{"id":22076,"date":"2023-02-04T00:23:44","date_gmt":"2023-02-03T23:23:44","guid":{"rendered":"https:\/\/kontemplation.dk\/?p=22076"},"modified":"2026-05-13T15:35:29","modified_gmt":"2026-05-13T13:35:29","slug":"autorisation-af-spirituelle-laerere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/autorisation-af-spirituelle-laerere\/","title":{"rendered":"AUTHORIZATION OF SPIRITUAL TEACHERS?"},"content":{"rendered":"<p style=\"font-weight: 400;\"><em>\u201dAt studere Buddha-vejen er at studere selvet.<br \/>\nAt studere selvet er at glemme selvet.<br \/>\nAt glemme selvet er at blive virkeliggjort af alle ting.<br \/>\nN\u00e5r du virkeligg\u00f8res af alle ting falder krop og sind v\u00e6k<br \/>\nlige som alle andres sind og krop g\u00f8r det.<br \/>\nIntet spor af oplysning bliver tilbage,<br \/>\nog denne sporl\u00f8shed forts\u00e6tter uendeligt.\u201d<\/em>\u00a0<sup>(1)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u2013 Eihei Dogen<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr \/>\n<p><strong>BLOGCAST: Indl\u00e6gget er indtalt af Hanne Linde. Lyt til bloggen her (28:26):<\/strong><\/p>\n<div id=\"buzzsprout-player-11769163\"><\/div>\n<p><script src=\"https:\/\/www.buzzsprout.com\/2018767\/11769163-autorisation-af-spirituelle-laerere-jens-erik-risom.js?container_id=buzzsprout-player-11769163&#038;player=small\" type=\"text\/javascript\" charset=\"utf-8\"><\/script><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>L\u00f8dig spiritualitet<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Uddannelsen til at blive hjertekirurg tager mange \u00e5r. Efter den medicinske kandidateksamen venter \u00e5r med turnus og specialisering. Det er en l\u00e6retid hos erfarne kirurger, som bist\u00e5r, vejleder og korrigerer indtil specialistuddannelsen kan erkl\u00e6res f\u00e6rdiggjort. Herefter f\u00f8lger en tid hvor man, p\u00e5 egen h\u00e5nd og i samarbejde, \u00e5r for \u00e5r dygtigg\u00f8r sig gennem klinisk praksis, erfaring og videreuddannelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vil man som hjertepatient l\u00e6gge sin krop, sit hjerte, sit liv i andre h\u00e6nder end hos en veluddannet og erfaren kirurg? Ingen med forstanden i behold vil l\u00e6gge sig under kniven hos en, der siger han er kirurg, men som mangler uddannelse og erfaring, ja som m\u00e5ske ikke engang er l\u00e6ge.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5 dette billede. Men n\u00e5r det kommer til \u00e5nd, til de dybeste sj\u00e6lelige dimensioner ved mennesket, er der ikke samme klarhed. I den moderne vestlige kultur kan enhver neds\u00e6tte sig som \u201dsj\u00e6lens l\u00e6ge\u201d (Buddhas udtryk) og p\u00e5tage sig vejledning og pr\u00e6tendere en indsigt, som m\u00e5ske ikke er der. Det er sv\u00e6rt at vurdere, hvad der er op og ned, l\u00f8digt og anl\u00f8bent, virkeligt eller usandt, n\u00e5r det g\u00e6lder \u00e5nd i virkeligheden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det moderne samfund tilbyder det enkelte menneske st\u00f8tte i krisetider. Professionel psykoterapi og medicinsk behandling kan p\u00e5 forskellig vis hj\u00e6lpe til at finde en vej gennem smerte, sorg, angst og andre af livets h\u00e5rde tilskikkelser. Og inden for kirken har man den traditionelle sj\u00e6lesorg, som kan v\u00e6re en vejledning og tr\u00f8st i sv\u00e6re tider.<br \/>\nMan m\u00e5 her skelne mellem psykoterapi og spiritualitet, og mellem tro og \u00e5ndelig erfaring. Terapi er en st\u00f8tte til jegpersonligheden, et tilbud om hj\u00e6lp til indsigt og m\u00e5ske forandring. Troen er pr\u00e6stens og de troendes dom\u00e6ne. De overleverede dogmer fort\u00e6ller en historie om livet og meningen. Sandheden \u00e5benbares i en hellig bog, som ikke er afh\u00e6ngig af personlig indsigt eller gudserfaring, kun f\u00f8lelse, kun tro. Over for troen st\u00e5r den indre praksis, den \u00e5ndelige \u00f8velse eller kontemplation, som muligg\u00f8r en personlig erkendelse p\u00e5 den anden side af f\u00f8lelse og tro, af sprog og almindelig g\u00e6ngs fornuft.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">De traditionelle religioner har historisk set opfyldt to funktioner. For den brede befolkning at udstikke retningslinjer og p\u00e5bud om rigtig adf\u00e6rd, ikke mindst for at t\u00f8jle en naturgiven og uh\u00e6mmet aggression og seksualitet, i buddhismen: de tre sindsgifte (vrede, beg\u00e6r, sl\u00f8vhed), og i et kristent sprog: de syv d\u00f8dssynder. For et f\u00e5tal har de store verdensreligioner ogs\u00e5 v\u00e6ret en ramme for en s\u00f8gen mod Gud, oplysning, transcendens eller hvad man nu har kaldt det. Den sidste funktion har i Nordeuropa og andre steder i den protestantiske verden haft sv\u00e6re k\u00e5r, da mystikken efter reformationen s\u00e5 at sige blev h\u00e6ldt ud med badevandet.