Jeg v\u00e5gner op i en dr\u00f8mmeagtig tilstand, og ser Putin for mig. Han fremst\u00e5r lille, fortabt og hjertesk\u00e6rende ensom. Jeg bliver helt forskr\u00e6kket, og der f\u00f8lger en form for skyldf\u00f8lelse over den medf\u00f8lelse som spontant str\u00f8mmer mod dette billede.
\nBilleddannelsen fortager sig i takt med at hjertet lukker sig en smule. Min datter v\u00e5gner, og mens opm\u00e6rksomheden vendes mod hende, tr\u00e6der Putin i baggrunden, men forsvinder ikke v\u00e6k. Han bliver d\u00e9r i bevidsthedsrummet som et slags bagt\u00e6ppe. Forladt. Af sig selv og omverdenen.<\/p>\n
Senere p\u00e5 dagen l\u00e6ser jeg newsfeed p\u00e5 min Facebook. Der er gratis caf\u00e9 for ukrainske flygtninge samme dag i Aabenraa. Det varmer jeg mig ved. Jeg ser at flere at mine bekendte har liket opslaget, de skal sikkert derhen.
\nS\u00e5 dukker der er et opslag op fra en dansker som er bosiddende i Kyiv. Det er en video fra hans l\u00f8betur i n\u00e6rheden af hvor han bor. Der er luftsirener, og den tid, hvor de lokale havde v\u00e6nnet sig til falske alarmer, er ovre. Nu bomber Rusland Kyiv og mange andre steder i Ukraine flere gange ugentligt med iranskproducerede \u2019kamikaze\u2019 droner. Jeg kan f\u00f8lge hans bev\u00e6gelser gennem en m\u00f8rk park. Han bev\u00e6ger sig rykvist fremad, st\u00e5r stille, som lytter og ser han efter noget truende i luften, l\u00f8ber s\u00e5 videre og stopper igen. Man kan h\u00f8re hans \u00e5ndedr\u00e6t. Jeg m\u00e6rker en angst i kroppen, selvom jeg sidder h\u00e9r i min trygge stue. \u2019Jamen, hvad fanden!\u2019, lyder det i mit tankerum, og s\u00e5 kommer vreden buldrende op gennem kroppen. Energien er s\u00e5 kraftig at jeg f\u00e5r lyst til at sl\u00e5 fra mig. \u2019Nu m\u00e5 det stoppe. Hvad fanden er meningen!? Det her er jo fuldst\u00e6ndig umenneskeligt\u2019, forst\u00e6rker tankerne den fysiske vredeskraft der v\u00e6lter rundt i kroppen.
\nMed \u00e9t bliver vreden erstattet af afmagt. For det er sv\u00e6rt at se vejen frem. Hvordan skal den russiske ledelse dog stoppe den \u00f8del\u00e6ggelse de har sat i gang?<\/p>\n
Jeg husker pludselig en s\u00e6tning fra min barndom; \u201djamen v\u00e6r du bare sur, det er dig selv der skal d\u00f8je med at blive god igen\u201d. Og jeg husker hvor sv\u00e6rt det var. Is\u00e6r hvis d\u00e9t jeg var sur over, ikke blev anerkendt, for s\u00e5 f\u00f8lte jeg ikke jeg kunne \u2019blive god igen\u2019 uden at \u2019tabe ansigt\u2019. De ord havde jeg ikke i mig da jeg var barn. Jeg kendte ikke til begrebet \u2019at tabe ansigt\u2019, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage p\u00e5 den f\u00f8lelse jeg havde, er det de ord der kommer.<\/p>\n
Vil det nogensinde v\u00e6re muligt for os at anerkende Putin for det han er vred over, samtidig med at vi kraftigt tager afstand fra de groteske og \u00f8del\u00e6ggende handlinger han, og de andre i Ruslands top, har foretaget og igangsat? Ville det g\u00f8re en forskel, hvis vi kunne?<\/p>\n
Jeg m\u00e6rker ind i det dr\u00f8mmebillede som tr\u00e5dte frem for mig, lige da jeg v\u00e5gnede. Af Putin i al sin ensomhed. Jeg m\u00e6rker ensomheden. Ikke Putins, men min egen. Hvilke dele af mig selv har jeg forladt eller p\u00e5 anden m\u00e5de svigtet? Jeg kommer i kontakt med i hvert tilf\u00e6lde \u00e9n meget vred og bange lille pige indvendig der gerne vil anerkendes. Jeg f\u00e5r kvalme og halsen sn\u00f8rer sig lidt sammen. S\u00e5 kommer der en let svimmelhed.\u00a0 Det er udfordrende at g\u00e5 ind i dette m\u00f8rke omr\u00e5de i mit indre landskab. Og den sammenligning mit sind har lavet med Putin, g\u00f8r det ikke lettere. Jeg m\u00e6rker i mig et offer. Men vreden \u2013 er der bag den ogs\u00e5 en mulig overgriber? Ja. Vreden, ogs\u00e5 i mig, kan v\u00e6re destruktiv. Jeg f\u00f8ler mig utilpas og m\u00e6rker at jeg er p\u00e5 vej til at blive overv\u00e6ldet i dette indre landskab.<\/p>\n
Heldigvis er der st\u00f8tte at hente. Jeg kommer i tanker om en \u00f8velse fra Jes Bertelsens online undervisning p\u00e5 for\u00e5rets \u2019VEJE MOD DET INDERSTE\u2019, hvor han vejledte til en praksis der kan bruges til at balancere vores st\u00e6rke polariseringstendenser i krigstid. Denne \u00f8velse var, som jeg husker den, at rumme b\u00e5de det m\u00f8rkeste og det lyseste i vores liv, samtidig. Jeg tager et par dybe vejrtr\u00e6kninger og vender s\u00e5 opm\u00e6rksomhedens lys i retning af en situation i mit liv med meget lys. Det f\u00f8rste der dukker op, er \u00f8jeblikket hvor min datter bliver f\u00f8dt. Jeg genkalder mig den st\u00e6rke k\u00e6rligheds\u00e5bning opad, mod det h\u00f8jere. Taknemmeligheden. Jeg lader mig et \u00f8jeblik fyldes af dette lys. Og s\u00e5 fors\u00f8ger jeg at invitere m\u00f8rket ind igen, uden at slippe kontakten til det lyse. Det opleves som om der er lidt mere plads nu. \u00c5ndedr\u00e6ttet opleves frit. Jeg sidder en stund med eksperimentet. Nu hvor trykket fra m\u00f8rket er lidt mindre overv\u00e6ldende, kan jeg unders\u00f8ge det fra hvad der f\u00f8les som midten. M\u00f8rket og lyset er fortsat adskilt indvendig. Men der er en form for kontaktflade, som forekommer healende. Ogs\u00e5 intens. Det er nok for nu. Jeg slipper det.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg v\u00e5gner op i en dr\u00f8mmeagtig tilstand, og ser Putin for mig. Han fremst\u00e5r lille, fortabt og hjertesk\u00e6rende ensom. Jeg bliver helt forskr\u00e6kket, og der f\u00f8lger en form for skyldf\u00f8lelse…<\/p>","protected":false},"author":7,"featured_media":24086,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[],"meta":{"footnotes":""},"categories":[83],"tags":[],"person":[349],"class_list":["post-24059","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kultur-udsyn","person-jeanette"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":[],"hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"0","infobox":"","quote":"","year_published":"2022","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24059","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=24059"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24059\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24111,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/24059\/revisions\/24111"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/24086"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=24059"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=24059"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=24059"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=24059"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=24059"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}