nninger ind, s\u00e5 de sm\u00e5 fiskerb\u00e5de hoppede og dansede rundt i havnen.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Der er plads til 30 b\u00f8rn p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, og de kommer fra hele Gr\u00f8nland. En pige p\u00e5 knap otte \u00e5r, som kun havde v\u00e6ret her i et par uger, og ikke havde talt siden hun var kommet, fik jeg en s\u00e6rlig kontakt til. Jeg havde dagen forinden l\u00e6rt hende at \u00e6lte en dej, og nu stod jeg og forberedte en ny bolledej, som var til en f\u00f8dselsdags kaffemik til \u00e9n af de lidt st\u00f8rre b\u00f8rn, da vores blikke m\u00f8des. Hun kiggede p\u00e5 dejen, trak en lille skammel hen til k\u00f8kkenbordet s\u00e5 hun kunne n\u00e5 bordpladen, pegede p\u00e5 dejen og kiggede p\u00e5 mig. Jeg hev en klump dej af til hende og str\u00f8ede lidt mel p\u00e5 bordet – og s\u00e5 gik hun ellers i gang. Med at \u00e6lte dejen med alle sine kr\u00e6fter, \u00e6lte som hun havde l\u00e6rt dagen i forvejen. Vores \u00f8jne m\u00f8dtes igen, over dejen, og vi kiggede begge p\u00e5 hinanden og dern\u00e6st ud af vinduet i k\u00f8kkenet \u2013 og ud p\u00e5 den bl\u00e5 himmel, isbjergene og solskinsvejret. Jeg kneb igen en t\u00e5re.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Foto: Vibeke Schellerup<\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Herunder kan du se en musikvideo lavet af og med b\u00f8rnene fra Uummannaq:<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_2.jpg\")
<\/p>\n
\nEt arbejdspunkt var ogs\u00e5 hvad der i Gr\u00f8nland kaldes ‘danskerstress’ som kun langsomt tilpasser sig det nye, rolige tempo. Og en anspore var min gl\u00e6de over m\u00f8det med de s\u00f8de b\u00f8rn, som alle boede p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet, fordi det var var det allerbedste sted de under de givne omst\u00e6ndigheder kunne v\u00e6re trygge, v\u00e6re en del af et f\u00e6llesskab, f\u00e5 k\u00e6rlige m\u00e5ltider, hj\u00e6lp til lektiel\u00e6sning, f\u00e5 ferier, uddeling af vintert\u00f8j, f\u00f8dselsdagsgaver og k\u00e6rlighed. Af de voksne der udviste en s\u00e5 fin t\u00e5lmodighed og opm\u00e6rksomhed til dem alle.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_3.jpg\")
<\/p>\n
\nNetop dette f\u00f8les som en betydningsfuld del af rejsen og kontakten til Gr\u00f8nland: At m\u00f8de de lokale, at standse op og tale lidt om udsigten, om hundene eller m\u00e5ske om hvorn\u00e5r skibet med nye forsyninger kommer p\u00e5 fredag. Alt det h\u00f8rte med til de sm\u00e5 vandringer omkring i Uummannaq.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_4.jpg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/UUMMANNAQ_6.jpg\")
<\/p>\n
\n