\u00a0<sup>(2)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Mange af de store religi\u00f8se skikkelser har startet deres s\u00f8gen med sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvad er meningen med livet? Er der mulighed for at blive et helt og frit menneske? Hvordan skal jeg leve? Hvad sker der i d\u00f8ds\u00f8jeblikket? Er der en h\u00f8jere virkelighed, en dimension uden for de fem sansers erfaringsrum? Det er sp\u00f8rgsm\u00e5l som ogs\u00e5 mange helt almindelige mennesker i vor tid stiller sig, m\u00e5ske helt fra barnsben eller fra ungdoms\u00e5rene. Hvis man g\u00e5r uden for trosforestillingerne, kan en indre praksis, fordybelse eller kontemplation v\u00e6re en mulighed for reelt et begynde at g\u00e5 vejen; ikke kun t\u00e6nke p\u00e5 den eller f\u00f8le en l\u00e6ngsel.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I mods\u00e6tning til middelalderens regionale kulturer lever vi nu i en globaliseret verden. Alle kan h\u00f8re og l\u00e6se om andre tiders og kulturers spiritualitet. Og lade sig inspirere af det. De sidste 30-40 \u00e5r har i slipstr\u00f8mmen af ungdomsopr\u00f8ret hist og her set en rodf\u00e6stelse af fors\u00f8g p\u00e5 at leve et kontemplativt liv, ogs\u00e5 uden for de f\u00e5 katolske klostre, der er i Nordeuropa. For eksempel\u00a0<a href=\"https:\/\/www.yoga.dk\/\">Skandinavisk Yoga og Meditationsskole<\/a>, som har eksisteret i mere end fyrre \u00e5r, og\u00a0<a href=\"https:\/\/vaekstcenteret.dk\/\">V\u00e6kstcenteret<\/a>\u00a0i Nr. Snede, som blev grundlagt for mere end tredive \u00e5r siden. Forskellige l\u00e6rerskikkelser fra \u00f8st og vest underviser som tilrejsende eller med fast bop\u00e6l i b\u00f8n og meditation. I bedste fald stimulerer dette en l\u00e6gmandspraksis, hvor den enkelte lader den \u00e5ndelige fordybelse spille sammen med et almindeligt livsengagement. I v\u00e6rste fald hopper man p\u00e5 en limpind, hvis l\u00e6reren ikke er l\u00f8dig og ikke taler ud af egen erfaring. Hvis viden forveksles med visdom, vil kun overfladen blive ber\u00f8rt. De dybere dimensioner ved mennesket vil m\u00e5ske blive udlagt, men kun gennem ord og ikke spejlet af en personlig erkendelsesrejse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er meget fremmed for vores kultur og moderne v\u00e6rdier at skulle til at vurdere spirituel l\u00f8dighed. Det er ogs\u00e5 en farlig metier. Som allerede H. C. Andersen s\u00e5 det, har kejseren ikke altid t\u00f8j p\u00e5. Det usynlige og uh\u00e5ndgribelige er langt fra en evidensbaseret tilgang til virkeligheden \u2013 eller en akademisk uddannelse. I folkekirken kr\u00e6ves der en teologisk embedseksamen for at blive pr\u00e6st. Selvf\u00f8lgelig skal man helst tro p\u00e5 Biblens grundfort\u00e6llinger, men dybest set er det et humanistisk engagement, der i dag kendetegner den gode og velfungerende pr\u00e6st. Tilsvarende med psykologen. En god uddannelse, akademisk og klinisk, giver viden om personlighedens udvikling, indre erfaringer og adf\u00e6rd \u2013 set ud fra forskellige teorier og skoledannelser.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I forl\u00e6ngelse heraf befinder sig det dybere arbejde hen imod erfaringer af en egentlig \u00e5ndelig dimension, som vi \u2013 i mods\u00e6tning til andre kulturer \u2013 ikke har nogen s\u00e6rlig konsensus omkring. Og derfor heller ikke nogle kriterier for, hvad der skal til for at vejlede andre.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad der kunne kendetegne en autentisk \u00e5ndelig autoritet? Og kan man, ogs\u00e5 i lyset af et moderne verdensbillede, indkredse, hvorledes en spirituel autorisation kan finde sted?<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Selvrealisation, spiritualitet og transmission<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">F\u00f8rst og fremmest m\u00e5 man skelne mellem det, som i mainstreamkulturen kaldes personlig udvikling og selvrealisation, og egentlig spiritualitet. Disse to f\u00e6nomener udelukker vel ikke hinanden. Men de sammenblandes ofte i uklarhed. Meget af det, vi i nutiden forst\u00e5r som spiritualitet og \u201ddet \u00e5ndelige\u201d, er i virkeligheden bestr\u00e6belser p\u00e5 at f\u00e5 det bedre. Som i psykoterapien kan det handle om at opl\u00f8se gamle knuder og traumer. Og som i wellness-b\u00f8lgen kan fokus v\u00e6re p\u00e5 at forsinke aldring og forebygge sygdom \u2013 eller blot p\u00e5 at finde velv\u00e6re og nydelse i nuet og i det hele taget opleve noget nyt og sp\u00e6ndende. Alt dette er er jo helt legitimt, men har det med \u00e5ndelighed at g\u00f8re?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En spiritualitet orienteret mod velv\u00e6re og udvikling er det individuelle jegs s\u00f8gen efter at blive et sundere eller mere lykkeligt jeg. Projektet synes at v\u00e6re at finde mening i et m\u00e5ske trivielt og stresset liv, eller dulme angsten for at miste kontrol og overblik i tilv\u00e6relsen \u2013 ultimativt m\u00e5ske angsten for d\u00f8den og ensomheden som eksistentielle grundvilk\u00e5r. Det drejer sig ikke mindst om at finde tr\u00f8st og lindring i sp\u00e6ndet mellem, hvad man kan kalde den ub\u00e6rlige smerte og den fuldkomne fryd ved at leve. Fokus er p\u00e5 at mildne vilk\u00e5rene for egobevidstheden, ikke p\u00e5 at transcendere dualiteten mellem jeget og verden \u2013 d\u00e9t som ordet \u00e5nd kan pege p\u00e5.