![\"\"](\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/02\/EF94408F-73B1-4AFF-B3B0-4DE6D7E3D4D8.jpg\")
<\/a><\/p>\nVi g\u00e5r over broen p\u00e5 Tietgensgade ved K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd. Vi er et umage par, men j\u00e6vnaldrende. Hun er h\u00f8j. Jeg er n\u00e6rmere lav. Hun har slidt t\u00f8j p\u00e5 \u2013 og alt for lidt. Jeg har rigeligt p\u00e5 \u2013 og mit er nyt. Hun har sorte rande under \u00f8jnene. Mine sorte streger indrammer \u00f8jnene. Folk kigger, mens vi sludrende g\u00e5r ved siden af hinanden. Hun er stiknarkoman, jeg ryger cigaretter. Man kan se, at de ser forskellen. Hun peger ned p\u00e5 skinnerne, da vi n\u00e5r hen midt p\u00e5 broen: \u201dMin k\u00e6reste kastede sig ud foran toget for to uger siden. Han d\u00f8de,\u201d siger hun. Vi stopper op, sl\u00e5r et forsigtigt kryds med vores arme, s\u00e5 vi r\u00f8rer og holder hinandens rygge. Og d\u00e9r st\u00e5r vi og mindes og er sammen om d\u00f8den og sorgen. Vi g\u00e5r tilbage til hendes lille v\u00e6relse. Det er d. 22. december og hun har k\u00f8bt sm\u00e5 julegaver til sin lille s\u00f8n og datter, der begge er tvangsfjernet. Hun viser mig to gaver og to billeder af b\u00f8rnene, og vi m\u00f8des igen \u2013 denne gang over gavernes symbolik og l\u00e6ngslen efter at gl\u00e6de sine b\u00f8rn og hinanden.\u00a0\u00a0<\/em><\/p>\n I 2022 blev jeg og resten af prim\u00e6rt den vestlige verden ufrivillige vidner til krigen i Ukraine. Jeg sad selv til undervisning p\u00e5 V\u00e6kstcenteret i N\u00f8rre Snede, da Rusland invaderede Ukraine, og med \u00e9t kom alt det, der normalt er langt v\u00e6k fra min hverdag, eller er sket for lang tid siden, helt t\u00e6t p\u00e5. Jeg blev, som de fleste andre, lettere chokeret mindet om den angst og frygt, krig fremkalder, om afmagt og handletrang, om medf\u00f8lelse, og om hvordan krigstraumer nedarves i generationer. Og mens tusinder blev til millioner, der flygtede ud af Ukraine eller var internt fordrevne, s\u00e5 udspillede der sig i de samme dage krige, konflikter og epidemier andre steder i verden og en sultkatastrofe p\u00e5 Afrikas Horn blev ansl\u00e5et til at ber\u00f8re op mod 100 millioner mennesker.<\/p>\n Hun er 37 \u00e5r og ligger p\u00e5 et af de t\u00e6pper, hun selv har v\u00e6vet sammen af udsmidte stofrester. S\u00e5dan fors\u00f8rger hun sig og sine fem b\u00f8rn, som jeg lige har leget tagfat og klappe-kage med og banket i kalaha, s\u00e5 fotografen uforstyrret kunne tage sine portr\u00e6tbilleder. Jeg skal til at interviewe hende, men vi lander med det samme et andet sted, da vores blikke m\u00f8des. Mine sp\u00f8rgsm\u00e5l forsvinder, for dybt derinde i \u00f8jnene, er der b\u00e5de uendeligt og svar p\u00e5 alt. Jeg holder hende i h\u00e5nden og \u201dser\u201d det samme, som da jeg holdt min d\u00f8ende mor i h\u00e5nden et \u00e5r tidligere. Vi ber\u00f8res begge \u2013 stille \u2013 velvidende, at vi har noget sammen, og hun lige om lidt skal d\u00f8 af aids, og b\u00f8rnene skal klare sige alene i de to lerhytter langt ude p\u00e5 landet i Zimbabwe.\u00a0<\/em><\/p>\n