Vi er omkring 24 mennesker i det smukke lokale. Lyset falder bl\u00f8dt ind ad de store vinduer. F\u00e5 hundrede meter derfra bruser havet. Fem dages kursus om meditative processer tager sin begyndelse. Stemningen er venlig. Im\u00f8dekommende. Alle er vi optaget af budskabet fra underviserne. Alligevel forstyrres min opm\u00e6rksomhed. Det er som om, nogen kikker p\u00e5 mig. Mit blik s\u00f8ger instinktivt mod en bestemt plads skr\u00e5t over for mig. Jeg ser op. Men hun ser ned. Jeg vender tilbage til opl\u00e6gget. S\u00e5 er fornemmelsen der igen. Jeg f\u00f8ler mig iagttaget. Vurderet. Det er som om, hun s\u00e6nker blikket i samme \u00f8jeblik, jeg l\u00f8fter mit. Er det noget, jeg bilder mig ind? \u00a0Det gentager sig. Det er ikke rart. Hvorfor ikke lige m\u00f8des et kort sekund? I \u00f8jnene. Med et smil. En usynlig tr\u00e5d er spundet igennem lokalet. Den hiver i mig. V\u00e6k fra det som, jeg er kommet for.<\/p>\n
<\/p>\n
I pausen m\u00f8des vi p\u00e5 gangen. Vi kender hinanden perifert. Nok til at det er naturligt at tage kontakt og hilse. Jeg smiler. Fors\u00f8ger at skabe kontakt. Der er ingen respons. M\u00e5ske har hun ikke set det? Kan hun ikke lide mig? Har jeg sagt noget forkert sidst vi m\u00f8dtes? Har det noget med min rolle i gruppen at g\u00f8re? Hvad hvis vi skal arbejde sammen senere? Mit indre kommentarspor \u00e6ndrer fokus. Peger nu udad. Er hun ikke lidt egoistisk? Lidt for dominerende? Jeg begynder at registrere hendes kropsbev\u00e6gelser, stemmef\u00f8ring. Nu er det mig, der kikker i smug.<\/p>\n
<\/p>\n
Feltet omkring mig bliver mindre. Pladsen til at \u00e5nde lidt sn\u00e6vrere. Solar plexus mere aktiv. Tankerne hurtigere. Fokus p\u00e5 hvad der ellers sker i lokalet minimeres. Opm\u00e6rksomheden vender sig igen og igen mod dette menneske. Hvor er hun? Ser hun p\u00e5 mig? Hvem taler hun med? Hun er jo bare en ud af alle de andre venlige smilende ansigter, der nyder pausens forfriskninger og gensynet med hinanden. Der er flere, jeg ikke har set l\u00e6nge. Alligevel falmer det gl\u00e6delige i m\u00f8derne lidt. En beskyttende fort\u00e6tning har lagt sig blokerende omkring brystkassen. Jeg er som et vagtsom dyr, der st\u00e5r i skovbrynet. \u00d8rerne drejer sig efter tegn. Musklerne er let ansp\u00e6ndte. Vagtsomheden er v\u00e5gnet.<\/p>\n
<\/p>\n
Da jeg nogle uger efter taler med en ven om oplevelsen, bliver det tydeligt, hvordan min hjernes urgamle overlevelsesstrategi p\u00e5 f\u00e5 \u00f8jeblikke blev aktiveret. Jeg husker Rick Hansson<\/a> beskrive The Negativity Bias<\/em><\/a>. Beskrive hvordan hjernen er glat og afvisende som teflon for det gode og som burreagtig velcro for det, der kan true eller skr\u00e6mme os. Vi har overlevet ved at se efter de lysende rovdyr \u00f8jne i natten. Efter den i gruppen, der vil os det ondt. Det er sikrest at v\u00e6re en del af flokken. S\u00e5 bare sm\u00e5 tegn p\u00e5 det modsatte alarmerer nervesystemet. Den indre alarmklokke v\u00e5gner. Ser efter farerne. De virkelige og de imagin\u00e6re. Vi tr\u00e6ner det igen og igen hele livet. Hvad vi oplever som truende, er tillige pr\u00e6get af vores individuelle livshistorie. Hvis vi er faldet i et sv\u00f8mmebassin f\u00f8r, vi kunne sv\u00f8mme, er det m\u00e5ske vand, der giver os hjertebanken. Har vi haft en ubehagelig oplevelse p\u00e5 et hospital, kan synet af en hvid kittel f\u00e5 adrenalinen til at flyde. I forhold til det relationelle, er vores erfaringer ogs\u00e5 forskellige. For mit vedkommende er der en ekstra vagtsomhed i grupper. Jeg stod ofte og s\u00e5 p\u00e5, n\u00e5r der blev sjippet i skoleg\u00e5rden. Blev ikke altid inviteret med, n\u00e5r inderkredsen i klassen holdt fest. Jeg var blandt dem, der blev valgt sidst, n\u00e5r volleyballholdet skulle s\u00e6ttes. P\u00e5 studier. P\u00e5 arbejdspladser. I grupper. Som tr\u00e6desten ligger der erindringer om fravalg. Om at f\u00f8le mig overfl\u00f8dig. Kejtet. U\u00f8nsket. Usynlig. Oplevelse p\u00e5 oplevelse har lejret sig, og sm\u00e5 neurale alarmklokker bimler s\u00e5 snart, der er en risiko for, at det sker igen. Nogle gange for at vende angrebene indad. Er der noget jeg kan eller skal korrigere? Andre gange projiceres de ud. Jeg angriber den eller dem, som har frembragt f\u00f8lelsen. For mit vedkommende hyppigst som en frustreret og d\u00f8mmende indre monolog, der overtager og fjerner mig fra \u00f8jeblikket.<\/p>\n <\/p>\n