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I den autentiske, spirituelle erfaring er \u00e5nd ikke synonymt med velv\u00e6re. \u00c5nd g\u00f8r ogs\u00e5 ondt. \u00c5nd kan give ubehag. \u00c5nd tvinger til selvindsigt. Det er ikke wellness n\u00f8gent at se sig selv og sin egen egoisme, eller konfrontere negative f\u00f8lelser, sp\u00e6ndinger og traumer. Det er ikke altid behageligt at se virkeligheden: N\u00e5r sindet er uklart. N\u00e5r selvbilledet er sk\u00e6vt. N\u00e5r merv\u00e6rd og mindrev\u00e6rd veksler uden kontrol. N\u00e5r kroppen g\u00f8r ondt. Bliver syg. Begynder at g\u00e5 i opl\u00f8sning. Det er smertefuldt. Det er ogs\u00e5 \u00e5nd i livet. Det var Buddhas f\u00f8rste erkendelse: at se forg\u00e6ngelighedens kendsgerning lige i \u00f8jnene: alderdom, sygdom, d\u00f8d. P\u00e5 sigt m\u00e5ske at komme overens med d\u00f8den. Ikke kun d\u00f8den som h\u00e6ndelse, men som tab, som f\u00e6nomen i meningsl\u00f8sheden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dWellness spiritualitet\u201d lever ofte i randomr\u00e5derne af professionel psykoterapi og klinisk mindfulness, der p\u00e5 forskellig vis s\u00f8ger at afhj\u00e6lpe lidelse og hj\u00e6lpe klienten til at finde et personligt st\u00e5sted og evnen til selvregulering. Bag l\u00e6ngslen efter selvrealisering og selvforbedring kan der imidlertid gemme sig en \u00e6gte impuls til selverkendelse som basis for personlig integritet. Udviklingen eller modningen af en s\u00e5dan integritet er dels et m\u00e5l i sig selv, dels et muligt afs\u00e6t for vejen mod \u00e5nd. Den japanske zenmester fra 1200-tallet, Eihei Dogen, som jeg citerede i indledningen, formulerede det s\u00e5ledes: \u201dAt studere vejen er at studere selvet\u2026\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Alts\u00e5 en unders\u00f8gelse af sp\u00f8rgsm\u00e5l som: Hvad er jeg for et menneske \u2013 og hvorfor er jeg som jeg er?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Dogens n\u00e6ste s\u00e6tning leder frem til egentlig spiritualitet: \u201dAt studere selvet er at glemme selvet.\u201d Her stopper jegets optagethed af sig selv. Det handler ikke l\u00e6ngere om selvrealisation eller om at blive en bedre version af sig selv. Det handler tv\u00e6rtimod om at \u201dglemme selvet og blive virkeliggjort af alle ting,\u201d som Dogen siger efterf\u00f8lgende.<br \/>\nVisdommen i de gamle erkendelser er, at kun ved at opgive at forst\u00e5 s\u00e5 meget og lave sig selv om, har man mulighed for at finde ind til det indre kildev\u00e6ld, hvoraf al erkendelse udspringer.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En underviser i den bl\u00f8de form for indre fordybelse skal \u2013 m\u00e5 man formode \u2013 selv kende vejen til nydelse, til afslapning, til indre ro og ligev\u00e6gt, eller hvad der nu er m\u00e5let. Her g\u00e6lder det engelske udtryk \u201dwalk the talk\u201d. Dette m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re tilf\u00e6ldet for en l\u00e6rer, der fors\u00f8ger at vise vej til \u00e6gte \u00e5nd. Har l\u00e6reren ikke selv g\u00e5et vejen, bliver han eller hun som den blinde, der tilbyder at lede andre blinde.<br \/>\nHvis l\u00e6reren ikke ved, hvor svaret er, bliver det ogs\u00e5 sv\u00e6rt for eleven at finde det.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En sufihistorie om Mulla Nasruddin fort\u00e6ller om Nasruddin, der en aften ligger p\u00e5 kn\u00e6 under en gadelygte. \u201dHvorfor ligger du der?\u201d sp\u00f8rger en forbipasserende. \u201dJeg har tabt min n\u00f8gle,\u201d svarer Nasruddin. \u201dEr du sikker p\u00e5, at det er her, du har tabt den?\u201d \u201dNej, jeg har tabt den inde i huset,\u201d siger Nasruddin, \u201dmen her er der mere lys.\u201d<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Den autentiske l\u00e6rer<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 en autentisk l\u00e6rer m\u00e5 selv have g\u00e5et den vej, han eller hun viser andre. Men hvordan vurderer man udefra, om l\u00e6reren nu faktisk kender vejen, v\u00e9d hvor n\u00f8glen befinder sig? At der er tale om andet end tomme ord?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I de gamle spirituelle tr\u00e6ningssystemer fra \u00f8st og vest er dette en velbeskrevet problemstilling. I japansk zen har man et udtryk,\u00a0<em>inka-shomei<\/em>. Det henviser til det formelle segl, der tilkendegiver en elevs autentiske realisation \u2013 ideelt set n\u00e5r en transmission har fundet sted og eleven nu selv er l\u00e6rer i samme praksislinje.\u00a0<sup>(3)<\/sup>\u00a0Med l\u00e6rerens segl og kalligrafi har eleven nu et bevis p\u00e5, at han eller hun er en autoriseret l\u00e6rer. I andre traditioner har anerkendelsen v\u00e6ret mere uformel. Det er m\u00e5ske kun noget l\u00e6reren har sagt til eleven, eventuelt med nogle f\u00e5 vidner.