Hun ankommer helt n\u00f8gen til sin s\u00f8ster:<\/p>\n
<\/p>\n
\u201dDa Inanna kom til d\u00f8dsrigets f\u00f8rste port, bankede hun h\u00e5rdt p\u00e5 d\u00f8ren:<\/em> <\/p>\n Neti, d\u00f8dsrigets \u00f8verste vogter svarede hellige Inanna:<\/em><\/p>\n \u201dHvem er du?\u201d<\/em><\/p>\n \u201dJeg er Inanna, p\u00e5 vej mod \u00f8st, hvor solen stiger\u201d<\/em><\/p>\n <\/p>\n Neti sagde:<\/em><\/p>\n \u201dHvis du virkelig er Inanna, p\u00e5 vej mod \u00f8st, hvor solen stiger, hvorfor er du s\u00e5 kommet til det land, hvorfra ingen vender tilbage?\u201d<\/em><\/p>\n <\/p>\n Hellige Inanna svarede:<\/em><\/p>\n \u201dFordi min stores\u00f8ster Ereshkigals mand er d\u00f8d. God gravskik er det at sk\u00e6nke rigeligt med \u00f8l. Derfor er jeg kommet.\u201d<\/em><\/p>\n <\/p>\n D\u00f8dsrigets d\u00f8rvogter Neti, sagde:<\/em><\/p>\n \u201dBliv her Inanna, <\/em> <\/p>\n D\u00f8dsrigets \u00f8verste d\u00f8rvogter, Neti, gik ind i dronningens palads og sagde:<\/em><\/p>\n \u201dH\u00f8je dronning, der st\u00e5r en himmeljomfru foran d\u00f8dsrigets port og r\u00e5ber.<\/em> <\/p>\n Ereshkigal slog sig p\u00e5 l\u00e5ret ved lyden af ordene. Hun bed sig i l\u00e6ben og lagde sig ordene p\u00e5 sinde.<\/em><\/p>\n Hun sagde til Neti, sin \u00f8verste d\u00f8rvogter:<\/em><\/p>\n \u201dH\u00f8r, g\u00f8r som jeg siger:<\/em> <\/p>\n Inanna kommer igennem \u00e9n port ad gangen og ved hver port afgiver hun en af sine me;<\/em> sin turban, et smykke, stenene, en guldring, m\u00e5lestok og m\u00e5leb\u00e5nd og ved den syvende port sin kongelige k\u00e5be. Herefter ankommer hun til d\u00f8dsriget.<\/p>\n <\/p>\n \u201dHun kom kravlende ind i tronsalen med b\u00f8jet hoved. Kl\u00e6dt af til skindet b\u00f8d hun sin s\u00f8ster Ereshkigal fjerne sig fra tronen, og Inanna satte sig p\u00e5 den i stedet.<\/em><\/p>\n Anunnaguderne, d\u00f8dsrigets syv dommere, afsagde dom over hende.<\/em> <\/p>\n Citaterne her er fra INANNA \u2013 Himlens og jordens dronning<\/a>. <\/p>\n Vi danser i cirklen. Maria guider os ind i myten. Med \u00f8velser, ord, udvekslinger, musik, rytme, danser vi myten. Vi er kroppe der lever sig ind i historien. Hvordan er det i vores liv? Kan vi levendeg\u00f8re Inanna i os selv? Hvem er vi uden alt det vi identificerer os med? Hvis vi slipper ideen om at v\u00e6re noget i kraft af noget?<\/p>\n Der er ingen entydige svar.<\/p>\n I efterskriftet til Suzanne Br\u00f8ggers gendigtning af myten om Inanna, foresl\u00e5r Pia Skogemann en moderne m\u00e5de at forst\u00e5 myten, og anskuer dens hovedtema som:<\/p>\n \u201den fort\u00e6lling om, hvordan den ellers altid ekspanderende Inanna omsider m\u00f8der en gr\u00e6nse for sin magt. Den m\u00e6gtige gudinde f\u00e5r tilf\u00f8rt et menneskeligt aspekt af begr\u00e6nsning, d\u00f8d, svigt, tab, sorg, lidelse, l\u00e6ngsel, k\u00e6rlighed og forsoning.\u201d<\/p>\n <\/p>\n Vi unders\u00f8ger. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/a> Et dansestr\u00e6k<\/strong><\/p>\n For mit indre \u00f8je ser jeg et billede af en gang. Lige foran mig er der er sort skyded\u00f8r. Da den g\u00e5r til side. Ser jeg endnu en sort skyded\u00f8r. Jeg v\u00e9d at det vil blive ved. Flere skyded\u00f8re. Og jeg g\u00e5r l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i gangens rum. Jeg ser ogs\u00e5 at den ender. Et sted stopper d\u00f8rene. Her vil jeg ikke kunne komme l\u00e6ngere.<\/p>\n Kan man danse en arketype?<\/p>\n P\u00e5 alle fire. Helt herinde har jeg mistet alt. Her v\u00e9d jeg ikke om jeg kan komme ud igen. Bevidstheden om at v\u00e6re helt alene \u00e5bner ind i et uendeligt tomt rum.<\/p>\n Det er en rejse ind i m\u00f8rket. Ind i d\u00f8den.