{"id":24277,"date":"2023-02-25T00:05:01","date_gmt":"2023-02-24T23:05:01","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=24277"},"modified":"2023-02-21T22:47:46","modified_gmt":"2023-02-21T21:47:46","slug":"efter-liv-at-give-det-videre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/efter-liv-at-give-det-videre\/","title":{"rendered":"Afterlife: passing it on"},"content":{"rendered":"

Har d\u00f8den taget noget fra dig<\/em>
s\u00e5 giv det tilbage<\/em>
giv d\u00e9t tilbage<\/em>
som du fik af den d\u00f8de<\/em>
da den d\u00f8de var levende<\/em>
da den d\u00f8de var dit hjerte<\/em>
giv det tilbage til en rose,<\/em>
et kontinent, en vinterdag,<\/em>
en dreng der ser dig an<\/em>
fra h\u00e6ttens m\u00f8rke<\/em>

– Naja Marie Aidt

I dagene efter min fars d\u00f8d oplever jeg en ustyrlig trang til at skrive. Den kreativitet, der i disse dage str\u00f8mmer gennem mig, n\u00e6res af erfaringen af at have mistet uigenkaldeligt; at min far, et menneske som hele livet elskede mig, og som jeg hele livet elskede, var her i det ene \u00f8jeblik og i n\u00e6ste \u00f8jeblik var v\u00e6k. V\u00e6k som i udslettet fra jordens overflade. Det eneste, der nu vidner om hans eksistens, er min erindring om den. Hvis jeg glemte ham, ville hans liv ikke have fundet sted. Eller hvad? S\u00e5dan f\u00f8les det i hvert fald, og derfor f\u00e5r det stor betydning at skrive. Skriften bliver en modgift mod glemslen, der giver hans liv eksistens. Her lever han stadig.

Nedskrivningen af erindringerne har ogs\u00e5 et helende sigte, tror jeg. De udg\u00f8r et vigtigt fors\u00f8g p\u00e5 at tilskrive d\u00f8den en eller anden form for mening. Og m\u00e5ske itales\u00e6tter de ogs\u00e5 det relationelle mere-end, som definerer ethvert menneskeliv. De fort\u00e6ller om min fars forbundethed med andre mennesker i menneske-f\u00e6llesskaber. Mine erindringer om min far vidner om de aftryk og spor, han satte i mig. Den forskel, han var i mit liv; om det, han var for mig, og som derigennem er kommet til at leve videre i mig. Det, jeg kan give videre til andre. Erindringerne giver mig en f\u00f8lelse af at tilh\u00f8re et st\u00f8rre f\u00e6llesskab og inviterer mig til at forst\u00e5 mit eget liv som en del af noget, der overskrider min egen individualitet.<\/p>\r\n

\"Katrine<\/a><\/p>\r\n


Jeg begynder at skrive et brev. Det starter s\u00e5dan her:<\/strong>


K\u00e6re far,<\/strong>

Du d\u00f8r pr\u00e6cis sytten minutter f\u00f8r solopgang lige inden den nye dag skal til at begynde. I overgangen mellem nat og dag forlader du denne verden i den helt s\u00e6rlige stemning, der opst\u00e5r i daggryet. Stemningen er s\u00e6rlig, ja, n\u00e6rmest magisk, fordi ingen mennesker ud over os endnu er v\u00e5gne. Resten af planetens liv p\u00e5 disse l\u00e6ngdegrader er kun lige ved at st\u00e5 op.

Du havde et specielt forhold til daggryet. I dine yngre dage stod du hver morgen op f\u00f8r solopgang, trak i tr\u00e6ningst\u00f8jet og l\u00f8b ud i gryet. Du holdt af den f\u00f8lelse af at v\u00e6re alene derude i naturen. At v\u00e6re den f\u00f8rste til at h\u00f8re fuglenes sang. At l\u00f8be i det v\u00e5de gr\u00e6s, helt s\u00f8lvfarvet af dug. Jeg tror, det var en stilhed og ro med naturen og dig selv, du s\u00f8gte og fandt derude. Det var det, som drev dig ud af sengens varme. Du vendte f\u00f8rst hjem, n\u00e5r solen for l\u00e6ngst var st\u00e5et op.

Jeres sovev\u00e6relse p\u00e5 1. sal havde udsigt til et smukt naturomr\u00e5de med talrige stier. Sengen havde I vendt s\u00e5dan, at man fra den havde udsigt ud over dette omr\u00e5de, hvor du dagligt l\u00f8b. Af og til, n\u00e5r jeg v\u00e5gnede i jeres seng om morgenen, l\u00e5 jeg og ventede p\u00e5, at du skulle dukke op derude i horisonten som en farveplet i bev\u00e6gelse. Og som regel s\u00e5 jeg dig l\u00f8be forbi i et st\u00f8t og roligt tempo. En times tid senere ser jeg dig komme traskende op gennem haven med et stort smil over dit ansigt. M\u00e5ske vinker du op til os. Lidt senere h\u00f8rer jeg dig g\u00e5 op ad trappen til sovev\u00e6relset. Du kommer ind til os. I dine h\u00e6nder har du en bakke, hvorp\u00e5 der st\u00e5r en kop morgenkaffe og to tallerkener. P\u00e5 hver ligger et stykke ristet rugbr\u00f8d med smeltet ost og tomat overdrysset med en smule salt. Din specialitet. Min barndoms lykke.


Mellem telefonopkaldene med min fars n\u00e6rmeste omkring planl\u00e6gningen af bis\u00e6ttelsen, bes\u00f8g hos pr\u00e6sten og efterf\u00f8lgende beskeder frem og tilbage om endeligt valg af salmer og melodier for ikke at n\u00e6vne bes\u00f8g hos stenhuggeren sidder jeg ved det gamle teaktr\u00e6sbord, jeg nu har arvet fra min far, og skriver p\u00e5 brevet.\u00a0Paradoksalt nok f\u00f8ler jeg mig s\u00e5 levende, mens jeg skriver. Det sitrer og sl\u00e5r gnister indeni.<\/p>\r\n

N\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 de dage, husker jeg tydeligt, hvordan det var. Stemningen i rummet. De smukke solsikker, som stod p\u00e5 bordet, hans yndlingsblomster. Solen, der fandt vej ind i rummet som massive blokke og lyste om kap med dem. Det var sommerferie, og b\u00f8rn legede udenfor. Deres stemmer n\u00e5ede mig gennem de \u00e5bne vinduer. Jeg husker stilheden, der indfandt sig, n\u00e5r de indimellem gjorde ophold i legen og skulle ind og spise frokost med deres familier. Da tr\u00e5dte tr\u00e6ernes vislen i vinden frem. Igennem vinduerne s\u00e5 jeg musv\u00e5ger sv\u00e6ve h\u00f8jt over tr\u00e6kronerne i Riis Skov lidt l\u00e6ngere v\u00e6k. Nu og da l\u00f8d deres h\u00f8je skrig.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Har d\u00f8den taget noget fra digs\u00e5 giv det tilbagegiv d\u00e9t tilbagesom du fik af den d\u00f8deda den d\u00f8de var levendeda den d\u00f8de var dit hjertegiv det tilbage til en rose,et…<\/p>","protected":false},"author":61,"featured_media":24486,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[41],"tags":[],"person":[361],"class_list":["post-24277","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-faellesskabrelationer","person-katrine-annesdatter-madsen"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"0","infobox":"","quote":"","year_published":"2023","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24277","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/61"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24277"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24277\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25119,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24277\/revisions\/25119"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24486"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24277"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24277"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24277"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=24277"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=24277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}