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5danne praksislinjer, med l\u00e6rere som autoriserer elever til selv at v\u00e6re l\u00e6rere, er kendt fra mange traditioner, ikke kun inden for zen. Den tibetanske vajrayana buddhisme, forskellige hinduskoler, sufiskoler, og munkesamfund i den kristne, hesykastiske tradition har sikret et fortsat l\u00f8digt \u00e5ndeligt arbejde gennem \u00e5rhundreder gennem s\u00e5danne l\u00e6rer-elevforhold.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Transmission betyder overf\u00f8rsel af viden. Der kan v\u00e6re mange niveauer af en s\u00e5dan overf\u00f8rsel, lige fra de begyndende trin i den spirituelle fordybelse til den opv\u00e5gnen, der kan ske, n\u00e5r l\u00e6reren og eleven i l\u00e6ngere tid deler samme bevidsthed, noget som bl.a. er beskrevet inden for den tibetanske dzogchen-tradition og omkring den indiske l\u00e6rerskikkelse\u00a0<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Ramana_Maharshi\">Ramana Maharshi<\/a>.\u00a0<sup>(4)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I en samtale i Denver i Colorado i 2003 skelnede bevidsthedsfilosoffen\u00a0<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Ken_Wilber\">Ken Wilber<\/a>\u00a0mellem, hvad han kaldte karismatisk og teknisk transmission.\u00a0<sup>(5)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den karismatiske transmission optr\u00e6der if\u00f8lge Wilber, hvis et menneske afg\u00f8rende \u00e5bner til den nonduale bevidsthedserfaring, hvor dualiteten mellem subjekt og objekt \u2013 i kortere eller l\u00e6ngere tid \u2013 oph\u00e6ves til fordel for realisationen af enhedsbevidsthed. Den tekniske transmission er, hvor l\u00e6reren efterf\u00f8lgende tester og udfordrer eleven p\u00e5 alle mulige m\u00e5der, for at sikre at egokr\u00e6fterne ikke forstyrrer den videre proces. Dette er nogle gange en \u00e5relang modning af kontakten til \u00e5nd, ja der er eksempler p\u00e5, at en l\u00e6rer har kr\u00e6vet, at en elev skulle vente tyve \u00e5r, f\u00f8r han m\u00e5tte begynde at undervise andre.\u00a0<sup>(6)<\/sup>\u00a0I nogle traditioner mener man, at kun en langvarig \u00e5bning til enhedsbevidstheden kan aff\u00f8de en egentlig transmission, hvor eleven ordl\u00f8st forbindes med viden fra den p\u00e5g\u00e6ldende praksislinje.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Problemet med den karismatiske transmission er, at selv et lille glimt af den nonduale bevidsthedsfunktion kan give moment til forestillingen om at v\u00e6re n\u00e5et meget langt p\u00e5 vejen. Og hvis man s\u00e5 ikke har en l\u00e6rer eller ikke f\u00f8lger l\u00e6rerens r\u00e5d, kan egokr\u00e6fter og umodne dele af personligheden p\u00e5 uheldig vis blande sig i processen. S\u00e5 f\u00e5r vi for eksempel den selverkl\u00e6rede guru, der binder eleverne til sig og udnytter dem \u00f8konomisk, seksuelt eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, nogle gange med katastrofale f\u00f8lger. Mange af de udfald og skandaler, der i de sidste tyve \u00e5r har v\u00e6ret i vesten med l\u00e6rere \u2013 fra \u00f8st og vest \u2013 skyldes, at den karismatiske transmission ikke er blevet efterfulgt af den tekniske. If\u00f8lge Wilber.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Besegling og bemyndigelse<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Selv om man inden for hinduismen, buddhismen, sufismen og \u00f8stkirken har mange eksempler p\u00e5 autentiske praksislinjer, er der ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 l\u00e6rerskikkelser, som siges at have realiseret nondual bevidsthed uden kontakt til en ydre l\u00e6rer. Buddha og Jesus fandt if\u00f8lge overleveringen vejen selv, lige som en r\u00e6kke af de vestkristne mystikere gjorde det (Eckehart, Frans af Assisi). Ramana Maharshi er et tilsvarende eksempel fra vor tid. De er dog alle sj\u00e6ldne undtagelser, der bekr\u00e6fter reglen: At en elev har brug for en l\u00e6rer.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I den vestkristne tradition udviklede man oprindeligt inkvisitionen til at vurdere, om munke og nonners mystiske erfaringer nu var \u00e6gte gudserfaringer og ikke blot fantasier eller udtryk for storhedsvanvid, alts\u00e5 jegets identifikation med en spirituel arketype. Problemet med en s\u00e5dan kontrolinstans er kontroll\u00f8rernes egen indsigt og etik. Hvis denne ikke er h\u00f8j eller klar nok, vil man risikere at falde i den anden gr\u00f8ft. Hvad man historisk da ogs\u00e5 gjorde, jf. de europ\u00e6iske hekseafbr\u00e6ndinger og k\u00e6tterforf\u00f8lgelser.