<\/p>\n Hvis jeg ikke er nogen, lever jeg s\u00e5? Hvis jeg mister min krop –<\/p>\n I en bog jeg s\u00e6tter stor pris p\u00e5, st\u00e5r det skrevet at man for at blive et helt menneske m\u00e5 m\u00f8de m\u00f8rket. Inde i m\u00f8rket er lyset. Hvis man bliver i m\u00f8rket, vil man opdage lyset. Det er ikke en farbar vej kun at s\u00f8ge lyset. Hvis det man s\u00f8ger, er at blive et menneske.<\/p>\n Men man m\u00e5 blive i m\u00f8rket uden at forvente at lyset kommer. Som at sidde p\u00e5 bunden af en br\u00f8nd, og ikke vide. Det er paradokset.<\/p>\n Kan man danse det?<\/p>\n Jeg l\u00e6ner mig bagover. F\u00f8r jeg slipper.<\/p>\n Og kun er mig.<\/p>\n Danse k\u00f8det af knoglerne. T\u00e6rskelvogtere skubber til mig.<\/p>\n S\u00e5.<\/p>\n I en blanding af lettelse og et fald ind i total uvished.<\/p>\n Er jeg uden ambition. Vi forts\u00e6tter rejsen i cirklen til marts.<\/p>\n <\/p>\n
\n\u00a0\u201dLuk op! Luk op! D\u00f8rvogter Neti. <\/em>
\nJeg er helt alene, jeg vil ind\u201d<\/em><\/p>\n
\nJeg skal fort\u00e6lle min frue,<\/em>
\nHvad du har sagt.\u201d<\/em><\/p>\n
\nDet er din s\u00f8ster Inanna der er kommet.<\/em>
\nHun har samlet sine syv me i h\u00e5nden.<\/em>
\nHun har rejst hele vejen med alle sine me.<\/em>
\nHun har viklet en turban om hovedet for vinden \u2013 og samlet h\u00e5ret.<\/em>
\nHun har lagt de sm\u00e5 Lapis Lazuliperler om halsen og de to store \u00e6gformede p\u00e5 brysterne.<\/em>
\nHun har hyllet kroppen i en kongelig k\u00e5be og sminket \u00f8jnene med den kohl kaldet \u201dKom an mand, kom an!\u201d<\/em>
\nBrochen kaldet \u201dKom mand, kom\u201d har hun f\u00e6stnet p\u00e5 brystet.<\/em>
\nHun har sat en guldring p\u00e5 fingeren, og hun holder m\u00e5lestokken af Lapis Lazuli og m\u00e5leb\u00e5ndet i h\u00e5nden.\u201d<\/em><\/p>\n
\nSkyd sl\u00e5en for alle syv porte i Kur.<\/em>
\nLad hver enkel port \u00e5bne sig \u00e9n for \u00e9n.<\/em>
\nLad hende komme kravlende med b\u00f8jet hoved og tag hendes t\u00f8j, b\u00e6r det v\u00e6k.\u201d<\/em><\/p>\n
\nDe s\u00e5 p\u00e5 hende med d\u00f8dens blik, de talte til hende, vredens ord, de r\u00e5bte til hende, barske beskyldinger.<\/em>Inanna var ramt. Hendes krop blev et kadaver med ligets lugt af r\u00e5d, h\u00e6ngt p\u00e5 en k\u00f8dkrog som et d\u00f8dt dyr\u201d.<\/em><\/p>\n
\nGendigtet af Suzanne Br\u00f8gger.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/317498234_468038141932630_4160254275886319349_n-3.jpg\")
<\/p>\n
\nVi deler, reflekterer.
\nM\u00e6rker.
\nOg forestiller os.
\nVi udveksler.
\nGriner, gr\u00e6der.
\nVi st\u00f8tter hinanden.
\nVi d\u00f8r.
\nVi lever.
\nVi danser i cirklen.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/IMG_0298-2-2.jpg\")
<\/a><\/p>\n
\nPresser toppen af mit hoved ned mod gulvet.
\nNedad.
\nIndad.<\/p>\n
\nHvis jeg ikke \u00e9r noget, er der s\u00e5 nogen der kender mig?
\nHvis jeg overgiver mig her, hvad sker der s\u00e5? D\u00f8r jeg?
\nEksisterer jeg her?
\nN\u00e5r jeg ikke holder fast i at jeg er nogen, n\u00e5r jeg ikke en gang er min krop mere?<\/p>\n
\nHenover en anden krop p\u00e5 samme rejse.
\nVi st\u00f8tter hinanden.
\nSlipper her.
\nVed ikke om jeg kommer op igen.
\nEller om jeg falder ned.
\nL\u00e6ner mig ind i en anden krop.
\nBliver f\u00f8rt et stykke.<\/p>\n
\nBev\u00e6ge det ubev\u00e6gelige.
\nRytmerne og musikken og min d\u00f8de krop tr\u00e6kker mig ind i et landskab, hvor jeg ikke er nogen.
\nDer er modstand.
\nMeget modstand.
\nMine ben vil ikke som jeg.
\nFrys. Stilstand. Tr\u00e6ghed. Indre domme.
\nSkyggen danser med.<\/p>\n
\nUden projekter.
\nUden retning.
\nUden forestilling.
\nUden mig?<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/317599292_698823575000906_3688497807194149826_n-2.jpg\")
<\/a><\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"