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En vej synes at v\u00e6re inka-shomei, l\u00e6rerens segl, beviset p\u00e5, at eleven autentisk har realiseret kontakten til den \u00e5ndelige dimension. Ideelt i forhold til en mere absolut erfaring af \u00e5nd: Den stabile adgang til enhedsbevidstheden. Her f\u00e5r \u00e5nd virkelighed gennem mesterl\u00e6re. Bliver manifest som en erkl\u00e6ring. Som hjertekirurgens specialistgodkendelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det kan dog ogs\u00e5 ske, i nogle traditioner, at en l\u00e6rer anerkender elevens ekspertise til at formidle de begyndende eller lidt videreg\u00e5ende faser i den kontemplative fordybelse. Dette ikke kun som teknik, men med klangbund i elevens egen indsigt i dele af vejen mod det absolutte. Nogle gange bliver der ogs\u00e5 her udleveret et certifikat, som bemyndiger eleven til at undervise andre i et givent emne. Et kendt eksempel p\u00e5 en kvindelig praktiserende, som fik lov til at undervise og grundl\u00e6gge et kloster i Nordamerika af sin l\u00e6rer, er Pema Ch\u00f6dr\u00f6n, som har undervist i og skrevet mange b\u00f8ger om spiritualitet med inspiration fra den tibetanske buddhisme. Pema Ch\u00f6dr\u00f6ns virke er kendetegnet ved, at hun p\u00e5 mange m\u00e5der har h\u00e6vet og almengjort inspirationen fra sin oprindelige l\u00e6rer, Trungpa Rinpoche, til et nutidigt budskab, som v\u00e6kker resonans hos mange mennesker verden over. <sup>(7)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I en kultur, som r\u00e5ber p\u00e5 evidens i mere konkret forstand, kan denne tilgang m\u00e5ske i fremtiden forsigtigt suppleres med for eksempel neurovidenskabens udforskning af sammenh\u00e6ngen mellem hjernefunktioner og spirituel praksis. Der er antydninger af interessante iagttagelser af for eksempel tibetanske munke med en meget dyb og over lang tid opbygget medf\u00f8lelsespraksis.\u00a0<sup>(8)<\/sup>\u00a0Hjerne- og bevidsthedsforskningen vil muligvis p\u00e5 sigt kunne yde et bidrag til de \u00f8vrige kriterier, som skal til for at afg\u00f8re, om en given praktiserende kan autoriseres som l\u00e6rer. Men der er meget lang vej endnu, og indre erkendelse og \u00e6gte etik kan n\u00e6ppe reduceres til neurale m\u00f8nstre.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>\u00c5nd i virkeligheden<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den anden side af \u00e5nd i virkeligheden er, om det virker. Om l\u00e6reren \u2013 uanset fine segl og beviser \u2013 form\u00e5r at stimulere elevernes egne \u00e5bninger til det spirituelle. Og om l\u00e6reren, der jo ikke kun er l\u00e6rer, men ogs\u00e5 et menneske, form\u00e5r at holde balancen og med klar etik form\u00e5r at navigere i b\u00f8lgen af elevernes projektioner og beundring. Kan l\u00e6reren undg\u00e5 at misbruge elevernes tillid for egen vindings skyld? Bliver l\u00e6reren den dominerende han eller hun i bavianflokken \u2013 eller er det muligt at holde sig fri af bindinger til sine egne mere primitive impulser og behov?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">En hovedskikkelse i den tibetanske buddhisme,\u00a0<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Padmasambhava\">Padmasambhava<\/a>, der levede i 700-tallet, er citeret for at have sagt: \u201dIkke at unders\u00f8ge l\u00e6reren, er som at drikke gift.\u201d S\u00e5 elevens opgave er at kigge p\u00e5 l\u00e6reren. Ikke kun h\u00f8re p\u00e5, hvad der bliver sagt og m\u00e5ske stillet i udsigt, men ogs\u00e5 se p\u00e5 adf\u00e6rden og omhyggeligt unders\u00f8ge, hvorvidt en given l\u00e6rer har sit spirituelle st\u00e5sted og bagland i orden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 den anden side har l\u00e6reren ogs\u00e5 en opgave, i det mindste n\u00e5r det g\u00e6lder det t\u00e6tte, forpligtede l\u00e6reforhold. Her er l\u00e6reren s\u00e5rbar i forhold til eleven. Er det en seri\u00f8s elev, er eleven afklaret p\u00e5 praksis og l\u00e6rerlinje, er personligheden gearet til at \u00e5bne dybere ind mod essensen \u2013 eller vil man risikere alvorlige ubalancer, illoyalitet eller storhedsvanvid p\u00e5 vejen? \u201dIkke at unders\u00f8ge eleven er som at springe i en bundl\u00f8s kl\u00f8ft,\u201d hedder det ogs\u00e5 hos Padmasambhava.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Eleven er jo p\u00e5 vej og kender endnu ikke sig selv i den ultimative forstand. Det er en risikabel rejse med mange faldgruber, fristelser og mulige vildveje.\u00a0<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/George_Gurdjieff\">George I. Gurdjieff<\/a>\u00a0sagde det s\u00e5ledes: \u201dHeldig er den som har en sj\u00e6l. Heldig er ogs\u00e5 den som ikke har en sj\u00e6l. Men v\u00e9 den, som er ved at f\u00e5 en sj\u00e6l.\u201d Sj\u00e6len f\u00f8des ud af tilv\u00e6relsens sk\u00e6rsild, dens udfordringer og lidelse. Den er i Gurdjieffs forst\u00e5else ikke givet p\u00e5 forh\u00e5nd, men kan udvikles og modnes som en individuel bro til \u00e5nd.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er l\u00e6rerens opgave at f\u00e5 eleven til at se eller erkende noget, som \u2013 siges det \u2013 ligger lige for n\u00e6sen, men som er n\u00e6sten umuligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Det kr\u00e6ver opdagelsen af en helt anden vinkel p\u00e5 virkeligheden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Mulla Nasruddin var i en periode mist\u00e6nkt for at v\u00e6re smugler. Hver gang han kom ridende p\u00e5 sit \u00e6sel til gr\u00e6nsen, blev han n\u00f8je unders\u00f8gt. Alle hans ting blev rodet igennem, men det var umuligt at finde noget, og uden beviser m\u00e5tte man lade Nasruddin ride videre. Igen og igen. Mange \u00e5r efter m\u00f8dte en af tolderne tilf\u00e6ldigt Nasruddin og spurgte ham: \u201dSig mig, hvad var det egentlig du smuglede?\u201d \u201dNej, det fandt i aldrig ud af,\u201d svarede Nasruddin. \u201dDet var jo \u00e6sler!\u201d<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Den fortsatte vej \u2013 for b\u00e5de l\u00e6reren og eleven<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vejen til at n\u00e6rme sig det \u00e5benlyse er den indre praksis. Det siges, at Buddha p\u00e5 sit d\u00f8dsleje sagde til sine elever: \u201dV\u00e6r jeres eget lys.\u201d Der er her ikke noget dogme i forhold til \u00e5nd. Der er ikke nogen absolut rigtig m\u00e5de at fordybe sig p\u00e5. Det handler om at g\u00f8re egne erfaringer, en art subjektiv videnskabelig udforskning af ens eget sind. Den franske munk og videnskabsmand,\u00a0<a href=\"https:\/\/www.matthieuricard.org\/en\/\">Matthieu Ricard<\/a>, har udtrykt det s\u00e5ledes: \u201dFor buddhismen er det indlysende, at den eneste m\u00e5de at f\u00e5 kendskab til sindet p\u00e5 er ved at unders\u00f8ge det direkte, f\u00f8rst analytisk og dern\u00e6st kontemplativt eller meditativt.\u201d\u00a0<sup>(9)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Elevens sj\u00e6lelige modning kr\u00e6ver samtidig stor selvbesindelse og ydmyghed. Som det er sagt af digteren og Nobelpristageren\u00a0<a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Tomas_Transtr%C3%B6mer\">Tomas Transtr\u00f6mer<\/a>: \u201dDen \u00e5rv\u00e5gne ydmyghed hos en mand, der venter p\u00e5 en \u00e5benbaring, snarere end skr\u00e5sikkerheden hos en, som allerede har haft den.\u201d\u00a0<sup>(10 )<\/sup>\u00a0Dette st\u00e5r i en grel kontrast til et moderne dogme, som siger: \u201dKan selv, vil selv \u2013 og ingen skal fort\u00e6lle mig noget!\u201d Uden evnen til at hengive sit jeg til noget st\u00f8rre end jeget, kan det st\u00f8rre ikke f\u00e5 plads. Som S\u00f8ren Kierkegaard sagde det: \u201dDu kan ikke \u00e5bne d\u00f8ren til lykken ved at skubbe og mase, fordi d\u00f8ren \u00e5bnes indad.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og ikke kun eleven er p\u00e5 vej. Ogs\u00e5 spirituelle l\u00e6rere er \u2013 for langt de flestes vedkommende \u2013 i en fortsat proces. En japansk zenmester fra det 18. \u00e5rhundrede, Bankei, udtalte s\u00f8rgmodigt efter mange \u00e5rs fortsat tr\u00e6ning, efter han havde modtaget inka-shomei af sin l\u00e6rer: \u201dBare han dog havde n\u00e5et at modne sin erkendelse.\u201d\u00a0<sup>(11)<\/sup>. Det stopper ikke ved den f\u00f8rste \u00e5bning. M\u00e5ske horisonten for denne videre f\u00e6rd i \u00e5nd er det, som Dogen slutter sin tekst med: \u201dIntet spor af oplysning bliver tilbage, og denne sporl\u00f8shed forts\u00e6tter uendeligt.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Som n\u00e6vnt er bemyndigelsen til at undervise og autorisationen som spirituel arvtager i de gamle traditioner ikke altid skrevet ned p\u00e5 et stykke papir som hjertekirurgens specialistgodkendelse. Nogle gange gives det mundtligt videre til eleven, eventuelt i vidners p\u00e5h\u00f8r. Andre gange bliver det ogs\u00e5 sagt eller antydet til tredjepart.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I 1993, i Kathmandu i Nepal, blev jeg selv vidne til en s\u00e5dan indirekte situation. Det var under en rejse med\u00a0<a href=\"https:\/\/vaekstcenteret.dk\/jes-bertelsen\/\">Jes Bertelsen<\/a>, hvor jeg fik mulighed for at stille et sp\u00f8rgsm\u00e5l til hans l\u00e6rer, en af den tibetanske buddhismes store praktiserende,\u00a0<a href=\"https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Tulku_Urgyen_Rinpoche\">Tulku Urgyen Rinpoche<\/a>. Hvad der l\u00e5 mig p\u00e5 sinde var, hvordan forholdet er mellem en elev og hans l\u00e6rers l\u00e6rer. Rinpoche svarede:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dDet er vigtigt at forst\u00e5 \u00e9n ting: Er der nogen konflikt overhovedet? Det er det, det hele kommer an p\u00e5. Hvis du har to l\u00e6rere, og den ene fort\u00e6ller dig, hvordan du kan g\u00f8re skade p\u00e5 andre, og den anden fort\u00e6ller dig, hvordan du kan hj\u00e6lpe andre, s\u00e5 er der en konflikt. Men hvis begge to viser en vej, som f\u00f8rer til frig\u00f8relse, s\u00e5 er det ligesom det samme vand, som kommer ud af \u00e9n hane \u2013 der kan ikke v\u00e6re nogen konflikt overhovedet.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Derp\u00e5 kom Rinpoche med f\u00f8lgende, lidt overraskende billede af en sammenh\u00e6ng:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dP\u00e5 en kos hoved eller en antilopes hoved \u2013 hvad du nu end foretr\u00e6kker \u2013 gror \u00f8rerne f\u00f8rst frem. Bagefter kommer s\u00e5 hornene. Hvis vi skal v\u00e6re helt \u00e6rlige, s\u00e5 kom Jes, som \u00f8rerne, f\u00f8r Rinpoche, som er hornene \u2013 ikke samtidig.\u201d <sup>(12)<\/sup><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Den mulige fremtid \u2013 og den rigtige l\u00e6rer<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Disse betragtninger er kun fors\u00f8g p\u00e5 en indkredsning. Af et kompliceret felt. Men ogs\u00e5 af noget, som fremtiden kan vise bliver af betydning at f\u00e5 mere klarhed over. Ikke mindst fordi spiritualitet i moderniteten er blevet et globalt f\u00e6nomen, som ogs\u00e5 uden for de traditionelle religioner og \u00e5ndelige tr\u00e6ningsveje tr\u00e6kker i mange mennesker.<br \/>\nDer er ingen grund til at s\u00f8ge l\u00e6ngere end det. Hvis man har ondt i skulderen, ops\u00f8ger man en fysioterapeut og ikke en hjertekirurg. Hvis man vil l\u00e6re dansk, finder man en god sprogl\u00e6rer og ikke en professor fra universitetet. Hvis man vil l\u00e6re mindfulness i form af\u00a0<a href=\"https:\/\/mindfulnessforeningen.dk\/hvad-er-mbsr\/\">MBSR<\/a>, finder man en veluddannet instrukt\u00f8r og ikke en tibetansk lama. Men hvis man \u00f8nsker at finde en vejleder p\u00e5 rejsen mod transcendens, m\u00e5 man sikre sig, at ens mentor selv har erfaringer af denne dimension, intet mindre.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er naturligvis l\u00f8dige l\u00e6rere, som ikke er autoriserede gennem en inka-shomei-proces. Tilsvarende kan en l\u00e6rer have et nok s\u00e5 fint spirituelt bevis, men i sin adf\u00e6rd v\u00e6re meget selvoptaget og opf\u00f8re sig skadeligt over for andre. En s\u00e5dan person er n\u00e6ppe den rigtige at f\u00f8lge. Det vigtige er, om l\u00e6reren er et menneske med \u00e6gte forst\u00e5else og empati. Her g\u00f8r et stempel ingen forskel. Det g\u00f8r derimod den menneskelige kontakt \u2013 og om eleven gennem relationen l\u00e6rer at st\u00e5 p\u00e5 egne ben og p\u00e5 sigt finde sin egen autoritet og indsigt. Da Dalai Lama under det f\u00f8rste m\u00f8de med vestlige dharmal\u00e6rere i 1993 i Dharamsala blev spurgt, om det med autorisation, sagde han blandt andet, at han ikke kan g\u00f8re nogen til l\u00e6rer. Det er kun elever, der kan. Uden elever, ingen l\u00e6rer, ogs\u00e5 selv om man skulle have et stykke papir fra Dalai Lama.\u00a0<sup>(13)<\/sup><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og dog: en fremtidig kvalitetssikring af l\u00e6rere, der viser hen til \u00e5nd, kunne for eksempel have disse to kriterier:<br \/>\nPersonlig modenhed og en bemyndigelse fra en mentor. Man skal b\u00e5de kende sig selv og genkendes af en, som kan se, ikke kun det overfladiske, men ogs\u00e5 dybere. S\u00e5 har kejseren m\u00e5ske ikke synligt t\u00f8j p\u00e5, men er dog kl\u00e6dt rigtig p\u00e5 til sin opgave. Ogs\u00e5 i en moderne sammenh\u00e6ng.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Kilder:<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(1) Kazuaki Tanahashi (ed.): <em>Moon in a Dewdrop. <\/em><em>Writings of Zen Master Eihei Dogen<\/em>. New York: North Point Press 1985. Citatet er oversat fra engelsk af forfatteren.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(2) Jes Bertelsen: <em>Heart prayer and icon mysticism<\/em>. K\u00f8benhavn: Borgen 1996.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(3) Michael S. Dierner: <em>The Encyclopedia of Eastern Philosophy and Religion<\/em>. Boston: Shambhala 1994.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(4) Paul Brunton: <em>Bag Indiens lukkede d\u00f8re<\/em>. K\u00f8benhavn: Gyldendal 1937<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(5) Jens-Erik Risom: \u201dEn tur til Colorado til Ken\u2019s Loft.\u201d Tidsskriftet Indblik 1, V\u00e6kstcenteret 2004.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(6) Kenneth Kraft: <em>Eloquent Zen<\/em>. Honolulu: University of Hawaii Press 1992.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(7) Se f.eks. Pema Ch\u00f6dr\u00f6n: <em>N\u00e5r verden bryder sammen<\/em>, Aarhus: Klim 2003.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(8) A. Lutz, J. Brefczynski, T. Johnstone, R. J. Davidson: \u201dRegulation of the Neural Circuitry of Emotion by Compassion Meditation: Effects of Meditative Expertice.\u201d PLoS ONE, March 2008, Volume 3, Issue 3.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(9) Matthieu Ricard og Jean-Fran\u00e7ois Revel: <em>Munken og filosoffen<\/em>. K\u00f8benhavn: Borgen 1999.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(10) John Freemann i interview med Tomas Transtr\u00f6mer i Weekendavisen 1. april 2015.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(11) Heinrich Dumoulin: <em>Zen Buddhism: A History, Volume 2<\/em>, New York: Macmillan Publishig Company 1990.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(12) Udvekslingen blev oversat af Erik Pema Schmidt fra tibetansk til dansk og optaget p\u00e5 b\u00e5nd i Nepal i juni 1993 og siden nedskrevet af Thomas Jensen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">(13) Western Buddhist Teachers\u2019 Council, 16-19 March 1993 meeting in Dharamsala, DVD 1: Teachers and teaching.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><em>En tak til Lisbet Waagner og Martijn van Beek for hj\u00e6lp til klarg\u00f8relse af artiklens pr\u00e6misser og udformning.<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><img decoding=\"async\" class=\"alignleft size-thumbnail wp-image-22107\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-150x150.jpg\" alt=\"Jens Erik Risom Profile\" width=\"150\" height=\"150\" srcset=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-150x150.jpg 150w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-300x300.jpg 300w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-1024x1024.jpg 1024w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-768x768.jpg 768w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-1536x1536.jpg 1536w, https:\/\/www.kontemplation.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/06\/Saty-sq-crop-bw-2048x2048.jpg 2048w\" sizes=\"(max-width: 150px) 100vw, 150px\" \/><strong>Jens-Erik Risom<\/strong><\/p>\n<p>har i en lang \u00e5rr\u00e6kke v\u00e6ret en efterspurgt autoritet inden for meditation og mindfulness.<br \/>\nHan er f\u00f8dt 1951, mange\u00e5rigt medlem af V\u00e6kstcenterets bestyrelse og grundl\u00e6gger af Skolen for anvendt meditation.<br \/>\nRisom er uddannet i traditionel kinesisk medicin, og har skrevet en r\u00e6kke b\u00f8ger hvoraf<em> N\u00e6rv\u00e6rsmeditation <\/em>er udkommet p\u00e5 engelsk som <em>Presence Meditation<\/em>, med forord af Peter Levine.<br \/>\nHans seneste to b\u00f8ger <a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/spiritualitet-i-vor-tid\/\">SPIRITUALITET I VOR TID <\/a>and\u00a0<a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/bogomtale-se-ind\/\">SE IND | om fordybelse af mindfulness<\/a>\u00a0kan du se mere om nedenfor.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<blockquote class=\"wp-embedded-content\" data-secret=\"2hmdmWUE4d\"><p><a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/bogomtale-se-ind\/\">SE IND | om fordybelse af mindfulness<\/a><\/p><\/blockquote>\n<p><iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" style=\"position: absolute; clip: rect(1px, 1px, 1px, 1px);\" title=\"&#8220;SE IND | om fordybelse af mindfulness&#8221; &#8212; Kontemplation\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/bogomtale-se-ind\/embed\/#?secret=r04WhrkqL3#?secret=2hmdmWUE4d\" data-secret=\"2hmdmWUE4d\" width=\"500\" height=\"282\" frameborder=\"0\" marginwidth=\"0\" marginheight=\"0\" scrolling=\"no\"><\/iframe><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<blockquote class=\"wp-embedded-content\" data-secret=\"B7dce0mBIb\"><p><a href=\"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/spiritualitet-i-vor-tid\/\">&#8216;SPIRITUALITET I VOR TID&#8217; &#8211; Ny bog af Jens-Erik Risom<\/a><\/p><\/blockquote>\n<p><iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" style=\"position: absolute; clip: rect(1px, 1px, 1px, 1px);\" title=\"&#8220;&#8216;SPIRITUALITET I VOR TID&#8217; &#8211; Ny bog af Jens-Erik Risom&#8221; &#8212; Kontemplation\" src=\"https:\/\/kontemplation.dk\/spiritualitet-i-vor-tid\/embed\/#?secret=D76LRBr3Pg#?secret=B7dce0mBIb\" data-secret=\"B7dce0mBIb\" width=\"500\" height=\"282\" frameborder=\"0\" marginwidth=\"0\" marginheight=\"0\" scrolling=\"no\"><\/iframe><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dAt studere Buddha-vejen er at studere selvet. At studere selvet er at glemme selvet. At glemme selvet er at blive virkeliggjort af alle ting. N\u00e5r du virkeligg\u00f8res af alle ting&hellip;<\/p>","protected":false},"author":56,"featured_media":16728,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":[230],"meta":{"footnotes":""},"categories":[442,1],"tags":[431],"person":[374],"class_list":["post-22076","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-inspiration-til-meditativ-praksis","category-praxis","tag-inspiration-til-praksis","person-jens-erik-risom","format-lydfil"],"subtitle":"","embedded_audio":"","hasaudio":"1","hide_featured_image_on_post":"0","nobio":"1","infobox":"","quote":"","year_published":"2023","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22076","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/56"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22076"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22076\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23863,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22076\/revisions\/23863"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16728"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22076"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22076"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22076"},{"taxonomy":"person","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/person?post=22076"},{"taxonomy":"format","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.kontemplation.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/format?post=22076"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}